Dagsordner og referater Faglig strategisk gruppe Gødstrup-klyngen

Mødeleder: Henning Voss

Deltagere:

Søren Liner, direktør, Herning kommune

Yelva Jensen,direktør, Holstebro kommune

Louise Berg, direktør, Ikast-Brande Kommune

Pia Ulv Helleland,direktør, Lemvig Kommune

Louise Raunkjær, direktør, Herning Kommune

Anette Ørbæk, direktør, Ringkøbing-Skjern kommune

Lotte Juncker, direktør, Struer kommune

Henning Voss, hospitalsdirektør Regionshospitalet Gødstrup

Rikke Degn, ygeplejefaglig direktør Regionshospitalet Gødstrup

Susanne Krogsgaard, PLO-Midtjylland, praktiserende læge Ringkøbing-Skjern kommune

Jørgen Buch, Praksis koordinator

Dorthe Klith, hospitalsdirektør, Præhospitalet.

Per Jacobsen, PIU-repræsentant

Karin Locander, Herning kommune (sekretariat)

Anja Skaarup, psykiatristaben (sekretariat)

Gunna Andersen, Regionshospitalet Gødstrup (sekretariat)

Afbud:

Jens Friis Bak, lægefaglig direktør Regionshospitalet Gødstrup

Jannie Falk Bjerregaard, sygeplejefaglig direktør Regionspsykiatrien

Esther Lau, PIU-repræsentant

Velkommen til nye medlemmer.

PIU-repræsentanter Esther Lau og Per Jacobsen

Sygeplejefaglig direktør Jannie Falk Bjerregaard, Regionspsykiatrien

Hospitalsdirektør Dorthe Klith, Præhospitalet

I regi af Faglig Strategisk Gruppe er der i 2022 og 2023 arbejdet med nyt forebyggelseskoncept. Punktet blev senest drøftet på gruppens møde den 27. september 2023.

Faglig Strategisk Gruppe besluttede at nedsætte en arbejdsgruppe med kommunal repræsentation fra Herning og Struer Kommune samt regional repræsentation fra RH Gødstrup.

Gruppens opgave bestod i at gentænke forebyggelsesindsatsen på tværs af kommuner og hospital i Gødstrupklyngen med fokus på at tænke nyt, stort og risikovilligt med et fortsat skarpt fokus på et fælles populationsansvar samt frigivelse af ressourcer til opgaverne, særligt i kommunalt regi.

Arbejdsgruppen fremlagde 3 fremtidsscenarier

• Fremtidsscenarie 1 – fælles forståelsespapir som implementeres via lederkæder
• Fremtidsscenarie 2 – fælles forståelsespapir fælles prioriterede indsatser. Flere aktører – ejerskab på flere niveauer.
• Fremtidsscenarie 3 – langsigtet fælles forebyggelse med civilsamfundet. Fælles ansættelser i ”mellemrummet”.

Faglig Strategisk Gruppe besluttede på mødet den 27. september 2023, at det nye forebyggelseskoncept skal ses i sammenhæng med de kvalitetsstandarder, som er på vej fra Sundhedsstyrelsen. Der foreligger nu kvalitetsstandarder på området for kommunale akutfunktioner og for forebyggelsestilbud til borgere med kroniske sygdomme.

På mødet lægges dermed op til en temadrøftelse af, hvordan vi griber den videre proces og opgave med nyt forebyggelseskoncept ved implementeringer af de nye kvalitetsstandarder for kronikere med udgangspunkt i populationsansvaret.

• eSundhed data juni 23 kroniske sygdomme
• Kvalitetsstandarder

Som et led i en møderække inviteres de operative grupper ind til dialog med Faglig Strategisk Gruppe med en drøftelse om status for gruppernes arbejde.

Til dette møde er Operativ Gruppe Børn og Unge inviteret ind med henblik på at give en mundtlig orientering om status i forhold til

• Gruppens arbejde med implementering af samarbejdsaftalen om børn og unge i psykisk mistrivsel – hvor langt er vi med implementeringen
• Udmøntningsaftalen i ft. psykiatriaftalen om hurtig hjælp til børn og unge – tanker i ft. at gribe opgaven
• Opgave med at harmonisere indsatserne på tværs af kommuner.

Chef for Børn og Forebyggelse Grethe Wilmoes, Herning Kommune og Cheflæge Charlotte Søndergaard Børn og Unge, Regionshospitalet Gødstrup deltager under punktet.

Midt- og Vestjyllands Politi er inviteret med til mødet med henblik på en dialog om, hvordan samarbejdet mellem Politiet, Regionen og Kommunerne kan styrkes.

Politidirektøren for Midt- og Vestjyllands Politi skrev for nylig et læserbrev: ”Nogen må gøre noget”

Udviklingen er i de senere år kun gået én vej; mængden af politiets opgaver, der omfatter håndtering af psykisk syge borgere på den ene, anden eller tredje måde, vokser, og det gælder også her i Midt- og Vestjylland.

Så vi må gøre noget. Borgere med psykiske lidelser har brug for den rette hjælp og behandling, og samfundet har brug for, at myndighedernes ressourcer anvendes optimalt til gavn for så mange borgere som muligt inden for vores respektive ansvarsområder. Myndighederne samarbejder om at løse udfordringerne, og det er vigtigt at overveje, om der er nye løsninger – om det kan gøres bedre eller anderledes.

Hele læserbrevet kan ses her: https://herpaaoeen.dk/67800-2/

Projekt for behandlingskontinuitet indenfor psykiatrien, er lige nu på vej til politisk behandling i de 6 kommuner i Klyngen. Projektet handler om at sikre, at den psykiatriske patient

• Kommer til aftalerne
• Tager sin medicin
• Får ledsagelse til behandling.

Indsatsen gælder for aldersgruppen af 20-30-årige og VIVE har udtrykt ønske om at følge projektet.

Samarbejdsaftalen om den gode indlæggelse og udskrivelse trådte i kraft den 1. juni 2021 og omfatter indlæggelser og udskrivelser i somatikken. Samarbejdsaftalen udvides nu til også at omfatte indlæggelser og udskrivelser i psykiatrien, som det oprindeligt var ønsket. Psykiatrien dækker i denne sammenhæng over regionspsykiatrien, det regionale socialområde samt den kommunale socialpsykiatri og børne- og ungeområdet.

Udvidelsen betyder at alle indlæggelser i somatikken og i psykiatrien fremover vil være omfattet af aftalen, hvis borgeren ved indlæggelse modtager, eller ved udskrivelse har behov for at modtage, ydelser fra enten sundheds- og omsorgsområdet, den kommunale socialpsykiatri, det regionale socialområde eller børne- og ungeområdet. De private botilbud er i udgangspunktet ikke omfattet af aftalen, men vil kunne omfattes, hvis der fra kommunal side stilles betingelse herom i forbindelse med indgåelse af kontrakten med det private tilbud.

Samarbejdsaftalen har til formål at give mere fleksible rammer for samarbejdet og dermed bedre muligheder for at skabe sammenhængende forløb for borgerne. Udvidelsen af samarbejdsaftalen om den gode indlæggelse og udskrivelse er godkendt i Sundhedssamarbejdsudvalget, og har været til godkendelse i Regionsrådet og de 19 byråd. Samarbejdsaftalen træder i kraft fra 1.april. 2024.

Formandskabet anbefaler, at implementeringen foregår via den eksisterende faglig arbejdsgruppe for den gode indlæggelse og udskrivelse, som er tilknyttet Faglig Operativ Gruppe for Voksen Somatik.
Gruppen får til opgave at inddrage psykiatrien.

• Samarbejdsaftale for den gode indlæggelse og udskrivelse.

Borgere over 65 år, der får et hoftenært lårbensbrud, har en øget risiko for efterfølgende sygdom og død. Gruppen har i øvrigt ofte et betydeligt behov for indsats fra såvel sundhedsvæsenet som den kommunale ældrepleje.

Den nationale styregruppe for Lærings- og Kvalitetsteams (som bl.a. består af repræsentanter fra kommuner, regioner, staten, PLO, De Kliniske Kvalitetsdatabaser og patientorganisationer) har derfor etableret LKT Sammenhængende Hoftebrudsforløb, som netop har fokus på at forbedre forløbet for ældre borgere med hoftebrud. Den 22. november 2023 godkendte Styregruppen projektbeskrivelsen for LKT Sammenhængende Hoftebrudsforløb med ambitionen om, at hver enkelt sundhedsklynge drøfter og beslutter, om man ønsker at deltage i LKT’et.

LKT Sammenhængende Hoftebrudsforløb er baseret på Sygehus Lillebælts ”Kom Trygt Hjem” koncept om udvidet samarbejde mellem sygehus og kommune efter udskrivelse og omfatter derudover indsatser med fokus på mobilisering og genoptræning. Projektbeskrivelsen er udarbejdet af en tværfaglig national ekspertgruppe med repræsentanter fra sygehuse, kommuner og almen praksis og har tidligere på året været sendt i bred høring.

Det er en nødvendig forudsætning for at kunne lykkes med indsatserne i LKT Sammenhængende Hoftebrudsforløb, at deltagelse sker i et forpligtende samarbejde mellem et sygehus og mindst en kommune. Det er derfor bestemt, at beslutningen om deltagelse træffes i hver af de 21 sundhedsklynger og hviler på en fælles tværsektoriel prioritering og tilslutning forud for nedsættelse af lokale tværsektorielle forbedringsteams.

Faglig Operativ gruppe for Voksen Somatik har drøftet deltagelse fra Gødstrup-klyngen og anbefaler, at alle 6 kommuner deltager sammen med RHG i LKT. Der er allerede en faglig arbejdsgruppe for Hoftenær fraktur, som arbejder med forbedringsindsatser, der er i tråd med LKT-arbejdet, hvorfor der indstilles, at denne gruppe indgår i det videre LKT-arbejde.

• Om LKT Sammenhængende Hoftebrudsforløb
• Projektbeskrivelse godkendt nov 23
• Data om genindlæggelser og dødelighed efter hoftebrud
• Visualisering af sammenhæng mellem indsatser og mål (driverdiagram)

Fonden Folkesundhed i Midten, der er et kommunalt-regionalt samarbejde, der har til formål at yde økonomisk støtte til forsknings- og udviklingsaktiviteter igennem partnerskabet.

Hvert år skal der udpeges/genudpeges bl.a. ansatte kommunale og regionale klyngerepræsentanter til Prioriteringsudvalget. Der skal udpeges hhv. en repræsentant og en suppleant for hver klynge.

Der bør så vidt muligt være en ligevægt mellem regionale og kommunale deltagere og suppleanter.

Hvis repræsentanten, der udpeges til at deltage i Prioriteringsudvalget, er kommunal, bør suppleanten være regional og visa versa.

Til orientering var der i 2023 udpeget følgende personer fra Gødstrup- klyngerne til Prioriteringsudvalget:

Opgavens omfang for deltageren

Prioriteringsudvalget indkaldes til et møde i løbet af efteråret, hvor de indkomne ansøgninger prioriteres med baggrund i en forudgående bedømmelse, foretaget af Det Videnskabelige Bedømmelsesudvalg.

Gødstrupklyngen:

Pia Ulv Helleland, direktør for Social & Sundhed, Lemvig Kommune

Forsknings- og uddannelseschef, Regionshospitalet Gødstrup (suppleant).

Formandskabet indstiller til, at ovenstående repræsentanter genudpeges.

Enhed for Ernæring på Regionshospitalet Gødstrup har søgt og modtaget ca. 4,6 mio. kr. fra Villum Fonden til etablering af projekt Sanse- og Nyttehave. Sanse- og Nyttehaven er et rekreativt uderum, hvor patienter og pårørende kan finde en sanselig ramme for mental lindring. Samtidig består haven af en køkkenhave, hvor udbyttet udnyttes i hospitalskøkkenets produktion af mad til patienter, pårørende og personale på RH Gødstrup. Projektet er i opstartsfasen og forventes ibrugtaget sommeren 2025.

Parallelt med opstarten af projekt Sanse- og Nyttehave, er RH Gødstrup blevet kontaktet af Offsides Sociale Haver, der er en selvejet NGO under WeShelter. Offsides Sociale Haver har modtaget en donation fra Mary Fonden til at videreføre konceptet andre steder i Danmark.

Sanse- og Nyttehaven etableres således af RH Gødstrup, og håbet er, at Offsides Sociale Haver kunne varetage den efterfølgende drift af haven med et socialt ansvarligt sigte.

Offsides Sociale Haver er Danmarks første udendørs værested, og er et aktivitets- og samværstilbud som både kan være visiteret og u-visiteret. Offsides Sociale Haver drives i samarbejde mellem Københavns Kommune, Region Hovedstaden og WeShelter.

Offsides Sociale Haver ligger i parken ved Bispebjerg Hospital, hvor afgrøder dyrkes og anvendes i hospitalets køkkenproduktion. Offsides Sociale Haver er under overenskomst med Københavns Kommune.

Målgruppen er psykiske sårbare og andre udsatte borgere, der inddrages i havearbejdet og dagens aktiviteter i haven afhængigt af det enkelte menneskes ressourcer den enkelte dag. Borgeren tilbydes at være en del af et aktivitetsfællesskab, hvor formålet er at opretholde eller forbedre det enkelte menneskes personlige færdigheder og livsvilkår. Dette med et udviklende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte.

I 2023 har Offsides Sociale Haver haft 72 borgere igennem ugentligt hele året.

RH Gødstrup vil snarest invitere til en dialog med kommunerne, hvor der vil blive fortalt yderligere om konceptet med henblik på et eventuelt samarbejde med WeShelter.

Læs mere her:

https://weshelter.dk/projekt/offsides-sociale-haver/

https://www.maryfonden.dk/aarsberetning/aarsberetning-2023/aktiviteter-i-2023/oevrige-initiativer/#offside-sociale-haver

Klyngen har tidligere afholdt fælles seminar med henblik på vidensdeling og sparring. Seneste seminar blev afholdt i forbindelse med etablering af ny klyngestruktur.

På mødet drøftes om der skal arrangeres et udviklingsarrangement i klyngen, og i så fald hvem skal deltage og hvad skal udbyttet være.

Konkret dataforslag 25.november 2024.

Der gives en status på Røde Kors’ planer om etablering af omsorgscenter i Holstebro Kommune.

Klyngen har modtaget vedhæftede brev fra Danske Regioner og KL om inddragelse af apotekerne i klyngen arbejde. Der opfordres til:

• At man i klyngen på faglig-strategisk niveau ad hoc inviterer apotekerne ind til møder, når der drøftes relevante dagsordener
• At man i klyngen især tænker apotekerne ind i løsningen af lægemiddelrelaterede udfordringer, som patienter oplever, når de befinder sig i sektor-overgange og hvor apotekerne kan bidrage med løsninger og forslag til at lette sektorovergange.

• Indragelse af apotekerne i klyngernes arbejde

I Region Midtjylland er der nedsat en styregruppe, der fungerer som beslutningstræffende enhed. Styregruppen består af repræsentanter fra hospitalsledelsen og afdelingsledelser i regionspsykiatrien.

Styregruppen har nedsat to arbejdsgrupper

• Regional klinisk arbejdsgruppe som har til opgave at bidrage med faglige anbefalinger til styregruppen, kvalificere indhold fra den nationale planlægningsgruppe, omsætte visitationsregler, målgruppebeskrivelser, kompetenceoplæring mv. til fælles regionale retningslinjer.
• Tværsektoriel arbejdsgruppe som har til opgave at sikre koordinerende arbejdsgange ift. overgange mellem sektorer, sikre generiske samarbejdsaftaler med alle kommuner, afsøge muligheden for substitutionsbehandling og andet behandling i umiddelbar nærhed af borgere i rusmiddelcentre.

På baggrund af anbefalinger fra den kliniske arbejdsgruppe er der truffet følgende beslutninger vedr. den ambulante organisering:

1. Etablering af tværfaglige F-ACT-inspirerede dobbeltdiagnoseteams, hvor patienten både kan tilbydes farmakologisk behandling, terapeutisk behandling, socialfærdighedstræning og kropstilbud. I starten vil dobbeltdiagnoseteams bestå af læger, sygeplejersker, psykologer og sekretærer. Senere kommer flere faggrupper til.

2. Alle patienter inden for målgruppen af integreret behandling visiteres til dobbeltdiagnoseteamet.

3. Når patienten kan modtage diagnosespecifik psykiatrisk behandling, henvises patienten videre til øvrige specialiserede teams – men forløbsansvaret forbliver i dobbeltdiagnoseteamet.

4. Dobbeltdiagnoseteamet har en udgående funktion og en fysisk tilstedeværelse i rusmiddelcentrene, hvor der kan udøves rusmiddel- og substitutionsbehandling, samt ikke-diagnosespecifik psykiatrisk behandling.

5. Der arbejdes med en løbende implementering af de samlede anbefalinger.

Ift. den stationære organisering er der igangsat et arbejde i den kliniske arbejdsgruppe med at udarbejde en række anbefalinger, som efterfølgende præsenteres for styregruppen.

Status på kompetenceudvikling

Der bliver i øjeblikket arbejdet på et fælles nationalt kompetenceudviklingsprogram bestående af 4 e-læringsmoduler. Samtidigt ønskes fysiske kurser, der skal supplere e-læringen. Der planlægges 2 lægefaglige kurser og 1 bredere kursus til alt frontpersonale. Region Midtjylland er i dialog med regionens kommuner om supervision og sidemandsoplæring i rusmiddelcentrene. Det vil i første omgang kun være lægerne der sendes afsted.

Status på det tværsektorielle arbejde

Den tværsektorielle arbejdsgruppe drøfter og har en særlig opmærksomhed på:

• Sammenhæng mellem opgave og økonomi: Der er behov for at følge implementeringen af tilbuddet tæt for at se, om det estimerede antal patienter er korrekt.
• Mulighed for fremskudt, integreret behandling for at nå målgruppen: Erfaringen med målgruppen er, at mange patienter vil have svært ved at møde op på hospitalerne og modtage en samlet behandling, alene fordi transporten til og fra behandlingen kan være en uoverkommelig opgave for mange.
• Overgange mellem integrerede og parallelle forløb, herunder visitation og henvisning og beslutningskompetence ved eventuel uenighed om målgrupper.

Udfordringer/muligheder

Der er følgende opmærksomhedspunkter:

a) ”Ordningen skal følges løbende med henblik på at opnå erfaring med målgruppen, indholdet og effekten af behandlingen i regionerne og den sideløbende udvikling i kommunerne.” (Økonomiaftale ml. KL og DR). Der er igangsat et arbejde i Sundhedsdatastyrelsen mhp. monitorering jf. aftalen

b) Der er behov for at følge, hvordan indfasningen af de nye tilbud i psykiatrien og delvis udfasning af den kommunale opgave hensigtsmæssigt gennemføres. Herunder betydningen for fagligheden i psykiatrien og kommunerne.

c) For at sikre et effektivt samarbejde omkring borgere i parallelt/koordineret behandlingstilbud er det essentielt at etablere klare ansvarsfordelinger og målgruppebeskrivelser i overensstemmelse med stepped care-modellen i den nationale visitationsretningslinje.

d) Målgruppen frem til 1. juli 2025 betyder, at psykiatrien overtager rusmiddelbehandling for patienter i kontakt med psykiatrien, men som ikke er i kontakt med den kommunale rusmiddelbehandling. Der vil derfor fortsat være rusmiddelbehandling i kommunerne og parallelle forløb med ansvar i både region og kommune.

• Status dobbeltdiagnose april 2024

Ny Sundhedsaftale for 2024-2027 er trådt i kraft 1. januar 2024. Den beskriver rammen for samarbejdet og den fælles retning for udviklingen i det nære Sundhedsvæsen.

Indsatsområder og Fælles målsætning er:

• Psykiatri og trivsel – med fokus på børn og unges trivsel og fokus på mennesker med svær psykisk sygdom
• Sammenhæng for borgere med kronisk sygdom – med fokus på de med størst behov og størst kompleksitet
• Velfærdsteknologi, digitalisering og datadeling – med fokus på hjemmemonitorering, digitale konsultationer og platforme samt datadeling

Der er udsendt en Kommunikationspakke som kan tilgås på Sundhedsaftalen (rm.dk).

• Sundhedsaftalen-2024-2027

Er der overvejelser om mødeafvikling, indhold, struktur eller andet som med fordel kan ændres i fremtiden?

Skal der tænkes anderledes i forhold til de orienterende, udviklende og besluttende punkter?

Er udbyttet og tidsforbrug i balance? Er der sammenhæng mellem opgavebeskrivelsen, mødeforberedelsen og udbyttet for gruppens medlemmer?