Dagsordner og referater Randersklyngen

Randers Kommune

Thomas Krarup, sundhed-, kultur- og omsorgsdirektør

Lene Jensen, omsorgschef

Christina Breddam, sundhedschef (repræsenterer klyngekommunerne på sundhedsområdet)

Norddjurs Kommune

Lene Mehlsen Thomsen, direktør

Anne-Marie Bentzen, chef for Sundhed og Omsorg

Favrskov Kommune

Ulrik Johansen, direktør for social og sundhed

Jeanette Rokbøl, ældrechef

Jørn Nielsen, socialchef (repræsenterer klyngekommunerne på social- og psykiatriområdet)

Syddjurs Kommune

Anders Blæsbjerg Baun, direktør for Sundhed og Dannelse

Niels M. K. Diedrichsen, sundheds- og ældrechef

Almen Praksis

Marie Nygaård Fogh, praktiserende læge og medlem af bestyrelsen for PLO Midt

Thomas Clausen, praktiserende læge og praksiskoordinator (afbud)

Regionshospitalet Randers

Mette Bærentsen, sygeplejefaglig direktør

Lone Winther Jensen, lægefaglig direktør

Henrik Larsen, hospitalsdirektør

Psykiatrien Region Midtjylland

Jannie Falk Bjerregaard, sygeplejefaglig direktør (afbud)

Runa Sturlason, cheflæge, Regionspsykiatrien Randers (afbud)

Patienter og pårørende

Sekretariat

Anja Skaarup, chefkonsulent, Psykiatrien Region Midtjylland

Stinna Andreasen, specialkonsulent, Randers Kommune

Sine Møller Sørensen, specialkonsulent, Regionshospitalet Randers

Mette Bærentsen er mødeleder.

I dette punkt får klyngestyregruppen en status på klyngens deltagelse på det igangværende hold (hold 2) i det nationale ledelsesprogram på sundhedsområdet. Klyngens deltagere i programmet deltager i punktet og præsenterer det forbedringsemne, som de arbejder med som en del af ledelsesprogrammet samt deres erfaringer med at deltage. Klyngestyregruppen skal på det efterfølgende punkt på mødet (punkt 3) tilkendegive om, der skal arbejdes frem mod, at klyngen også deltager på det næste hold (hold 3) i ledelsesprogrammet.

Baggrund

Som en del af det politisk prioriterede område i klyngen om ældre borgere og borgere med kronisk sygdom besluttede klyngestyregruppen på møde 29. marts 2023, at klyngen deltager på hold 2 i det nationale ledelsesprogram på sundhedsområdet med et tværsektorielt lederteam, og at gruppen som en del af forløbet skal arbejde med den gode udskrivelse og forebyggelse af genindlæggelse.

Der er tale om et overordnet forbedringstema, som deltagerne herefter har skulle konkretisere og operationalisere. Gruppen har afsøgt forskellige tilgange og har herefter koncentreret deres fokus på kvaliteten af den tværsektorielle, elektroniske kommunikation. Den rette kommunikation på tværs af sektorerne, herunder at viden formidles på det rette tidspunkt i borgerens forløb, er en central del af den gode indlæggelse og udskrivelse.

Forløbet begyndte i september 2023 og afsluttes 6. juni 2024 med en konference, hvor blandt andre ledere til deltagerne i programmet er inviteret.

Om ledelsesprogrammet

Programmets formål er at klæde ledere fra sundhedsområdet på til datainformeret ledelse af forbedringsarbejde på tværs af regioner, kommuner og almen praksis med patient og borger i fokus.

Deltagerne i programmet er ledere på sundhedsområdet. De deltager som et tværsektorielt lederteam, der som en del af programmet, skal arbejde med et fælles forbedringsinitiativ.

Klyngens opgaver i forhold til ledelsesprogrammet er

1. at udvælge forbedringsinitiativer, der skal arbejdes med i programmet
2. at udpege deltagere, dvs. de ledere, der skal samarbejde om forbedringsinitiativer
3. at følge forbedringsinitiativernes fremdrift (anbefaling)

Erfaringer fra de første hold

På baggrund af erfaringerne fra de to første hold i ledelsesprogrammet anbefales klyngerne for det første at vælge et tilpas afgrænset og konkret forbedringsområde, som deltagerne kan arbejde med. Dette så fokus i højere grad bliver at træne ledelse af forbedringer på tværs af organisationer frem for på at afgrænse og definere en fælles problemstilling. For det andet anbefales det fra ledelsesprogrammet, at klyngens deltagere får mulighed for ledelsesmæssig sparring undervejs. Det kan fx være i form af strategiske sponsorer fra klyngestyregruppen eller lign.

Finansiering af programmet

Programmet har på nationalt plan et budget på 10 mio. kr. i perioden 2022-25, der er aftalt i de nationale økonomiforhandlinger. Det er gratis for deltagerne at deltage i programmet. Ledelse af forbedringsarbejdet i hjemmeorganisationen finansieres af deltagerens egen organisation. Deltagere fra almen praksis kan frikøbes for tabt arbejdsfortjeneste.

Deltagere på det igangværende hold fra Randersklyngen

Klyngens deltagere i det nationale ledelsesprogram på hold 2 præsenterede de indsatser, som de har arbejdet med som en del af ledelsesprogrammet. Oplæg er vedlagt.

Konkret arbejdes der på at indføre huske-/lommekort om den gode indlæggelse og udskrivelse, herunder også akutte forløb. Andre udviklingsområder er også blevet identificeret.

Det blev besluttet, at gruppen vender tilbage med et oplæg til, hvordan gruppen kan arbejde videre med huske-/lommekortene og herunder også effektmål og forventede behov for ressourcer. Desuden prioriterer gruppen de øvrige indsatsområder med henblik på, at de kan indgå i de eksisterende arbejdsgrupper i klyngen. Oplægget fra gruppen sendes til godkendelse i de berørte organisationer.

• Oplæg ledelsesprogrammet

Sundhedsklyngerne har nu mulighed for at tilmelde deltagere til det næste hold (hold 3) i det nationale ledelsesprogram.

Klyngen kan deltage med et team af ledere (3-7 personer), der skal arbejde med et fælles forbedringsemne, der fastlægges af klyngen. Næste hold begynder til september 2024 og afsluttes i juni 2025.

På mødet ønskes en tilkendegivelse fra parterne i klyngestyregruppen på, hvorvidt man ønsker at gå videre med at finde deltagere og emne for klyngens deltagelse på det næste hold på ledelsesprogrammet.

Det nationale ledelsesprogram samt erfaringerne fra det igangværende hold (hold 2) behandles under punkt 2.

Det blev besluttet, at klyngen ikke deltager på det næste hold (hold 3) i ledelsesprogrammet, da andre tiltag prioriteres i det kommende år.

Klyngestyregruppen skal i dette punkt behandle tilbagemelding fra klyngens arbejdsgruppe om sammenhængende patientforløb på baggrund af klyngens analyse af borgerens vej fra indlæggelse til udskrivning og genindlæggelse. Charlotte Larsen, chefsygeplejerske, Medicinsk Afdeling og Wenche Hallstrøm, souschef Sundhed og Ældre, Syddjurs Kommune, der begge er den del af arbejdsgruppen, deltager i punktet.

Baggrund

Klyngestyregruppen har igangsat en analyse af borgerens vej fra indlæggelse til udskrivelse og genindlæggelse. Analysen skal give fælles viden om, hvordan ældre borgere med kroniske lidelser bevæger sig gennem systemet, og hvor der er muligheder for forbedringer. I analysen ses der på forløb for ældre borgere (+65 år) med flere kroniske sygdomme, der har haft en genindlæggelse på Regionshospitalet Randers og som får kommunal pleje. Der ses på borgere, der har kroniske sygdomme, der er blandt de hyppigste blandt indlæggelse på Regionshospitalet Randers hhv. visse kræftsygdomme, KOL, diabetes, slidgigt og blodprop i hjertet. Analysen blev drøftet i klyngestyregruppen på møde 24. november 2023.

I analysen peges der overordnet på følgende forbedringsområder:

• Udskrivning og hjemkomst
• Kommunikation mellem alle aktører i overgangene
• Indlæggelser af de særligt sårbare
• Borgerne oplever, at følelser af angst og uro ikke bliver mødt af fagpersonerne

Da klyngens arbejdsgruppe om sammenhængende patientforløb løfter opgaver i klyngen i forhold til de overordnede forbedringsområder, besluttede klyngestyregruppen, at arbejdsgruppen følger op på resultaterne af analysen. Opfølgningen skal ses i forhold til allerede igangsatte initiativer.

Anbefalinger

Arbejdsgruppen anbefaler følgende:

1. At styrke den gode indlæggelse og udskrivelse med særlig fokus på den tværsektorielle kommunikation
   Som det fremgår af analysen, er der fortsat rum for forbedringer i overgangene i forbindelse med indlæggelse og udskrivelse. Rammen for klyngens samarbejde på dette område er Samarbejdsaftalen om den gode indlæggelse og udskrivelse, og den rette kommunikation på tværs af sektorerne er en central del af den gode indlæggelse og udskrivelse. Klyngens deltagere i det nationale ledelsesprogram på sundhedsområdet har igangsat indsatser med henblik på at sikre, at samarbejdsaftalen anvendes, og at den rette information sker på rette tidspunkt i borgerens forløb. Det anbefales, at fokus på at implementere samarbejdsaftalen i bund fastholdes. Dvs. at de indsatser, der er igangsat i forbindelse med det nationale ledelsesprogram, fortsættes og prioriteres også efter, at programmet afsluttes til juni. Dette fremfor, at der igangsættes nye tiltag og grupper med lignende fokus. Klyngestyregruppen får en status på det nationale ledelsesprogram på sundhedsområdet i punkt 2.

2. At arbejde for en fælles tilgang til skrøbelige borgere
   Arbejdsgruppen om sammenhængende patientforløb bemærker, at der blandt andet på baggrund af analysen af borgerens vej er igangsat et laboratorium om, hvordan vi spotter skrøbelige borgere. Laboratoriet adresserer især forbedringstemaet i analysen om indlæggelser af de særligt sårbare. Klyngestyregruppen behandler laboratoriets forslag til prøvehandling målrettet skrøbelige borgere i punkt 5.

3. At se på mulighederne for dynamisk datadeling
   For at styrke sammenhængende forløb er det en stående udfordring, at de nuværende muligheder for at dele viden og data på en smidig måde ikke er tilstrækkelige. Fx giver medicin i overgangene fortsat - også efter indførelsen af det fælles medicinkort (FMK) - anledning til utilsigtede hændelser, tvivl og usikkerhed for det sundhedsfaglige personale og utryghed for borgeren. Den nuværende elektroniske kommunikation via indlæggelsesrapporter, plejeforløbsplaner og udskrivelsesrapporter (MedCom-standarderne) har også begrænsninger i forhold til indhold og tidstro dataudveksling sammenlignet med fx en mere direkte adgang til oplysninger og data på tværs.
   Gødstrupklyngen pilotafprøver aktuelt en webportal (Columna Axon), der giver kommunale sundhedsfaglige medarbejdere tidsbegrænset adgang til udvalgte informationer fra MidtEPJ i realtid for en borger, som pågældende medarbejdere har en behandlerrelation til. I 2024 tages der stilling til om der er grundlag for at fortsætte og udbrede løsningen. Arbejdsgruppen anbefaler, at Randersklyngen ser på mulighederne for at indgå i en udbredelse af løsningen. Dette kan indgå som en del af udmøntningen af sundhedsaftalen 2024-27, hvor velfærdsteknologi, digitalisering og datadeling er et prioriteret indsatsområde.

Anbefalingerne blev godkendt.

Klyngen er opmærksom på erfaringerne i Gødstrupklyngen med dynamisk datadeling. Eventuel deltagelse i forbindelse med en eventuel udbredelse af projektet i Gødstrupklyngen tages særskilt op til godkendelse i klyngen, hvis det bliver relevant.

• Analyse borgerens vej - præsentation

Klyngestyregruppen skal i dette punkt behandle forslag til prøvehandling i klyngen om indsatsen til skrøbelige borgere. Forslaget er udarbejdet i et laboratorium om, hvordan vi kan spotte den skrøbelige borger. Inden mødet i klyngestyregruppen drøftes forslaget til prøvehandling på et reviewmøde i laboratoriet 8. april 2024, hvor blandt andre de kommunale ældre- og sundhedschefer fra klyngestyregruppen er inviteret. Oplæg fra laboratoriegruppen eftersendes umiddelbart inden mødet i klyngestyregruppen.

Baggrund

Som drøftet på møde i klyngestyregruppen 24. november 2023 var et af de gennemgående temaer på udviklingsdagen i klyngen, hvordan vi sikrer sammenhængende forløb og gode overgange for især borgere og patienter med særlige behov. Indlæggelser af sårbare borgere og herunder, hvordan vi i højere grad kan spotte skrøbelige patienter, er også et af de forbedringstemaer, som der peges på i klyngens analyse af borgerens vej fra indlæggelse til udskrivelse og genindlæggelse.

I fremtidens sundhedsvæsen er der behov for at imødekomme den demografiske udvikling på nye måder, og vi skal i højere grad kunne differentiere og målrette indsatsen i populationen over 65 år, der hvor behovene er størst. En måde at differentiere indsatsen på er ved at identificere og handle på skrøbelighed.

Der er på denne baggrund gennemført et laboratorium om skrøbelige borgere.

Skrøbelighed som markør

Skrøbelighed kan identificeres ud fra en skrøbelighedsscore (Clinical Frailty Scale). Det er ikke en diagnose, men en markør for risiko og prognose, der kan understøtte en fælles tilgang og forståelse af borgerens situation og risiko samt den kliniske vurdering af borgeren.

Skrøbelighed hænger sammen med alder. Men man er ikke nødvendigvis skrøbelig bare fordi man er ældre. To personer med samme alder og sygdom kan have vidt forskellige forudsætninger for at klare sygdom, alt efter om de lever med skrøbelighed. Ældre mennesker, der lever med skrøbelighed, har nedsat modstandskraft overfor sygdom og er derfor i højre risiko for funktionstab, komplikationer i løbet af behandlingen og for at dø. Skrøbelighed har derfor betydning for, hvordan vi udreder og behandler borgere - både i eget hjem, ved egen læge og på hospitalet. Det har fx betydning for, hvornår der er behov for en forebyggende og rehabiliterende indsats, og for hvornår der er behov for at tage stilling til fravalg af behandling.

Leverancer i laboratoriet

I laboratoriet er det undersøgt, hvordan skrøbelighed kan anvendes som et fælles sprog og viden på tværs, herunder er der i laboratoriet udarbejdet forslag til

• hvordan skrøbelighedsscoren kan anvendes
• hvordan viden om skrøbelighed kan bringes i spil på tværs
• en skrøbelighedspakke, der angiver, hvordan vi handler på forskellige grader af skrøbelighed til gavn for borgeren

Det foreslås, at der gennemføres en prøvehandling i klyngen, hvor ovenstående forslag afprøves i udvalgte afdelinger/enheder. På mødet præsenteres forslaget til prøvehandling.

Deltagere i laboratoriet

I laboratoriegruppen deltager:

Sponsorer for laboratoriet er Jeanette Rokbøl og Mette Bærentsen.

Simon Laust Nielsen, praktiserende læge og praksiskonsulent har været tilknyttet gruppen ad hoc på konsulentbasis.

Scrum-master i laboratoriet er Sine Møller Sørensen, Regionshospitalet Randers.

Klyngestyregruppen godkendte, at der igangsættes en prøvehandling, hvor laboratoriegruppens forslag afprøves på 1-2 sengeafsnit samt udvalgte enheder i kommunerne i klyngen. Målgruppen er borgere over 80 år.

I evalueringen af prøvehandlingen skal ressourceforbrug i forbindelse med indsatsen også indtænkes. Laboratoriegruppen fortsætter og varetager planlægning og gennemførelsen af prøvehandlingen.

• Laboratorierapport

Klyngestyregruppen skal i denne sag tage stilling til klyngens deltagelse i det nationale lærings- og kvalitetsteam (LKT) om sammenhængende forløb for borgere med hoftebrud. Det vurderes, at deltagelse i dette LKT vil kunne bidrage til et yderligere kvalitetsløft på området, som bygger videre på de erfaringer og indsatser, der allerede er i klyngen. Regionshospitalet Randers ser positivt på at deltage LKT´et sammen med en eller flere kommuner fra klyngen. Et LKT er et nationalt netværk af lokale forbedringsteams, der arbejder med lokale forbedringer inden for et konkret område.

Baggrund

Borgere over 65 år, der får et hoftebrud, har en øget risiko for efterfølgende sygdom og død. De har ofte et betydeligt behov for indsats fra både hospital og den kommunale pleje. Det har også konsekvenser både for den enkelte og for behovet for pleje, hvis borgeren ikke genvinder mobiliteten efter et hoftebrud. For borgere, der er opereret for et hoftebrud, er der altid en overgang mellem primær- og sekundærsektor. I 2023 blev 312 borgere i Randersklyngen opereret for et hoftebrud på Regionshospitalet Randers. Heraf var 64% 80 år eller ældre.

Der er tale om en skrøbelig patientgruppe, som på tværs af landet behandles forskelligt og med varierende resultat. Men der eksisterer viden på området, som kan danne udgangspunkt for læring og forbedring. En national styregruppe med repræsentanter fra blandt andre kommuner, regioner og almen praksis har derfor besluttet at igangsætte LKT Sammenhængende Hoftebrudsforløb.

LKT Sammenhængende Hoftebrudsforløb bygger videre på blandt andet et tidligere LKT om hoftenære frakturer fra 2018-20, som Randersklyngen deltog i. Det nye LKT har i endnu højere grad fokus på et udvidet samarbejde mellem hospital og kommune, herunder mobilisering og genoptræning.

Beslutningen om deltagelse træffes i de 21 sundhedsklynger.

Potentiale for forbedringer i Randersklyngen

Dødelighed og genindlæggelser inden for 30 dage er to centrale kvalitetsmål i forhold til indsatsen for borgere med hoftebrud. Aktuelt opfylder Randersklyngen det nationale kvalitetsmål om, at genindlæggelser for denne målgruppe skal være under 15%. Dødeligheden inden for 30 dage har dog været stigende fra 8% i 2021 til 12% i 2023. Det vurderes at deltagelse i LKT´et vil være en styrkelse af den samlede praksis på området og forventes at kunne forbedre overlevelsen på sigt.

Mål og indsatsområdet

I det nye LKT skal der konkret arbejdes med at implementere indsatser i forhold til disse tre fælles mål:

1. At borgere oplever gode, sammenhængende forløb efter hoftebrud.
2. At borgere med hoftebrud genvinder funktionsniveau som før bruddet
3. At borgere med hoftebrud undgår øget sygdom efter brud

Deltagelse indebærer, at der arbejdes med indsatser inden for disse mål samt systematisk registrering i kommuner og på hospital i forhold udvalgte resultatmål. Der skal også udarbejdes en lokal aftale mellem hospital og kommune(r) om et udvidet tværsektorielt samarbejde. Blandt andet i forhold til basismobilisering og systematisk måling af værdier for at forebygge og opspore symptomer/sygdom.

LKT Sammenhængende Hoftebrudsforløb er baseret på ”Kom Trygt Hjem” konceptet fra Sygehus Lillebælt kombineret med indsatser med fokus på mobilisering og genoptræning. I Randersklyngen er der allerede et tværsektorielt samarbejde om borgere med hoftebrud, som der kan bygges videre på. Elementer fra "Kom Trygt Hjem" findes således også i Randersklyngen (kaldet Randersmodellen). Blandt andet tager hospitalet det lægefaglige behandlingsansvar de første 14 dage efter en operation for hoftebrud.

De mål og indsatser, som der skal arbejdes med i dette LKT, er udarbejdet af en national ekspertgruppe. Randersklyngen har været repræsenteret i ekspertgruppen ved Rikke Thorninger, tidl. overlæge ved Ortopædkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Randers, og Wenche Hallstrøm, souschef, Syddjurs Kommune.

Organisering

Det er en nødvendig forudsætning for at kunne lykkes med indsatserne, at deltagelse sker i et forpligtende samarbejde mellem et hospital og mindst en kommune.

Til at varetage kvalitetsarbejdet nedsættes et tværsektorielt forbedringsteam i klyngen med fælles projektledelse bestående af en projektleder fra en kommune og en projektleder fra Regionshospitalet Randers. Forbedringsteamet sammensættes således, at gruppen som helhed dækker det samlede forløb for borgere med hoftebrud. Forbedringsteamet deltager i nationale læringsseminar.

Økonomi

Det foreslås, at der afsættes midler fra de fælles midler i klyngen til projektledelse i forbindelse med klyngens deltagelse i LKT´et svarende til 300.000 kr. (½ årsværk) årligt i den to årige periode, hvor LKT´et gennemføres. Dvs. samlet 600.000 kr. Midlerne fordeles 50/50 mellem henholdsvis den kommunale og den regionale projektledelse.

Tidsplan

LKT om sammenhængende hoftebrudsforløb begynder i 1. halvår af 2024 og afsluttes i juni 2026.

Randersklyngen skal 12. april 2024 efter mødet i klyngestyregruppen give en tilbagemelding på om klyngen ønsker at deltage.

Det blev godkendt, at klyngen deltager i LKT om Sammenhængende Hoftebrudsforløb. Deltagerne er Favrskov, Norddjurs, Randers og Syddjurs Kommuner sammen med Regionshospitalet Randers. Projektledelsen deles mellem Randers Kommune og Regionshospitalet Randers. Der afsættes i alt 600.000 kr. af de fælles midler i klyngen til kommunal og regional projektledelse i perioden 2024-26. Der skal i de videre arbejde med de sammenhængende hoftebrudsforløb være opmærksomhed på snitflader til øvrige indsatser i klyngen.

• Oversigt mål og indsatser LKT
• Projektbeskrivelse LKT hoftebrud
• Genindlæggelser og dødelighed efter hoftebrud

Baggrund

Randersklyngens arbejde med det politisk prioriterede indsatsområde børn og unges mentale sundhed har fokus på implementering af ”Samarbejdsaftale om børn og unge i psykisk mistrivsel” (vedlagt som bilag). Aftalen udgør en fælles ramme for den tværsektorielle kommunikation og koordinering i sundhedsklyngerne om børn og unge i aldersgruppen 0-18 år, som er i psykisk mistrivsel.

Randersklyngen har nedsat en implementeringsgruppe, der skal omsætte samarbejdsaftalens indsatsområder til fælles udviklingsområder. Implementeringsgruppen består af repræsentanter fra psykiatri, somatik, almen praksis, sundhedspleje samt PPR og familieområdet. oversigt over repræsentanter i implementeringsgruppen er vedlagt som bilag.

Klyngestyregruppen godkendte på mødet 24. november 2023 at nedsætte en styregruppe for implementeringsgruppen på chefniveau og med et klyngestyregruppemedlem som formand. Dette med henblik på at sikre fremdrift i implementeringen af samarbejdsaftalen. Desuden godkendte klyngestyregruppen, at der afsættes en økonomisk ramme til deltidsansættelse af en midlertidig proceskoordinator og øvrige initiativer ved implementering af samarbejdsaftalen.

I sagens første del præsenteres status på implementeringsgruppens arbejde med samarbejdsaftalens indsatsområder. I sagens anden del fremsættes implementeringsgruppens anbefalinger til den fremadrettede organisering og formålsbeskrivelse for implementeringsgruppens arbejde.

Status på implementering af Samarbejdsaftale om børn og unge i psykisk mistrivsel

Samarbejdsaftale om børn og unge i psykisk mistrivsel indeholder tre delindsatser, som er væsentlige for at styrke samarbejdet om børn og unge i mistrivsel på tværs af sektorer. I det følgende præsenteres en overordnet status ift. de tre delindsatser. En mere uddybende statusbeskrivelse er vedlagt som bilag.

1. Oprettelse af kommunikationsvej mellem almen praksis og kommuner om børn og unge i psykisk mistrivsel
   Status: Tre ud af fire af kommuner i Randersklyngen er færdige med at oprette de systemer, der giver mulighed for direkte korrespondance med almen praksis. Den sidste kommune er i gang med at oprette systemet og forventer at kunne åbne op for korrespondancemodulet i nærmeste fremtid. Det er fortsat vigtigt, at kommuner og almen praksis er opmærksomme på forpligtende aftaler om gensidig information, så informationen bliver tovejs, som formålet beskriver.
2. Rådgivning fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
   Status: Kommunerne oplever generelt, at Rådgivningsenheden hos BUA fungerer og at sparringen er effektfuld. Nogle kommuner beskriver det som en udfordring, at BUA har et krav om at sparringen er 1:1. Desuden oplever kommunerne et behov for en mere detaljeret og specialiseret sparring. BUA inviterer til en drøftelse i implementeringsgruppen om muligheder for sparring med fortsat opmærksomhed på patientrettigheder og anonymitet. Implementeringsgruppen oplever, at der mangler struktur for kommunikation og vidensdeling på tværs af sektorer som en forudsætning for et overordnet samarbejde og samtidighed i udviklingsprocesserne.
3. Implementering af de anbefalinger i forløbsprogrammerne for børn og unge med psykisk sygdom, der vedrører det tværsektorielle samarbejde
   Status: Implementeringsgruppen oplever et fortsat behov for at styrke det tværsektorielle samarbejde. Forudsætningen for dette arbejde indebærer at tydeliggøre konkrete behov for en styrket infrastruktur på tværs af sektorer – f.eks. ved faste kontaktpersoner i kommunerne, bedre sparringsmuligheder på tværs af somatik og kommune/psykiatri, en tydeliggørelse af målgruppekriterier samt kortlægning og visualisering af samarbejdsflader.

Implementeringsgruppens anbefalinger

I det følgende opsummeres implementeringsgruppens anbefalinger til, hvordan der i Randersklyngen kan arbejdes med de identificerede udfordringer og behov. Anbefalingerne ligger samtidig til grund for det udarbejdede Kommissorium for tværsektoriel implementeringsgruppe for børn og unge i Randersklyngen, der er vedlagt som bilag.

Implementeringsgruppen anbefaler

• at formålsbeskrivelsen for gruppen ændres til at rumme et bredere tværsektorielt fokus på samarbejde om børn og unge i psykisk mistrivsel dækkende mere end implementering af Samarbejdsaftale om børn og unge i psykisk mistrivsel – f.eks. Lettilgængelige behandlingstilbud og Tidlig opsporing og indsats for børn og unge i tre risikogrupper. Det vurderes, at det vil give en højere grad af kontinuitet og deraf mulighed for et mere sammenhængende arbejde med at styrke samarbejdet omkring børn og unge i psykisk mistrivsel. Det vurderes dermed at klyngen vil opnå øget fremdrift samt en markant synergieffekt ved at samle arbejdet omkring børn og unge i psykisk mistrivsel i implementeringsgruppen med en ny og bredere dækkende formålsbeskrivelse.

• at man afviger fra den tidligere anbefaling om at indskyde endnu et led i form af en styregruppe for implementeringsgruppen, som godkendt på klyngestyregruppemødet 24. november 2023. I stedet foreslås, at implementeringsgruppen nedsættes direkte under klyngestyregruppen i tråd med, hvordan andre arbejds- og implementeringsgrupper er forankret i klyngesamarbejdet. Fokus skal være på at opbygge et tæt samarbejde i den eksisterende gruppe samt at sikre agile handlemuligheder i en tid, hvor ikke blot Samarbejdsaftale om børn og unge i psykisk mistrivsel men også andre væsentlige initiativer bør være en del af gruppens koordination og samarbejde i Randersklyngen.

• at gruppens repræsentanter har beslutningskompetence ind i egen organisation. Det vurderes som afgørende for fremdriften i gruppens arbejde. Der udpeges desuden en formand for gruppen fra den kommune, som stiller med sekretariatsbetjening for at sikre sammenhængskraft i mellemrummene mellem møderne.

En mere uddybende beskrivelse af implementeringsgruppen anbefalinger er vedlagt som bilag.

Forslaget indebærer, at der fortsat er to grupper i klyngen på børne- og ungeområdet. De to grupper udgøres af den nuværende samarbejdsgruppe på børneområdet med fokus på samarbejdsflader mellem kommune og hospital indenfor somatikken samt den nyetablerede implementeringsgruppe om børn og unge i psykisk mistrivsel. Forventningen er, at klyngestyregruppen ultimo 2024 kan præsenteres for en samlet plan for organiseringen af klyngens arbejde med børne- og ungeområdet.

Status blev taget til efterretning.

Kommissorium for implementeringsgruppen blev godkendt. Implementeringsgruppen skal køre 1 år, hvorefter det fremadrettede behov skal genvurderes. Der er tale om en midlertidig finansiering af den fælles koordinatorfunktion.

Der er opmærksomhed på snitfladerne til den somatiske børnegruppe i klyngen og samspillet mellem de to grupper på børneområdet evalueres ved slutningen af 2024.

• Repræsentanter tværsektoriel implementeringsgruppe børn og unge
• Status på samarbejdsaftale børn og unge mistrivsel
• Samarbejdsaftale om børn og unge i psykisk mistrivsel
• Udkast kommissorium tværsektoriel implementeringsgruppe

Vaccinationsindsatsen mod covid-19 og influenza i 2023-24 blev igangsat 1. oktober 2023 og blev afsluttet 15. januar 2024.

I Region Midtjylland har vaccinationsindsatsen denne sæson været organiseret i 12 regionale vaccinationscentre samt 63 private apoteker på tværs af regionen. Derudover har der været pop-up vaccination (små regionale vaccinationssteder med få åbningsdage) i enkelte kommuner.

Klyngestyregruppen præsenteres herunder for vaccinationstilslutningen mod covid-19 og influenza i klyngens kommuner og i regionen blandt henholdsvis +65-årige og plejehjemsbeboere med henblik på følgende:

• at dele erfaringer fra sæsonvaccinationsindsatsen 2023-24.
• at drøfte om der er noget, der kan gøres anderledes til næste år, eller om der er områder, hvor vi kan lære af hinanden.

De præsenterede data er baseret på Sundhedsstyrelsens data om tilslutning til vaccination i Region Midtjylland. I sagens bilag findes desuden en status på vaccinationstilslutningen 2023-24 fra Region Midtjylland, der blev sendt ud til kommunerne i januar 2024.

En mere overordnet statusrapport for vaccinationssæsonen 2023-24 kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Udrulning af vaccinationer mod covid-19 og influenza 2023/2024 | Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyregruppen blev på møde 9. februar 2024 orienteret om status på sæsonvaccination 2023-24. På et kommende møde i Sundhedsstyregruppen drøftes feedback fra de forskellige sektorer i forhold til næste års organisering af vaccinationsindsatsen. En tværsektoriel vaccinegruppe har ligeledes drøftet evalueringspunkter for denne sæson.

Data fra vaccinationssæsonen 2023-24 blev taget til efterretning

En erfaring har været, at etablering af hotline samt åbningstider har betydning for at få flere hjemmeboende borgere vaccineret.

Det blev vurderet, at vaccination på plejehjem har kørt smidigt uden nævneværdige problemer.

• Status på tilslutning til vaccination 2023-24
• Tilslutning til vaccination RM

Samarbejdsaftale om IV-behandling i nærområdet blev implementeret i klyngerne medio 2020. Sundhedsstyregruppen besluttede 15. november 2021, at der i 2023 skulle udarbejdes en evaluering af aftalen baseret på data fra 2021 og 2022. Evaluering af Samarbejdsaftale om IV-behandling i nærområdet er vedlagt som bilag.

Med afsæt i evaluering af Samarbejdsaftale om IV-behandling i nærområdet, som er behandlet i Sundhedsstyregruppen 15. september 2023 og godkendt af Sundhedssamarbejdsudvalget den 29. september 2023, anbefaler Sundhedsstyregruppen:

1. at klyngerne drøfter, hvad evalueringen giver anledning til herunder specifikt:

• om en større del af forløbene kan flyttes til nærområdet – opfordring til at søge inspiration fra Randersklyngen, som har størst andel af behandling i nærområdet
• om stigningen i brug af antibiotika på pumpe hænger sammen med en klinisk relevant stigning i behov for bredspektret antibiotika

2. I forhold til lange forløb over 28 dage skal der lokalt indgås aftale om taksten for disse. Såfremt der ikke foreligger anden skriftlig aftale, anvendes samme takst for dag 29 og frem som for de første 28 dage.

3. Bilaterale aftaler om andre målgrupper/en udvidelse af aftalen skal fortsat være uden økonomisk afregning. Dog kan der være mulighed for, at man i sundhedsklyngerne indgår aftaler om prøvehandlinger finansieret af de midlertidige klyngemidler.

Anbefalingerne blev drøftet. Det er opmærksomhedsområder, der fortsat er relevante at have fokus på.

• Evaluering Samarbejdsaftale om IV-behandling

Der skal udpeges repræsentanter for Randersklyngen til Prioriteringsudvalget for Folkesundhed i Midten 2024.

Prioriteringsudvalget består af kommunale og regionale klyngerepræsentanter, en repræsentant for Psykiatrien samt formandskabet, der er udpeget af bestyrelsen (Sundhedsstyregruppen).

Hver klynge skal udpege en repræsentant samt en suppleant til Prioriteringsudvalget. Der bør så vidt muligt være en ligevægt mellem regionale og kommunale deltagere og suppleanter. Hvis repræsentanten, der udpeges til at deltage i Prioriteringsudvalget, er kommunal, bør suppleanten være regional og visa versa.

Nuværende repræsentant fra Randersklyngen i Prioriteringsudvalget er Christina Breddam, sundhedschef i Randers Kommune, der er villig til genvalg. Det foreslås, at Christina Breddam fortsætter som repræsentant. Pladsen som suppleant er vacant, og det foreslås, at ny suppleant fra klyngen bliver Marianne Renberg, chefsygeplejerske, Akutafdelingen, Regionshospitalet Randers.

Om prioriteringsudvalget i Folkesundhed i Midten

Folkesundhed i Midten yder økonomisk støtte til forsknings- og udviklingsaktiviteter til Region Midtjylland og kommunerne i regionen.

Folkesundhed i Midten er organiseret med en bestyrelse, et videnskabeligt bedømmelsesudvalg og et prioriteringsudvalg. Prioriteringsudvalget prioriterer ansøgningerne under hensyntagen til det videnskabelige bedømmelsesudvalgs bemærkninger. Prioriteringsudvalget udarbejder indstilling til bestyrelsen, der træffer endelig beslutning vedrørende ansøgningerne. Udvalget mødes en gang om året.

Indstilling blev godkendt. Christina Breddam er repræsentant og Marianne Renberg er suppleant for klyngen i Prioriteringsudvalget.

Som et fast punkt på møderne i klyngestyregruppen er vedlagt oversigt over igangværende udviklingsinitiativer i klyngen.

Oversigt over deltagere i klyngens forskellige arbejdsgruppe (faste og midlertidige) er også vedlagt.

Orienteringen blev taget til efterretning. Det vil være vigtigt løbende at forholde sig til udbyttet af grupperne.

• Organisering Randersklyngen april 2024
• Udviklingsinitiativer april 2024

1. Nyt fokus på forebyggelse af tvangsindlæggelser i den kommende partnerskabsaftale om tvang

Formålet med dette punkt er at give en tidlig orientering om et nyt fokus på forebyggelse af tvangsindlæggelser og dermed om, at nye opgaver i denne forbindelse er på vej til sundhedsklyngerne.

Gennem de seneste mange år har der været et nationalt fokus på nedbringelse af tvang i psykiatrien. Regionerne har arbejdet med forebyggelse af tvang og er kommet et stykke ad vejen. Eksempelvis er antallet af patienter, som bæltefikseres, og antallet af langvarige fikseringer reduceret markant. Det står dog klart, at tvangsindlæggelse er den mest udbredte tvangsforanstaltning, og at tvangsindlæggelse hyppigt fører til brug af anden tvang under indlæggelse. Samtidig kan det være meget vanskeligt at forebygge tvangsindlæggelse i selve indlæggelsessituationen. Desuden er det en problemstilling, at en del af de patienter, der bliver tvangsindlagt, ikke er kendte i hospitalspsykiatrien forud for tvangsindlæggelsen. På den baggrund er der en faglig erkendelse af, at forebyggelse af tvang skal starte før indlæggelse og fortsætte efter udskrivelse, hvis anvendelsen af tvang skal reduceres yderligere.

I regeringens 'Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed' fra september 2022 fremgår det, at der skal forhandles en ny partnerskabsaftale om at nedbringe anvendelsen af tvang i løbet af de næste 10 år. Partnerskabsaftalen indgås mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. Sundhedsstyrelsen har nu udarbejdet et fagligt oplæg til en ny national monitoreringsmodel for nedbringelse af tvang til et absolut minimum, som behandles politisk i efteråret. En ny partnerskabsaftale forventes (med forbehold for de politiske processer) at træde i kraft pr. 1. april 2024.

I det faglige oplæg lægges der op til, at der sættes nyt fokus på forebyggelse af tvang før, under og efter indlæggelser i psykiatrien. Dette fokus vil kræve en øget opmærksomhed fra alle sektorer, der spiller en rolle forløbet. Dette forventes dagsordensat i Sundhedsstyregruppen så snart Partnerskabsaftalen er indgået og sundhedsklyngerne forventes at blive tildelt en særlig rolle i den fælles opgave med at forebygge tvangsindlæggelser. For at understøtte det tværsektorielle samarbejde om denne opgave, lægger monitoreringsmodellen op til at data vedrørende tvangsindlæggelser fremover opgøres på klyngeniveau. Klyngerne forventes fremover at følge og handle på disse data.

2. Inddragelse af apotekerne i samarbejdet i klyngerne

Som opfølgning på sundhedsreformen fra 2022 har der været nedsat en arbejdsgruppe i Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der har haft til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan de private apoteker kan bidrage til at aflaste resten af sundhedsvæsenet, styrke patientsikkerheden og øge tilgængeligheden til medicin. Arbejdsgruppen kom med sine afrapportering i juni 2023.

Arbejdsgruppen foreslår bl.a., at apotekerne på ad hoc basis inddrages i samarbejdet i sundhedsklyngerne for at bidrage til bedre tværsektoriel dialog, herunder om de lægemiddelrelaterede udfordringer, som patienter oplever ved sektorovergange. KL og Danske Regioner har i forlængelse af dette sendt en fælles henvendelse til alle sundhedsklynger, hvor de opfordrer til samarbejde med apotekerne. Henvendelse fra KL og Danske Regioner er vedlagt.

3. Orientering om Individuelt Planlagt job med Støtte (IPS) i Region Midtjylland og Randersklyngen

Formålet med punktet er at orientere om Individuelt Planlagt job med Støtte (IPS) i Region Midtjylland, og de initiativer, der er i gang i forbindelse med indsatsen.

Baggrund

Psykiatrien i Region Midtjylland har i samarbejde med de andre regioner udarbejdet en ansøgning og modtaget puljemidler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) til etablering af et nationalt IPS-ambassadørkorps. Formålet med ambassadørkorpset er at sikre ensartethed nationalt, at udbrede viden og erfaringer med IPS samt at styrke det tværsektorielle samarbejde vedr. IPS. Et af målene for indsatsen er, at 2/3 dele af landets kommuner ved puljens afslutning har en IPS-indsats, hvor der er etableret samarbejde med Psykiatrien. I Randersklyngen er der pt. 2 kommuner, der arbejder med IPS/IPS-lignende indsatser.

Introduktion til IPS

IPS er en beskæftigelsesindsats for borgere med psykiske lidelser, der skal sikre, at de opnår helt eller delvist fodfæste på arbejdsmarkedet eller gennemfører en uddannelse. Dette sker gennem en kombineret, sammenhængende behandlings- og beskæftigelsesindsats på tværs af Psykiatrien og kommunerne. Den overordnede tanke er, at borgere med psykisk sygdom kan arbejde eller tage en uddannelse, når der er et godt match mellem borger og arbejds- eller uddannelsessted, samtidig med, at borgeren modtager intensiv støtte. Målgruppen for IPS er borgere med tilknytning til behandlingspsykiatrien, og som har ønske om at komme i beskæftigelse eller uddannelse. I IPS er der 8 grundlæggende principper, der udgør en manualbaseret metode for den fagprofessionelle praksis. Det primære arbejde med IPS er forankret i kommunerne, hvor IPS-konsulenterne er ansat, men samarbejdet mellem kommunerne og Psykiatrien er en central del af metoden.

IPS – tiltag

For at styrke arbejdet med IPS er der på nationalt plan identificeret en række indsatsområder, som ambassadørkorpset og STAR har arbejdet med:

• Udarbejdelse af en minimumsdefinition af IPS
• Udvikling af en IPS-basisuddannelse for både kommuner og psykiatri
• Udvikling af en hjemmeside om IPS med information og materiale til brug for kommuner og regioner (link til hjemmeside)
• Udarbejdelse af en national standardskabelon for samarbejdsaftaler vedr. IPS mellem kommuner og Psykiatrien
• Planlægning og afholdelse af en række gratis webinarer om IPS for både kommuner og psykiatri (link til side om webinarer)

IPS-basisuddannelse

Formålet med IPS-basisuddannelsen er at sikre ensretning og kvaliteten af undervisning i IPS i det tværsektorielle samarbejde på tværs af regionerne. IPS-basisuddannelsen afholdes dog internt i de enkelte regioner. Basisuddannelsen er rettet mod medarbejdere og ledere fra både kommunerne og Psykiatrien. Undervisningen varetages af til formålet uddannede IPS-trainers. I Region Midtjylland er der udpeget 4 IPS-trainers; 1 fra psykiatrien (Regionspsykiatrien Gødstrup) og 3 fra kommunerne (hhv. Holstebro, Viborg og Aarhus Kommune).

IPS-basisuddannelsen afholdes over 2 dage med en uges mellemrum. Medarbejderne fra Psykiatrien deltager kun på første kursusdag, da anden kursusdag har fokus på det praksisnære arbejde, som kommunerne har det primære ansvar for. Basisuddannelsen er planlagt til at blive afholdt 2 gange årligt med plads til ca. 25 deltagere pr. gang. Basisuddannelsen afholdes første gang i Region Midtjylland d.30 april og 8.maj 2024 i Silkeborg. Der er reserveret 17 pladser til regionens kommuner, der er fordelt ud fra et først til mølle-princip. De 17 pladser er allerede besat, men det er muligt at skrive sig på venteliste i tilfælde af afbud (link til tilmeldingsside). Der er reserveret én plads pr. afdeling til Psykiatrien, dvs. 8 pladser i alt.

IPS-basisuddannelsen udbydes igen til efteråret 2024. Se bilag for mere information om det faglige indhold på basisuddannelsen.

Skabelon til samarbejdsaftale for IPS mellem kommuner og psykiatri

På nationalt plan er der blevet udarbejdet en skabelon til en standard samarbejdsaftale mellem kommuner og psykiatri. Formålet er at sætte rammen for det formaliserede, tværsektorielle IPS-samarbejde. I skabelonen fremgår det hvilke aftaler, der indgås mellem en given kommune og psykiatrien, herunder:

• Hvordan samarbejdet mellem IPS-konsulenter, behandlere og andre nøglepersoner skal foregå
• Hvilke og hvor mange medarbejdere fra Psykiatrien, der indgår i samarbejde
• Hvordan kommunikation og sparring skal foregå mellem parterne

Som tillæg til samarbejdsaftalen er der udarbejdet en aftale- og handleplan, der skal vedlægges. Aftale- og handleplanen giver overblik over centrale elementer og punkter ifm. samarbejdet for IPS. Det er angivet ud for hvert punkt, hvorvidt det er kommunen, Psykiatrien eller et fælles ansvar at varetage punktet. Både samarbejdsaftalen og aftale- og handleplanen er vedlagt som bilag. Det er tiltænkt, at samarbejdsaftalen samt aftale-og handleplan skal indgås ved opstarten af et nyt samarbejde mellem en kommune og Psykiatrien. Det er dog også planen, at samarbejdsaftalen henover 2024 skal udfyldes for allerede eksisterende samarbejde mellem kommuner og Psykiatrien. IPS-ambassadøren vil derfor løbende række ud til kommunerne og Psykiatrien for at aftale møder mhp. at drøfte og udfylde samarbejdsaftalen samt aftale- og handleplanen.

4. Status på etablering af tilbud til borgere med dobbeltdiagnoser (psykiatri og misbrug)

Baggrund

I Økonomiaftalen 2024 er det aftalt, at der pr. 1. september 2024 skal etableres et regionalt integreret dobbeltdiagnosetilbud med en trinvis ibrugtagning frem mod 2027.

Der er en ambition om at sikre et ensartet tilbud på tværs af hele regionen. I regi af Sundhedsstyregruppen er der derfor nedsat en tværsektoriel arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle klynger, herunder både regionale og kommunale, der skal sikre en fælles retning og forankring af dialogen.

Målgruppen

Målgruppen estimeres på landsplan til at omfatte ca. 9.200 borgere. Målgruppestørrelse for Region Midtjylland er estimeret herudfra og fremgår af nedenstående tabel, som samtidig viser den gradvise implementering af tilbuddet:

Målgruppen for tilbuddet defineres som 'mennesker med psykiske sygdomme af moderat til svær grad, som har et psykiatrisk behandlingsbehov og samtidig rusmiddelproblematik. Borgerens funktionsevnen er samtidig påvirket i en sådan grad - og den enkeltes hverdag så kompleks og kaotisk - at borgeren ikke vurderes at kunne følge eller profitere af behandling i et parallelt behandlingstilbud.'

Etablering af tilbud til patienter med dobbeltdiagnose

Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i september 2023 retningslinjer for,

• den overordnede organisering af et nyt integreret tilbud til patienter med dobbeltdiagnose

• visitationskriterierne for tilbuddet

• den overordnede beskrivelse af målgruppen.

Nationalt er der nedsat en planlægningsgruppe, der skal konkretisere behandlingstilbuddet med afsæt i beskrivelserne fra visitationsretningslinjerne

I Region Midtjylland er der arbejdet på at få omsat de nationale forløbsbeskrivelser til regionale retningslinjer.

Status på den nationale planlægning

På nationalt niveau fungerer psykiatridirektørkredsen som overordnet styregruppe for arbejdet, og er samtidig den nationale beslutningstræffende enhed. Psykiatridirektørkredsen kan lægge spørgsmål, opgaver og konkretiseringer ned i en række etablerede nationale arbejdsgrupper:

• National planlægningsgruppe der står for etablering af regionalt tilbud til patienter med dobbeltdiagnose på tværs af de 5 regioner

• National arbejdsgruppe for kompetenceudvikling der udarbejder indstillinger til Psykiatridirektørkredsen vedr. indhold i kompetenceudvikling, tids- og procesplan for udrulningen samt økonomi forbundet med kompetenceudviklingen.

• National arbejdsgruppe vedr. standarder, vejledninger og værktøjer
• National arbejdsgruppe vedr. henvisning og visitation der udarbejder indstillinger til den nationale planlægningsgruppe vedr. visitation, målgruppebeskrivelser samt henvisningsskabeloner.

Status på den regionale planlægning

I Region Midtjylland er der nedsat en styregruppe, der fungerer som beslutningstræffende enhed. Styregruppen består af repræsentanter fra hospitalsledelsen og afdelingsledelser i regionspsykiatrien.

Styregruppen har nedsat to arbejdsgrupper

• Regional klinisk arbejdsgruppe som har til opgave at bidrage med faglige anbefalinger til styregruppen, kvalificere indhold fra den nationale planlægningsgruppe, omsætte visitationsregler, målgruppebeskrivelser, kompetenceoplæring mv. til fælles regionale retningslinjer.
• Tværsektoriel arbejdsgruppe som har til opgave at sikre koordinerende arbejdsgange ift. overgange mellem sektorer, sikre generiske samarbejdsaftaler med alle kommuner, afsøge muligheden for substitutionsbehandling og andet behandling i umiddelbar nærhed af borgere i rusmiddelcentre.

På baggrund af anbefalinger fra den kliniske arbejdsgruppe er der truffet følgende beslutninger vedr. den ambulante organisering:

1. Etablering af tværfaglige F-ACT-inspirerede dobbeltdiagnoseteams, hvor patienten både kan tilbydes farmakologisk behandling, terapeutisk behandling, socialfærdighedstræning og kropstilbud. I starten vil dobbeltdiagnoseteams bestå af læger, sygeplejersker, psykologer og sekretærer. Senere kommer flere faggrupper til.
2. Alle patienter inden for målgruppen af integreret behandling visiteres til dobbeltdiagnoseteamet.
3. Når patienten kan modtage diagnosespecifik psykiatrisk behandling, henvises patienten videre til øvrige specialiserede teams – men forløbsansvaret forbliver i dobbeltdiagnoseteamet.
4. Dobbeltdiagnoseteamet har en udgående funktion og en fysisk tilstedeværelse i rusmiddelcentrene, hvor der kan udøves rusmiddel- og substitutionsbehandling, samt ikke-diagnosespecifik psykiatrisk behandling.
5. Der arbejdes med en løbende implementering af de samlede anbefalinger.

I forhold til den stationære organisering er der igangsat et arbejde i den kliniske arbejdsgruppe med at udarbejde en række anbefalinger, som efterfølgende præsenteres for styregruppen.

Status på kompetenceudvikling

Der bliver i øjeblikket arbejdet på et fælles nationalt kompetenceudviklingsprogram bestående af 4 e-læringsmoduler. Samtidigt ønskes fysiske kurser, der skal supplere e-læringen. Der planlægges 2 lægefaglige kurser og 1 bredere kursus til alt frontpersonale. Region Midtjylland er i dialog med regionens kommuner om supervision og sidemandsoplæring i rusmiddelcentrene. Det vil i første omgang kun være lægerne der sendes afsted.

Status på det tværsektorielle arbejde

Den tværsektorielle arbejdsgruppe drøfter og har en særlig opmærksomhed på:

• Sammenhæng mellem opgave og økonomi: Der er behov for at følge implementeringen af tilbuddet tæt for at se, om det estimerede antal patienter er korrekt.
• Mulighed for fremskudt, integreret behandling for at nå målgruppen: Erfaringen med målgruppen er, at mange patienter vil have svært ved at møde op på hospitalerne og modtage en samlet behandling, alene fordi transporten til og fra behandlingen kan være en uoverkommelig opgave for mange.
• Overgange mellem integrerede og parallelle forløb, herunder visitation og henvisning og beslutningskompetence ved eventuel uenighed om målgrupper.

Udfordringer/muligheder

Der er følgende opmærksomhedspunkter:

1. ”Ordningen skal følges løbende med henblik på at opnå erfaring med målgruppen, indholdet og effekten af behandlingen i regionerne og den sideløbende udvikling i kommunerne.” (Økonomiaftale ml. KL og DR). Der er igangsat et arbejde i Sundhedsdatastyrelsen mhp. monitorering jf. aftalen.
2. Der er behov for at følge, hvordan indfasningen af de nye tilbud i psykiatrien og delvis udfasning af den kommunale opgave hensigtsmæssigt gennemføres. Herunder betydningen for fagligheden i psykiatrien og kommunerne.
3. For at sikre et effektivt samarbejde omkring borgere i parallelt/koordineret behandlingstilbud er det essentielt at etablere klare ansvarsfordelinger og målgruppebeskrivelser i overensstemmelse med stepped care-modellen i den nationale visitationsretningslinje.
4. Målgruppen frem til 1. juli 2025 betyder, at psykiatrien overtager rusmiddelbehandling for patienter i kontakt med psykiatrien, men som ikke er i kontakt med den kommunale rusmiddelbehandling. Der vil derfor fortsat være rusmiddelbehandling i kommunerne og parallelle forløb med ansvar i både region og kommune.

Orienteringerne blev taget til efterretning.

• Fagligt oplæg nationale målsætninger for tvang
• Nationale anbefalinger nedbringelse af tvang
• Indragelse af apotekerne i klyngernes arbejde
• Indhold på basisuddannelse IPS
• Aftale- og handleplan - STAR
• Samarbejdsaftale - STAR