En for høj andel af unge gennemfører ikke en ungdomsuddannelse og mistrivsel fylder stadig mere og mere for mange børn og unge, hvilket bl.a. påvirker stabilt fremmøde, frafald, motivation, vedholdenhed, sociale relationer samt andre væsentlige trivsels- og læringsmarkører.
Virkeligheden for mange børn og unge er et regnestykke, som ikke går op: diagnose-eksplosion, præstationssamfund, stress, angst og depression. Hertil kommer social arv, karakterræs, uddannelsesloft og et konstant krav om tilstedeværelse på de sociale medier, hvor alle tilsyneladende lever det perfekte liv. Og multiplicér det hele med corona. De unge kæmper en brav kamp for at holde skruen i vandet.
Tal fra Kommunernes Landsforening fra før corona-krisen viser, at mere end hver syvende unge i dag får en psykiatrisk diagnose, inden de er fyldt 18 år. Det er en stigning fra 11,2 procent i 2012 til 14,9 procent i 2019. Dertil lægges, at VIVE skønner, at op mod 10 procent af unge mellem 16 og 30 år er svært belastet af psykisk mistrivsel, hvor en læge ikke har stillet en klinisk diagnose.
Udsagn fra børn og unge:
- Som barn og ung kan det være svært at sætte ord på sine problemer og udfordringer
- Det er svært at blive taget alvorligt af voksne. Signalerne negligeres eller ignoreres ofte
- Mere fokus på trivsel, herunder hjælp til at håndtere symptomer i hverdagen og hjælp til at styrke de sociale relationer.
- De professionelle er hurtige til at give slip, hvis de unge ikke selv er fastholdende eller opsøgende, hvilket netop er en udfordring, når man ikke trives.
- Vi fokuserer ikke i tilstrækkelig grad på at man løser én samlet opgave, der begynder, når eleverne går i grundskole og fortsætter i ungdomsuddannelsen
Gennemførselsrate
21,3 % af en ungdomsårgang havde ikke gennemført en ungdomsuddannelse, da de var 23 år
(Danmarks Statistik, udtræksdata fra 2018)
Sammenhængende og helhedsorienterede indsatser
Den gode overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelsen er multikomponent. Mistrivsel fylder mere og mere, og skyldes ofte mange forskellige faktorer og forhold i barnet eller den unges liv. Det betyder, at der er behov for sammenhængende og helhedsorienterede indsatser, som går på tværs af faggrupper, forvaltninger og sektorer. (Det gode samarbejde om børn og unge i mistrivsel - Et kvalitativt casestudie i tre kommuner, Syddansk universitet 2018)
Samarbejdsudfordringer
Samarbejde en proces, hvor professionelle med forskellige faglige baggrunde, kulturer og værdier indgår i et kollegialt forhold, som bygger på åben kommunikation og gensidig tillid og respekt. Samtidigt er det samlede kommunale tilbudsbillede yderst komplekst, da der ikke findes én administrativ enhed i kommunerne, som har det fulde overblik og ansvar for området. Denne kompleksitet skal også ses i lyset af en stigende grad af specialisering og differentiering inden for både sundheds- og socialsektoren, som har medført et øget behov for at integrere og koordinere indsatser mellem forskellige aktører, forvaltninger og sektorer.
(Det gode samarbejde om børn og unge i mistrivsel - Et kvalitativt casestudie i tre kommuner, Syddansk universitet 2018)
Behov
Vi har behov for, at den gode overgang sikres via en fokuseret indsats både i grundskolen og i ungdomsuddannelserne, hvorved den unge oplever rammer, der som minimum bidrager til at styrke/udfolde den unges motivation, sociale relationer, karakterstyrke, vedholdenhed samt et stabilt fremmøde.
Forankring
Arbejdet er forankret i Randersklyngen.