Der er behov for at skabe bedre sammenhæng og en mere klar ansvarsfordeling mellem skoletilbud, PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), almen praksis og regional behandling for børn og unge, som er i psykisk mistrivsel.

Derfor har alliancen udarbejdet en model for ”Fælles forpligtende forløb og handleplan”, som har til formål at skabe:

  • Bedre sammenhæng og klar ansvarsfordeling i barnets forløb
  • Hurtigere og mere målrettet indsats til barn og familie
  • Én indgang til alle regionens kommuner for praktiserende læger, somatiske børne- og ungeafdelinger og Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling
  • Mulighed for at fagprofessionelle får adgang til sparring med andre fagprofessionelle herunder Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling
  • Mere kvalificerede henvisninger til Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling.

Afprøvning i  Syddjurs Kommune

Arbejdet med initiativet skal afprøves i Syddjurs Kommune. Status er, at arbejdet er i gang, og første møde afholdes i februar 2022. Arbejdet løber frem til november 2022. Arbejdet er forankret i Psykiatriforum og vil blive fulgt løbende. Psykiatriforum vil blive præsenteret for resultaterne forventeligt 1. kvartal 2023.