Sundhedskoordinationsudvalget godkendte på deres møde den 28. maj 2020, at influenzavaccination fortsat er et fælles fokusområde mellem hospitaler, kommuner og almen praksis, og at indsatsen om influenzavaccination skal gentages i forbindelse med influenzasæsonen 2020/2021. Samtidig blev det besluttet, at kampagnen også skulle omfatte vaccination mod pneumokok lungebetændelse. 

Kampagnens målgruppe er borgere over 65 år, som kan få begge vacciner gratis.

Målet med influenzakampagnen er en vaccinationsdækning på 75%, som er den dækning WHO anbefaler. I sidste sæson steg den fra 49,3% til 53,7%.

Den tværsektorielle arbejdsgruppe om kampagne vedr. vaccinationssæsonen 2020/2021 har derfor udarbejdet nedenstående materialepakke til vaccinationskampagnen 2020/2021.

Kampagneperiode: 1. oktober 2020 - 15. januar 2021.

 

Materialepakken indeholder:

1: En datapakke, hvor det er muligt at følge antallet af ældre:

  • der vaccineres mod influenza på både regions- og kommuneniveau.
  • der vaccineres mod pneumokok på både regions- og kommuneniveau.

Link til datapakke

Datapakken suppleres med en slutstatus medio marts, så det er muligt at følge indsatsen.

 

2: Kampagnemateriale med det formål både at gøre borgerne opmærksom på, hvorfor vaccination er vigtig, samt at klæde personaler på ift. vigtigheden af, at ældre borgere og kronikere vaccineres mod influenza og pneumokok og om deres egen risiko for at være smittebærer ift. borgerne.

Materialet består af:

  • Postkort med info til borger
  • Postkort med info til personaler
  • Plakat for at skabe synlighed på kampagnen hos borgerne
  • Infoside til infoskærme
  • PowerPoint plancher til brug på personalemøder m.v. - plancherne er en bruttoliste, hvor man kan udvælge relevante plancher fra
  • Oprettelse af fælles hjemmeside målrettet borgerne - www.tostik.rm.dk (siden er sat i dvale, men bliver aktiveret igen i forbindelse med influenzasæsonen 2021-2022) - bl.a. følgende indhold:
    • Spørgsmål-svar ift. vaccination: Kort og godt om hvem tilbydes vaccination. Hvor tilbydes vaccination. Perioder for tilbud om vaccination.
    • Video/interview med fagperson om, hvorfor man skal lade sig vaccinere, når man er +65 år.
    • Oversigt over/link til de apoteker i Region Midtjylland, der tilbyder vaccination.
    • Kontaktpersoner (ansvarlige for kampagne for mere viden om initiativet).
    • Links til kampagnemateriale (på sundhedsaftalen.rm.dk).

 

3: Idékatalog med inspiration til den lokale tilrettelæggelse af indsatser i kommuner, på hospitaler og i almen praksis med henblik på at øge antallet af ældre, der bliver vaccineret mod influenza og mod pneumokok.

Link til idékatalog