Faglig operationel gruppe voksen-somatik

Punkter til evt.

Deltagere:

Lotte Junker, Struer kommune

Bodil Overgaard, RHG

Anne Ramsgaard, Herning kommune

Rikke te Pas, Holstebro kommune

Kirsten Vinter Løgsted, Ikast-Brande kommune

Per Nielsen, Lemvig kommune

Tina Holmgaard, Struer kommune

Troels Niemann, RHG

Birgitte Egholm Jacobsen, RHG

Lisbeth Gammelgaard Trans, Almen Praksis

Gunna Andersen, RHG

Afbud.

Helle Videbæk, Struer kommune

Anja Bach, Ringkøbing-Skjern kommune

Velkommen til Per Nielsen, som er ny ældrechef i Lemvig kommune.

Dagsorden godkendt.

Baggrund:

Et lærings- og kvalitetsteam er en del af Det National Kvalitetsprogram, som er aftalt mellem Regeringen, Danske Regioner og KL. Målet med at etablere et LKT er, at forbedre den sundhedsfaglige kvalitet samt oplevelsen af behandling, pleje og forløb for borgere og pårørende. Et LKT er et læringsnetværk, hvor tværfaglige lokale forbedringsteams arbejder med forbedringer med afsæt i – i dette tilfælde projektbeskrivelsen for LKT Sammenhængende Hoftebrudsforløb – udarbejdet af en national ekspertgruppe med kliniske eksperter.

Styregruppen for Lærings- og kvalitetsteams (LKT) indstillede december 2021 LKT Sammenhængende Hoftebrudsforløb som tema for det næste LKT.

LKT Sammenhængende Hoftebrudsforløb bygger på et lokalt, succesfuldt initiativ ’Kom Trygt Hjem’ og på erfaringerne fra det tidligere LKT Hoftenære lårbensbrud fra 2018-20.
Et kerneelement i LKT er tidlig opsporing af komplikationer gennem et tæt og forpligtende samarbejde mellem sygehuse og kommuner, hvilket forudsætter, at der koordineret og i fællesskab arbejdes med forbedringer både i sygehusets og kommunens arbejdsgange og med forbedringer på tværs af organisationer.

Den nedsatte nationale ekspertgruppe for LKT har i arbejdet med vedlagte projektbeskrivelse været bevidste om, at udgangspunktet for det kommende LKT er forskelligt på tværs af aktører og sundhedsklynger. LKT Sammenhængende Hoftebrudsforløb efterfølger et tidligere LKT, hvor især sygehusene har arbejdet med borgere med hoftenært lårbensbrud, og herudover har flere sygehuse og kommuner allerede ladet sig inspirere af ’Kom Trygt Hjem’ til at igangsætte lignende tiltag. Dette er der taget højde for i projektbeskrivelsen ved at give mulighed for, at man lokalt kan tilpasse forbedringsarbejdet til de lokale behov inden for de faglige rammer af projektets indsatsområder og LKT konceptet.

Parallelt med ovenstående arbejde har KL’s Sundheds- og Ældreudvalg drøftet erfaringerne med ’Kom Trygt Hjem’, herunder at initiativet er et godt eksempel, som kan igangsættes i klyngerne, mens Bestyrelsen for Danske Regioner har godkendt, at alle regioner opfordres til at arbejde for at udbrede ’Kom Trygt Hjem’ i samarbejde med kommunerne.

Proces for beslutning om deltagelse

En nødvendig forudsætning for succesfuldt at kunne indgå i dette LKT er, at mindst et sygehus og mindst en kommune i en sundhedsklynge indgår i et forpligtigende samarbejde om det lokale forbedringsarbejde. Det er derfor indarbejdet i projektet, at beslutningen om deltagelse hviler på en fælles tværsektoriel prioritering og tilslutning i sundhedsklyngerne forud for nedsættelse af tværsektorielle forbedringsteams.

I forbindelse med organisering af de lokale tværsektorielle forbedringsteams er det ekspertgruppens anbefaling, at projektledelsen for hvert tværsektorielle forbedringsteams bør være delt og varetages i fællesskab af en repræsentant fra sygehuset og en repræsentant fra en kommune. For de respektive projektledere fra sygehus og kommune vil det være en fordel med teoretisk og evt. praktisk erfaring med forbedringsarbejde

Der iværksættes følgende proces, som skal være afsluttet senest 30. maj 2024:

• Sundhedsklyngen drøfter og beslutter hvilke organisationer, et sygehus og min. en kommune, der deltager i LKT.
• Deltagende organisationer udpeger ansvarlige ledere fra såvel sygehus og kommune, der forventes at følge den lokale forbedringsindsats samt at deltage i udvalgte aktiviteter i regi af LKT Sammenhængende Hoftebrudsforløb, herunder ledelsesseminar.
• Ekspertgruppen anbefaler at projektledelsen (administrativ) for hvert tværsektorielle forbedringsteams bør være delt og varetages i fællesskab af en repræsentant fra sygehuset og en repræsentant fra en kommune. Deltagende organisationer udpeger i alt to repræsentanter til at udgøre den delte projektledelse af LKT Sammenhængende Hoftebrudsforløb.

Faglig Strategisk gruppe har anmodet Faglig Operationel gruppe Voksen somatik om at komme med en indstilling til deltagelse.

Den faglige arbejdsgruppe for Hoftenær Fraktur i Gødstrup-klyngen har allerede gang i en forbedringsindsats til borgere med hoftenær fraktur, der udskrives til midlertidig ophold og plejecentre. Forbedringsindsatsen tager afsæt i erfaringer fra Sygehus Lillebælts ”Kom Trygt Hjem” koncept ligesom det nationale Lærings- og Kvalitetsteam – se driverdiagram.

Der er gode erfaringer og læring i, at indgå i et LKT forløb, hvor der arbejdes systematisk med et område. Da LKT er nationalt vil man kunne få inspiration fra andre, der arbejder med hoftenær fraktur.

Der vil være læring i forhold til andre patientgrupper, hvor der kan arbejdes med den systematiske tilgang til borgeren i forhold til ernæring, mobilisering m.v.

Konklusion.

Faglig Operativ gruppe Voksen Somatik indstiller til faglig strategisk gruppe, at nuværende arbejdsgruppe for hoftenær fraktur deltager i LKT- forløbet, og dermed deltagelse fra alle 6 kommuner – de tilstedeværende kommune nikkede til at indgå.
Medicinsk afd. ved oversygeplejerske og ledende overlæge i afsnit for Ældresygdomme indgår gerne som ledelsesrepræsentanter i forløbet. Projektledelse vil bliver understøttet fra RHG og x kommune.

• Om LKT Sammenhængende Hoftebrudsforløb
• Projektbeskrivelse godkendt nov 23
• Data om genindlæggelser og dødelighed efter hoftebrud
• Visualisering af sammenhæng mellem indsatser og mål (driverdiagram)
• Driverdiagram - Hoftenær fraktur.

Til mødet i december blev det besluttet, at de faglige arbejdsgrupper løbende inviteres med til en fælles drøftelse af:

• Status på arbejdsgruppens arbejde og kommende udviklingstiltag
• Hvad lykkes arbejdsgruppen godt med?
• Er der noget, der udfordrer gruppen?
• Samarbejde mellem Faglig Operativ Gruppe og arbejdsgruppen?
• Hvordan kan Faglig Operativ Gruppe understøtte arbejdsgruppens arbejde og fremdrift?

På mødet deltager en kommunal og regional repræsentant fra den faglige arbejdsgruppe ’Samarbejdsaftale - den gode indlæggelse og udskrivelse’.

Chef for Visitationsenheden Birgitte Nystrup Andersen, Herning kommune og specialeansvarlig sygeplejerske Lene Nissen Møller Schmidt, Medicinsk afd. præsenterede gruppens arbejde.

Afsættet er Samarbejdsaftale for den gode indlæggelse og udskrivelse. Da der hele tiden sker nyt på området, er det et vigtigt forum, så der er mulighed for at være på forkant samt udvikle den gensidige forståelse for hinandens vilkår.

Af udviklingstiltag kan nævnes:

- aftalekort sendes som svar på en plejeforløbsplan til udskrivende afdeling med aftaler om hjælp og kontaktoplysninger. Aftalekortet udleveres til patienten før udskrivelsen.

- aftaler om kommunikation ved akut ambulante forløb, som nuværende ikke understøttes af Medcom

- ny hjemmeside med kontaktoplysninger

- afholdelse af fælles skolebænk

- undervisning til personale møder i kommuner og på hospitalet.

- lokalt arbejdes med kommunikation i overgange. Der er udviklet et støtte redskab til hospitalets ansatte ligesom Medicinsk afholder to temadage, hvor der er fokus på kommunikation.

Derudover drøfter gruppen konkrete problemstillinger som fx sondeernæring, fast vagt m.v.

Herning kommune har i samarbejde med RHG indgået i pilotprojektet Axon.

- det har givet fælles forståelser af, hvad der er vigtigt at få formidlet.

- for sygeplejen har det stor værdi, at kunne se ind i EPJ

- det har været med til, at løfte kvaliteten af plejeforløbsplaner.

Set over årene er der to tilbagevendende problematikker.

- tilgængelighed – svært at navigere i forskelligheden.

- levering af hjælpemidler

Er det muligt at ændre eller er det et vilkår?

Den faglige arbejdsgruppe vil gerne indgå i udviklingstiltag. Samtidig er der et ønske om, at den faglige operationelle gruppe bakker op, når der aftales prøvehandlinger.

Vi skal se på det samlet forløb i stedet for at tænke og agere i overgange. Vi skal bygge på systematik samt en metodisk tilgang med stringens. Brug teknologien og de aftalte kommunikationsveje.

Arbejdsgruppen giver udtryk for, at der hvor det vil have størst Impact vil være på hjælpemiddelområdet.

Drøftelse.

Der var en efterfølgende drøftelse af, hvad var det vigtigste vi hørte fra gruppen.

- tilgængelighed

- hjælpemidler

- ensartethed

Bliver kommunerne hjulpet af den nye ældre reform? Nogle hjælpemidler kommer på positivlisten, som betyder, at det ikke kræver sagsbehandling.

Hjælpemidler er tidligere drøftet og det er et vilkår. Herning og Ikast-Brande melder klart ud, at ændringer kan ikke imødekommes inden for de nuværende rammer for serviceniveauet. Problemstillingen bringes tilbage til politisk niveau. Måske mangles der tilbagemelding til arbejdsgruppen.

Vi er nød til at være nysgerrige på, hvordan vi kan udvikle os sammen, og hvordan vi udnytter ressourcerne bedst mulig. Hvordan kan vi være på forkant, så vi samlet set bliver rigere? Udviklingen i sundhedsvæsenet giver nye opgaver i begge sektorer.

Konklusion.

Tilbagemelding til arbejdsgruppen er, at der nuværende ikke kan ændres på vilkår for hjælpemidler og tilgængelighed.

Formålet med Det Nationale Ledelsesprogram er, at klæde ledere fra sundhedsområdet på til datainformeret ledelse af forbedringsarbejde på tværs af regioner, kommuner og almen praksis med patient og borger i fokus.

Programmets ambition er, at skabe en national ‘VI’ bevægelse på sundhedsområdet:

• Tværsektorielle/tværgående borger/patientforløb bliver styrket og forbedret
• Deltagerne opnår en større kapacitet til at lede forbedringer på tværs af sektorer og i egen organisation
• Styrkelse af kompetencer og tilgang for i fællesskab at arbejde med fremtidens velfærdsudfordringer
• Deltagerne bliver spydspidser for udbredelsen af en forbedringskultur, der skaber værdi for borgere/patienter og mere trivsel for personalet
• Opmærksomhed på, at sundhed i bred forstand omfatter det fysiske, psykiske og sociale, det forebyggende og det sundhedsfremmende

Hold 3 til Det Nationale Ledelsesprogram starter sept. 2024, og der er tilmeldingsfrist 30.april. Program og finansiering fremgår af vedhæftede bilag.

Faglig Operativ Gruppe for Voksen Somatik byder umiddelbart ikke ind med deltagelse til hold 3.

• Det nationale ledelsesprogram på Sundhedsområdet.

Sundhedsstyregruppen godkendte på mødet 15. september 2023 forslag til elementer i en samarbejdsstruktur, der kan medvirke til at sikre tidlig opsporing og rettidig reaktion i forbindelse med kritisk åreforkalkning og forøget risiko for amputation (jf. referatet).

Elementerne i samarbejdsstrukturen er udarbejdet af en tværsektoriel arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyregruppen.

I klyngerne har modtaget den med henblik på videre omsætning. Der peges på følgende elementer:

Sæt tryk på implementeringen af Samarbejdsaftalen om telemedicinsk sårvurdering – herunder fokus på systematisk og ensartet brug af pleje.net til dokumentation, kommunikation og understøttelse af triagering mv. Samarbejdsaftalen om telemedicinsk sårvurdering beskriver allerede rammerne for det tværsektorielle samarbejde om telemedicinsk sårvurdering af borgere med komplekse sår samt alle relevante sårforløb, der håndteres tværsektorielt. Derfor er det arbejdsgruppens vurdering, at den eksisterende samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering udgør et naturligt omdrejningspunkt for en styrket indsats i forhold til tidlig opsporing og rettidig reaktion på sår på underben og fødder, der har svært ved at hele.

Den nyeste udgave af samarbejdsaftalen trådte i kraft 1. januar 2023, hvorfor arbejdsgruppen anbefaler, at parterne sætter tryk på implementeringen af den opdaterede aftale.

• Særligt vedr. ensartet brug af pleje.net. Arbejdsgruppen peger på, at den telemedicinske løsning pleje.net udgør et centralt element i en styrket indsats vedrørende opsporing og rettidig reaktion. Dette da pleje.net i samarbejdsaftalen udgør en fælles platform, som muliggør, at der kan kommunikeres på tværs af kommune og hospital vedrørende borgerens sårbehandling, herunder udveksling af billeddokumentation mv. Arbejdsgruppen konstaterer, at brugen af pleje.net i regionen/på hospitalerne og kommuner bærer præg af uensartethed. Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at det bliver et fokusområde i den enkelte organisation, at alle involverede aktører på tværs af kommuner og region/hospitaler anvender pleje.net ensartet og koordineret i henhold til samarbejdsaftalen om telemedicinsk sårvurdering. Der er frivilligt, om de praktiserende læger bruger pleje.net. Der foreligger således ikke en aftale med almen praksis herom på nuværende tidspunkt.

Fælles guideline for triagering af sår på underben og fødder, som hjælpeværktøj i implementeringen af samarbejdsaftalen.

Som implementeringsværktøj til Samarbejdsaftalen om telemedicinsk sårvurdering, har arbejdsgruppe udarbejdet vedlagte forslag til en fælles guideline for triagering af sår på underben og fødder.

Formålet er, at guidelinen skal udgøre et praktisk redskab for særligt det kommunale sundhedspersonale, der varetager pleje og behandling af borgere med sår ved,

• at sikre fokus på symptomer og problemstillinger, der kunne være tegn på kritisk sårudvikling (kategorisering af observationer i henholdsvis grøn, gul eller rød)
• at skabe tydelighed om hvilken handling de forskellige observationer som hovedregel forventes at udløse hos aktører på tværs af sektorerne. Farvekodningen er derfor samtidig udtryk for en eskaleringsvej gående fra kommunen over almen praksis til problemstillinger, der kræver udredning eller behandling i hospitalsregi. Dermed sætter guidelinen også fokus på samarbejdet og optimering af skiftene mellem aktørerne tværsektorielt.

Ud over, at den fælles guideline for triagering kan fungere som et støtteværktøj i sig selv, f.eks. som lommekort eller lignende, så vil indholdet også kunne tilpasses ind i den triageringsfunktionalitet, der er indbygget i pleje.net.

Efteruddannelses- og informationsbehov - implementeringsunderstøttelse

Arbejdsgruppen vurderer, at der vil være behov for kompetenceudvikling/efteruddannelse mv. hos sundhedspersoner i kommunerne samt i almen praksis i forhold til en målrettet indsats vedr. amputationsforebyggelse. Der kan eventuelt også være tale om en øget informationsindsats, der skaber opmærksomhed på målgruppens problemstillinger samt fokus på de centrale tegn/vurderingskriterier og tilhørende handlemuligheder.

Samarbejdsaftalen om telemedicinsk sårvurdering indeholder allerede beskrivelser af de forventede kompetencer hos forskellige kategorier af kommunale sundhedsfaglige personer. I den forbindelse gøres opmærksom på, at Center for kompetenceudvikling i Region Midtjylland udbyder et 4 dages sårkursus – se link til kursustilmelding.

Chefsygeplejerske Susanne Gammelgaard, RHG har været med i det regionale arbejde, og deltager under punktet og uddyber. Det skal danne grundlag for en drøftelse af, hvilke tiltag er i gang og hvor er der behov for at styrke indsatsen. Skal der nedsættes en arbejdsgruppe, som kan arbejde videre med implementering af relevante indsatsområder.

Klyngen skal inden 1.marts give en tilbagemelding på:

• Hvad er klynges ambitionsniveau for implementering af Samarbejdsaftalen om telemedicinsk sårvurdering? Hvornår tænker I at kunne være i mål med det?
• Er der noget I mangler/efterspørger i den forbindelse?

Susanne udfoldede arbejdet i den regionale gruppe, hvor der er idégeneret. Langt de fleste vinkler er nedfældet i den telemedicinske samarbejdsaftale, hvorfor fokus er: hvordan kommer vi i mål med fuld implementering af samarbejdsaftalen.

Der er en ambition om, at løfte det basale niveau for tidlig opsporing og reaktion på truende karsygdom. På den baggrund er der udviklet et triagerings værktøj, som beskriver kommandovejene i forhold til, hvem der skal kontaktes.

Kommunerne er organiseret forskelligt i forhold til sårsygeplejersker og sårnøglepersoner. Det kalder på forskellige behov. På den baggrund arbejdes der med forskellige uddannelsestilbud.

- sårsygeplejersker har allerede et højt kompetence niveau.

- sårnøglepersoner - i samarbejde med Via arbejdes på at udbyde et merrit kursus

- basis uddannelse - fælles skolebænk for basis medarbejdere i klyngen.
Der er gode kompetencer i blandt sårsygeplejerske i både hospital og kommunerne, som kan bidrage til indholdet i fælles skolebænk.

Plejenet fungerer godt i de tilfælde, hvor borgeren er i et forløb på hospitalet. Der er ønske om, at almen praksis også anvender plejenet – denne drøftelse skal tages på et højere niveau. Almen praksis ønsker e-lærings kurser.

Der er etableret en erfa/netværks gruppe mellem sårsygeplejersker i Midt- og Gødstrup-klyngen. De har traditionelt delt viden og erfaring ud fra case drøftelse. Gruppen vil ikke være ansvarlig for implementering af aftalen, men gerne indgå i idégenering samt understøtte det, når ledelsen har udstukket rammen.

Til inspiration har Århus kommune i samarbejde med Marselisborg udviklet et gangtræningstilbud til "iskæmisk truede patienter". Det er ikke nødvendigvis tidlig opsporing, men et sundhedsfremmende tilbud - se vedhæftede bilag.

Konklusion.

Samarbejdsaftalen er omdrejningspunktet for at løftet niveauet og gruppen giver opbakning til at sætte tryk på implementering.

Sårplejersker skal have ansvaret for implementering i samarbejde med den nærmeste leder.

Opbakning til at løfte uddannelsesniveauet – det kan være i forskellig hastighed for den enkelte organisation.

Den regionale gruppe opfordres til at udfolde indholdet og omkostningen til de forskellige uddannelsestilbud.

• Triageringsmodel_BensårKritiskÅreforkalkning
• Samarbejdsaftale-om-telemedicinsk-sarvurdering_
• Gangtræning - claudicatio intermittens Aarhus Kommune 2024

Til seneste møde blev der nedsat en arbejdsgruppe, som skulle udarbejde et oplæg til forebyggelse af indlæggelse på + 80 årig, der blev præsenteret for Faglig Strategisk gruppe den 25. januar. Formålet er at levere sundhedsydelser til et stigende antal ældre med relative færre/ændret medarbejderressourcer. Der skal afprøves fleksible sundhedsløsninger med afsæt i borgerens situation ved hjælp af anvendelse af teknologi og ved at nedbryde sektorgrænser. Arbejdsgruppen præsenterer på mødet forslag til konkrete handlinger, som er generiske og ikke afgrænset til + 80 årig eller en bestemt diagnose.

Samtidig har Faglig Strategisk gruppe udarbejdet en vision for digitalisering og teknologi, som beskriver hvordan visionen omsættes til konkrete handlinger. Der er en klar stor sammenhæng mellem denne vision og de foreslåede indsatser i forhold til forebyggelse af indlæggelser + 80 årig.

Faglig Strategisk gruppe gav opbakning til at igangsætte prøvehandlinger baseret på de foreslåede løsninger fra præsentationen.

Anne og Troels præsenterede oplægget – se vedhæftede slides.

Vi taler fortsat i sektorovergange, hvis det skal nedbrydes, skal vi måske også ændre retorikken.

Kan de eksisterende arbejdsgrupper bruges til at igangsætte prøvehandlinger eller kan det Nationale ledelsesprogram anvendes til at løfte opgaven?

I Følgegruppen for Fælles Sundhedsvisitation pågår en prøvehandling med afslutning af borgeren i eget hjem. Prøvehandlingen ønskes udvidet, så det i nogle tilfælde bliver muligt at opstarte IV antibiotika behandling i hjemmet. Kommunerne er inviteret med i udvikling af prøvehandlingen i samarbejde med præhospitalet og akutafdelingen.

Hvis der igangsættes prøvehandlinger, er det vigtigt at data følges, og det ikke foregår via fornemmelser.

Midtklyngen har gang i flere prøvehandlinger med behandlinger/indlæggelser i eget hjem – hvordan kan vi lade os inspirere herfra? Aalborg har ligeledes gang i en prøvehandling, hvor hospitalet har ansvaret for et mindre antal borgere på midlertidige pladser.

Konklusion.

Til næste møde:
- der inviteres repræsentanter med fra Viborg, som kan fortælle om projektet med indlæggelser i eget hjem.

- følgegruppen for fælles sundheds visitation inviteres til at fortælle om prøvehandlingerne.

- emnet skal udfoldes mere med henblik på konkretisering af prøvehandlinger.

• Vison for digitalisering og teknologi Gødstrup klyngen
• Koncept for forebyggelige indlæggelser + 80 årig (version 3)

På møde den 22. november drøftede Faglig Strategisk Gruppe, hvordan Gødstrupklyngen kan løfte det fælles populationsansvar i forhold til de nationale kvalitetstandarder. Beslutningen herfra blev, at Faglig Operativ Gruppe Voksen somatik skal udarbejde et oplæg til, hvordan det fælles populationsansvar kan løftes i forhold til kvalitetstandard for kommunale akutfunktioner. Fokus er konkrete løsninger for at skabe bedre sammenhæng.

Formandskabet forslår at der findes tværsektorielle løsningsforslag inden for emnerne ’kompetencer’ samt ’organisering og samarbejde’ i kvalitetstandard for kommunale akutfunktioner (bilag).

Konkret er der følgende anbefalinger i kvalitetstandarden:

• Sparring og rådgivning fra almen praksis og sygehus medvirker til løbende kompetenceudvikling af personalet i akutfunktionen (se kapitel 6 om samarbejde og rådgivning). Det kan fx være, når der er behov for at udvikle særlige kompetencer i forhold til nyt udstyr eller behandlinger.

• Det anbefales, at der samarbejdes om kompetenceudvikling mellem sygehus, kommune og almen praksis. Aftaler for implementering af- og metoder til kompetenceudviklingen af personalet i de kommunale akutfunktioner kan med fordel drøftes i regi af sundhedsklyngerne (se kapitel 9 om implementering og opfølgning)

• Personalet i akutfunktionen skal have adgang til relevant rådgivning fra hhv. almen praksis (uden for almen praksis’ åbningstid, lægevagt/lægevagtsordning) og sygehus. Dette kan omfatte rådgivning fra læger eller andre faggrupper med særlige kompetencer. Der skal være mulighed for, at akutfunktionen på daglig basis og ved behov kan få relevant, faglig kvalificeret rådgivning fra sygehuse og almen praksis. Det vil altid afhænge af den aktuelle situation og lokale kontekst, hvilken en af parterne der skal yde rådgivning, og hvor hurtigt der skal kunne etableres kontakt (responstid). Uanset form, skal det være tydeligt, hvordan der sikres direkte adgang til rådgivning, og hvad indgangen til rådgivningen er, og der skal foreligge lokale aftaler herom (se også kapitel 9 om implementering og opfølgning).

Hvilke konkrete indsatser kan gruppen forslå? Spørgsmål til overvejelse:

• Hvordan skaber vi mere sammenhæng mellem de kommunale akutfunktioner, sygehuse og almen praksis igennem kompetenceudvikling, sparring og rådgivning?
• Hvordan kan vi udnytte kompetencer og viden på tværs med henblik på at skabe mere sammenhæng for borgerne?
• Hvilke kompetencer er der brug for at udvikle hos fx kommunale akutsygeplejersker?
• Hvordan kan vi styrke det fælles populationsansvar igennem sparring og rådgivning på tværs?

Punktet udsættes til et kommende møde.

• Kommunale akutfunktioner_ FINAL 2023

Er der overvejelser om mødeafvikling, indhold, struktur eller andet som med fordel kan ændres i fremtiden?

Forslag til relevante emner for temadrøftelser i 2024.

Punktet udsættes til næste møde.

Intet at bemærke.