Alliancens første indsatsområder er politisk prioriteret i regi af Sundhedsaftalen 2019-2023, og omhandler at finde fælles løsninger for at hjælpe børn og unge i mistrivsel samt voksne borgere med svær psykisk sygdom.

Sammen har vi i foråret 2019 sat ti udviklingsinitiativer i gang, der målrettet skal sikre mere sammenhængende og bedre hjælp til de prioriterede målgrupper. Nogle initiativer udvikles og afprøves i samarbejde mellem et hospital og de omkringliggende kommuner (klyngerne), andre i enkelte kommuner og tværgående tværsektorielle arbejdsgrupper.

Udviklingsprocesserne skal bl.a. afklare, om løsninger kan og skal spredes til alle kommuner i regionen gennem fx samarbejdsaftaler mellem alliancens parter.

 

Følgende initiativer er igangsat ift. de to prioriterede indsatsområder:

Mental sundhed børn og unge:

Målsætning: vi vil forbedre den mentale sundhed og mindske mistrivsel hos børn og unge i Region Midtjylland

  • Fælles forpligtende forløb og handleplan
  • Den gode overgang mellem folkeskole og ungdomsuddannelse, herunder trivselsvejledere
  • Oplysning om social (mis)forståelse: ’jeg er helt normal’
  • Udgående funktioner BUA

 

Voksne borgere med svær psykisk sygdom:

Målsætning: vi vil forbedre sundheden og sikre bedre sammenhængende patientforløb for voksne borgere med svær psykisk sygdom

  • Én borger - ét fælles forløb
  • Sundhedsvisitationer i alle klynger
  • Initiativer for de mest udsatte borgere
  • Samarbejde om regionale udgående ambulante teams

 

Tværgående initiativer

  • It og kommunikation på tværs
  • Forebyggelse og behandling af selvskadende adfærd

 

  • Se nærmere under de enkelte initiativer i menuen til venstre.

 

OBS: COVID-19 og status for initiativerne

Størstedelen af arbejdet med initiativerne er blevet forsinket på grund af COVID-19. Status for initiativerne er overordnet, at der er udskydelser i forhold til de oprindelige tidsplaner. Styregruppen for Alliancen om den nære psykiatri har fokus på, at der fortsat arbejdes med initiativerne og den nære psykiatri på trods af den nuværende situation, hvilket også løbende har været budskabet til de ansvarlige i både klynger og arbejdsgrupper. Tidsplanerne er derfor rykket, men efter sommerferien 2020 er de fleste af de forsinkede initiativer tilbage på sporet.