Anders Kjærulff, koncerndirektør (regional medformand)

Lasse Jacobsen, kommunaldirektør Viborg Kommune (kommunal medformand)

Søren Liner Christensen, direktør social, sundhed og beskæftigelse Herning Kommune

Mette Andreassen, direktør social, sundhed og omsorg Viborg Kommune

Thomas Krarup, direktør sundheds-, fritids- og omsorgsområdet Randers Kommune

Jes Svenninggaard, direktør velfærd og sundhed Horsens Kommune

Christian Boel, direktør Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune

Jens Bejer Damgaard, pleje- og rehabiliteringschef Aarhus Kommune

Brian Høyer Lorentsen, teamleder Fælleskommunalt Social- og Sundhedssekretariat i Midtjylland

Linda Bonde Kirkegaard, chefkonsulent Fælleskommunalt Social- og Sundhedssekretariat i Midtjylland

Jonna Holm Pedersen, specialkonsulent KKR Midtjylland

Henrik Idriss Kise, formand PLO-Midtjylland

Allan Høg Poulsen, næstformand PLO-Midtjylland

Anne Cecilie Greve, specialkonsulent PLO-Midtjylland

Henning Weihrauch Voss, hospitalsdirektør RH Gødstrup, Region Midtjylland

Mette Bærentsen, sygeplejefaglig direktør RH Randers, Region Midjtylland

Susanne Lauth, sygeplejefaglig direktør AUH, Region Midtjylland

Brian Brøndum Møller, hospitalsdirektør HE Midt, Region Midtjylland (afbud)

Thomas Balle Kristensen, hospitalsdirektør AUH, Region Midtjylland

Mette Ringtved, sygeplejefaglig direktør RH Horsens, Region Midtjylland

Tina Ebler, direktør Psykiatrien, Region Midtjylland

Palle Juelsgaard, lægefaglig direktør Præhospitalet, Region Midtjylland

Mette Kjølby, vicedirektør Koncern Kvalitet, Region Midtjylland (afbud)

Kristine Lindeneg Drejø, kontorchef Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland

Helene Bech Rosenbrandt, chefkonsulent Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland

Sundhedssamarbejdsudvalget har bedt om et oplæg til drøftelse med bud på de bedste virkningsfulde forebyggende og lettere behandlende indsatser til børn og unge i psykisk mistrivsel, så muligheden for en mere fælles retning på tværs af sundhedsklyngerne kan drøftes. Derfor blev det aftalt, at der skulle afholdes et møde på administrativt niveau for at drøfte, hvordan denne opgave kunne løses.

Møde om mulighed for mere ensretning i arbejdet med børn og unge i psykisk mistrivsel

Der var 8. april 2024 møde om muligheden for mere ensretning i arbejdet med børn og unge i psykisk mistrivsel. Udover formandskabet for Sundhedsstyregruppen deltog en kommunal direktør fra hver klynge (Anders Blæsbjerg Baun Syddjurs, Lotte Junker Pedersen Struer, Mette Faust Horsens, Lotte Henriksen Socialchef Aarhus, samt repræsentanter fra regionen og PLO Midtjylland).

På mødet var der opbakning til, at vi skal gå mere i takt, og at der samtidig ikke på nuværende tidspunkt er grundlag for at kunne pege på hvilke konkrete metoder, der skal anvendes. Derimod var der enighed om, at der skal skabes tydelighed og gennemsigtighed i samarbejdet mellem region, kommuner og almen praksis. Der var ligeledes enighed om, at den faglige ramme for det lettilgængelige behandlingstilbud i kommunerne med tidsfrister, organisering m.m. og samarbejdsaftalen om børn og unge i psykisk mistrivsel kan være omdrejningspunktet for at få etableret klare og gennemsigtige aftaler mellem de tre parter. Der var desuden enighed om, at det ikke kan foregå klyngevis, men at det skal ske koordineret.

Allerede indgået samarbejdsaftale og konkrete krav til arbejdet

Der findes allerede to vigtige rammer for samarbejdet på området. Først og fremmest den faglige ramme for det lettilgængelige kommunale behandlingstilbud (opsummering af udvalgte krav herfra er vedlagt som bilag), som udstikker rammerne for fx organisering og det faglige indhold i tilbuddet. Desuden er der samarbejdsaftalen om børn og unge i psykisk mistrivsel, hvor det f.eks. kræves, at der etableres sparring og tæt samarbejde mellem Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling og kommunerne, hvilket også efterspørges i den faglige ramme for det kommunale behandlingstilbud.

Sideløbende med etablering af det kommunale behandlingstilbud og implementering af samarbejdsaftalen om børn og unge i psykisk mistrivsel, arbejdes der på en samarbejdsaftale om tidlig opsporing og indsats overfor børn og unge i tre udvalgte risikogrupper. Dette arbejde koordineres med etablering af det kommunale behandlingstilbud og implementering af samarbejdsaftalen om børn og unge i psykisk mistrivsel.

Status på implementering af Samarbejdsaftale om børn og unge i psykisk mistrivsel

Samarbejdsaftalen om børn og unge i psykisk mistrivsel trådte i kraft 1. maj 2023 og klyngerne har arbejdet med implementeringen af aftalen siden. En succesfuld implementering af samarbejdsaftalen er vigtig i forhold til at opnå mere ensretning i arbejdet med børn og unge i psykisk mistrivsel. Som bilag er vedlagt en kort status på implementeringen. Status er, at aftalen endnu ikke er fuldt implementeret i nogen af klyngerne, og at der er udfordringer bl.a. med etableringen af en kommunikationsvej mellem almen praksis og kommuner og med, at der mangler en model for samarbejdet med Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling.

Den videre proces

På baggrund af drøftelserne på dagens møde i Sundhedsstyregruppen laves processen for det videre arbejde med ensretning og koordinering af indholdet i det tværsektorielle arbejde med børn og unge i psykisk mistrivsel. Der vil i processen være fokus på at sikre sammenhæng mellem eksisterende og kommende indsatser.

• Opsummering af udvalgte krav til det kommunale behandlingstilbud
• Status på samarbejdsaftale om børn og unge i psykisk mistrivsel

Punktet indledes med oplæg ved Jannie Falk Bjerregaard, sygeplejefaglig direktør i Psykiatrien i Region Midtjylland og Søren Jordhøj Aakjær, børn og unge direktør i Viborg Kommune.

Jannie Falk Bjerregaard og Søren Jordhøj Aakjær udgør formandskabet for arbejdet med at lave en ny samarbejdsaftale om tidlig opsporing og indsats målrettet forebyggelse af mistrivsel hos børn og unge i udvalgte risikogrupper.

Det er vigtigt at sikre, at den kommende samarbejdsaftale om tidlig opsporing og indsats samstemmes og koordineres med den faglige ramme for det kommunale behandlingstilbud og med samarbejdsaftalen om børn og unge i psykisk mistrivsel. For at kunne lykkes med at skabe sammenhæng på tværs af indsatserne er der behov for en fælles ramme og organisering i det tværsektorielle samarbejde. Vi søger efter forskellige samarbejdsmodeller, som kan udgøre denne fælles ramme og organisering. Herunder er STIME ét bud.

Der står i den faglige ramme for etablering af det kommunale behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel, at "Tilbuddet skal forankres i en tværsektoriel samarbejdsmodel baseret på et partnerskab mellem regioner og kommuner [...] En sådan samarbejdsmodel er velafprøvet i en lang række kommuner, fx i regi af STIME, hvor ansvaret deles, så kommunerne opsporer og tilbyder behandling og indsats i læringsmiljøet, og børne- og ungdomspsykiatrien tilbyder kompetenceudvikling, supervision og rådgivning af kommunernes STIME-behandlere”.

Som et led i implementeringen af den faglige ramme for etablering af det kommunale behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel er Psykiatrien i Region Midtjylland i dialog med en lang række midtjyske kommuner om at undersøge perspektiverne i en udbredelse af STIME, som en tværsektoriel samarbejdsmodel tilbuddet kan forankres i, og som vil kunne være den fælles ramme for og organisering af det tværsektorielle samarbejde, som kræves for at kunne skabe sammenhæng på tværs af indsatser.

STIME - Et tværsektorielt samarbejde om børn og unge i psykisk mistrivsel

STIME bygger på en samarbejdsplatform, hvor region (børne- og ungdomspsykiatrien) og kommuner tager fælles ansvar for at hjælpe børn og unge i psykisk mistrivsel. De ligeværdige partnere i samarbejdet omsætter den bedste viden fra begge sektorer og tilbyder en sammenhængende indsats, der er tæt på børnenes og de unges hverdag.

STIME udvikler og tilbyder relevant hjælp til børn og unge og vejleder deres voksne i at støtte op om en positiv udvikling. Der opspores og screenes systematisk, så børnene og de unge tidligst muligt kan blive visiteret til den rette hjælp. Det er kommunerne, der har kontakten til borgerne og varetager indsatsen til STIMEs målgruppe.

STIME hjælper 3-17 årige i psykisk mistrivsel, der har udfordringer inden for et af fire spor:

• Når svære følelser fører til selvskade
• Når tanker om krop og mad fylder for meget
• Når bekymring eller tristhed fylder for meget
• Når uro, opmærksomhed eller impulsivitet er en udfordring.

Børn og unge, der har behov for at blive udredt eller behandlet i psykiatrien, er ikke i målgruppen.​

Kommunernes og regionens roller i STIME-samarbejdet

I STIME samarbejdet har kommunerne til opgave at:

• Screene og opspore systematisk så børnene og de unge tidligst muligt kan blive visiteret til den rette hjælp
• Have kontakten med borgerne og varetage indsatsen til STIMES målgruppe.

Regionen har til opgave at klæde kommunerne på via:

• Uddannelse af frontmedarbejdere
• Give løbende supervision
• Yde løbende rådgivning
• Varetage projektledelse/sekretariat for STIME-samarbejdet.

Sundhedsstyregruppen skal beslutte, hvad der skal ske i perioden fra 15. september 2024 til evalueringen af prøvehandlingen foreligger, og der kan tages stilling til, hvad der skal ske med prøvehandlingen. Formandskabet for prøvehandlingen indstiller, at prøvehandlingen forlænges, mens arbejdsgruppen evaluerer. Baggrunden for forlængelsen er hensynet til de berørte børn, familier og medarbejdere.

Prøvehandlingen om udlevering af ortoser til børn med cerebral parese begyndte 15. september 2023 og afsluttes 15. september 2024. Prøvehandlingen skal evalueres, hvorefter Sundhedsstyregruppen og Sundhedssamarbejdsudvalget træffer beslutning om, om prøvehandlingen skal gøres permanent, eller om den skal afsluttes. Evalueringen forventes at foreligge primo 2025.

Den tværsektorielle arbejdsgruppe følger løbende prøvehandlingen og justerer ift. de afklaringer og udfordringer, der opstår.

Af de foreløbige tilkendegivelser fra familier og medarbejdere tyder det på, at de forventede gevinster om mere smidige og sammenhængende forløb, kortere ventetid, enklere administration etc. opnås ved prøvehandlingen.

I prøvehandlingen ordineres ortoserne som behandlingsredskaber. En konsekvens heraf er, at kommunernes indkøbsaftaler ikke kommer i spil. Arbejdsgruppen følger løbende priserne, og det tyder på, at det afspejler sig i højere priser. Denne udfordring er et opmærksomhedspunkt fra prøvehandlingens start, og vil indgå som element i evalueringen.

Regionsrådet har på møde 20. marts 2024 godkendt, at der arbejdes videre med en model, hvor kommunerne fortsat varetager opgaven med service og justering af offentligt udleverede høreapparater på vegne af regionen, og at der rettes fælles regional/kommunal henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet med henblik på at tilvejebringe juridisk grundlag herfor. Regionsrådet godkendte endvidere, at den midlertidige aftale om kommunal varetagelse af regionale opgaver på høreområdet i relation til service og justering af offentligt udleverede høreapparater samtidig forlænges ind i 2025.

Der er desuden politisk ønske om, at der i det videre arbejde udarbejdes principper for kvalitetssikring og ensartethed i forhold til service- og justeringsopgaven.

Aktuel status og videre proces

Region og kommuner er på vej med en fælles henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet med henblik på etablering af det nødvendige juridiske grundlag for en fremadrettet kommunal varetagelse af service- og justeringsopgaven på vegne af regionen. I henvendelsen til ministeriet lægges særligt vægt på, at den nuværende organisering med et fintmasket net af kommunale tilbud bedst sikrer høreapparatbrugerne i Region Midtjylland et nært og lettilgængeligt tilbud (8 kommunikationscentre/høreteams og 55 decentrale træffesteder, hvor sidstnævnte for en stor dels vedkommende er placeret på kommunale pleje- og aktivitetscentre; se vedlagte kort/oversigt over tilbud). I den forbindelse lægges ligeledes vægt på, at der med placeringen af decentrale træffesteder på pleje- og aktivitetscentre er tale om tilbud beliggende netop dér, hvor der erfaringsmæssigt er en stor andel høreapparatbrugere, som kan være mobilitetsmæssigt udfordrede i forhold til at opsøge tilbud længere væk.

På baggrund af aktivitetsdata (antal justeringer) i første kvartal 2024, som regionen modtager fra kommunerne som udgangspunkt for afregning, vil den midlertidige aftale blive genforhandlet med henblik på forlængelse ind i 2025 med fokus på økonomi, evt. tilpasning af afregningsmodellen samt serviceniveau/kvalitetssikring.

Den nærmere proces for arbejdet med udarbejdelse af principper for kvalitetssikring og ensartethed i forhold til service- og justeringsopgaven er under afklaring.

Det foreslås, at Sundhedsstyregruppen i forbindelse med den videre proces etablerer et dialogforum bestående af to direktører fra kommunerne og to direktører fra regionen.

Baggrund

Kommunerne i den midtjyske region har i en årrække løftet en række service- og justeringsopgaver på høreområdet, som har vist sig at være en regional opgave. I forlængelse heraf har der været igangsat et arbejde med henblik på at afklare, hvordan den fremadrettede håndtering af disse opgaver skal varetages, herunder om der kan findes/tilvejebringes juridisk grundlag for, at kommunerne fremadrettet kan varetage opgaven for regionen.

Af hensyn til sikker og borgernær drift i udrednings- og planlægningsfasen er der indgået en midlertidig aftale mellem Region Midtjylland og de midtjyske kommuner om, at kommunerne fortsætter varetagelsen af opgaverne til og med udgangen af 2024 mod økonomisk kompensation.

At sikre sammenhæng for borgere med kronisk sygdom, med særlig fokus på dem med størst behov og størst kompleksitet, er ét af de tre prioriterede indsatsområder i Sundhedsaftalen 2024-2027. Sundhedssamarbejdsudvalget ønsker en ambitiøs prioritering ift. borgere med kronisk sygdom. Derfor drøfter Sundhedsstyregruppen input til, hvad der kan arbejdes med af mulige initiativer og handlinger, når den politiske prioritering om sammenhæng for borgere med kronisk sygdom skal omsættes.

Punktet indledes med, at Finn Breinholt Larsen, seniorforsker Koncern Kvalitet Region Midtjylland præsenterer viden om multisygdom i den danske befolkning. Præsentationen danner sammen med de nationale kvalitetsstandarder for patientrettede forebyggelsestilbud grundlag for Sundhedsstyregruppens drøftelse af mulige prioriteringer ift. borgere med kronisk sygdom, forud for at dette behandles i Sundhedssamarbejdsudvalget 17. juni 2024.

Viden om multisygdom

Under sundhedsaftalens indsatsområde 'Sammenhæng for borgere med kronisk sygdom' er borgere med to eller flere samtidige kroniske sygdomme (multisygdom) nævnt ift., at de har særligt brug for koordination og sammenhæng på tværs af sektorer.

DEFACTUM har udarbejdet rapporten 'Multisygdom i Danmark' på baggrund af data fra 'Hvordan har du det? 2021'. Befolkningen i Danmark er opdelt i syv grupper med hver sin karakteristiske sygdomsprofil: en gruppe uden multisygdom og seks grupper med forskellig multisygdom. Hver gruppes sygdomsprofil, sociodemografiske sammensætning og helbredsrelaterede livskvalitet er beskrevet. Rapporten giver viden, der kan bruges ved tilrettelæggelsen af differentierede indsatser for borgere med multisygdom. På mødet præsenteres rapportens resultater.

Kvalitetsstandarder for patientrettede forebyggelsestilbud for borgere med kronisk sygdom

De nye nationale kvalitetsstandarder for patientrettede forebyggelsestilbud for borgere med kronisk sygdom fra januar 2024 har til formål at styrke det nære sundhedsvæsen og sikre, at mennesker med kronisk sygdom modtager bedre og mere ensartede tilbud i hele landet.

Med kvalitetsstandarderne følger nye kvalitetskrav og -anbefalinger til kommunernes tilbud om bl.a. sygdomsmestring, nikotinafvænning, fysisk aktivitet og ernæring, ligesom der er fokus på brugen af afklarende samtaler samt monitorering og evaluering af det samlede forebyggelsestilbud.

Implementeringen af kvalitetsstandarderne skal ses i sammenhæng med sundhedsklyngernes populationsansvar og opgave med at sikre sammenhæng i behandlings- og rehabiliteringsforløb på tværs af geografi og aktører.

Arbejdsplan 2024
Sundhedssamarbejdsudvalget godkendte 1. december 2023 prioriteringer i 2024 ift. udmøntning af sundhedsaftalen med bemærkning om, at der også skal arbejdes på stærkere og mere ambitiøs prioritering ift. borgere med kronisk sygdom.

Med Sundhedsaftalen 2024-2027 lægges der op til at understøtte et godt liv med kronisk sygdom samt undgå forværring og akutte indlæggelsesforløb ved at styrke kvaliteten, sammenhængen og ensartetheden i indsatsen til borgere med kroniske lidelser. Og på den baggrund have fokus på:

• at støtte borgere med kronisk sygdom i at blive mest mulig selvhjulpne fx via digitale selvbetjeningsløsninger, så de, der kan selv, får mulighed for det
• at sikre koordination mellem forskellige specialer på hospitaler og på tværs af sektorer
• at sikre adgang til forebyggelsestilbud af høj kvalitet i kommunerne
• at sikre adgang til virtuelle hospitalskonsultationer
• at identificere konkrete målgrupper, som vi ved at arbejde tættere sammen om, kan gøre en forskel for - ældre borgere med kronisk sygdom og stor kompleksitet er allerede identificeret.

Målsætningen i sundhedsaftalen er, at vi vil styrke samarbejdet om de borgere med kronisk sygdom, der har størst behov for støtte og/eller størst kompleksitet i sygdom og nedbringe antallet af akutte indlæggelser i målgruppen.

I den eksisterende prioritering ift. udmøntning af sundhedsaftalen i 2024 indgår følgende indsatser målrettet borgere med kronisk sygdom:

• 72 timers behandlingsansvar – evaluering samt regional beslutning om evt. udvidelse af målgruppen
• Tværsektorielt samarbejde om tidlig opsporing og rettidig reaktion ift. truende karsygdom, herunder forebyggelse af benamputationer
• Evt. videre arbejde med afsæt i data på akutområdet (pt. pauseret indtil vi kender resultatet af strukturkommissionens arbejde)
• Revision af forløbsprogram for hjertesygdom
• Revision af Samarbejdsaftalen for mennesker med demens.

Kom Trygt Hjem er en tværsektoriel indsats til patienter med hoftebrud, der har vist positive resultater i form af færre genindlæggelser og reduceret dødelighed. Indsatsen er udviklet og evalueret i Region Syddanmark, og Danske Regioner og KL opfordrer til, at

indsatsen udbredes. Sundhedsstyregruppen drøfter mulighed for udbredelse i Midtjylland, forud for drøftelse i Sundhedssamarbejdsudvalget i juni.

Kom Trygt Hjem - resultater og indhold

Kom Trygt Hjem er et tilbud til borgere 65+ år, som har været indlagt med hoftebrud og er blevet udskrevet til plejecenter eller aflastningsplads i kommunen. Af vedhæftede evaluering fremgår konkret indhold og resultater, der kort gengives nedenfor.

Indsatsen har vist resultater i form af:

• Fald i andel patienter med hoftenært lårbensbrud, som genindlægges inden for 30 dage, fra 30 % til 14 %
• Reduktion i 30 dages-dødelighed fra 13 % til 6 %
• Positiv effekt på livskvalitet
• Bedre samarbejdsrelationer på tværs af sektorer og øget kompetenceudvikling af det kommunale personale.

Indsatsen indebærer:

• Hospitalet beholder behandlingsansvaret i 14 dage, hvor der tilbydes rådgivning og sparring til plejepersonalet i kommunen
• Plejecenterets personale udfører optimeret og systematisk grundlæggende pleje efter et fastlagt program de første 6 dage efter udskrivelsen samt på dag 14

• Plejepersonalet på plejecentrene kan kontakte den kommunale akutsygeplejerske ved definerede afvigelser i helbredstilstand eller ved behov for sparring
• Kommunal akutsygeplejerske gennemfører planlagte besøg hos patienten dag 3, 6 og 14 efter udskrivelsen; derudover akutte besøg ved behov
• Akutsygeplejersken kan kontakte afdelingens læger ved konkrete afvigelser i helbredstilstand eller ved behov for sparring.

Udbredelse af Kom Trygt Hjem i Midtjylland

Danske Regioner og KL udsendte i november en fælles pressemeddelelse (https://www.kl.dk/forsidenyheder/2023/november/regioner-og-kommuner-vil-udbrede-indsats-der-nedbringer-doedelighed-og-genindlaeggelser) om, at regioner og kommuner vil udbrede Kom Trygt Hjem. Heri indgår:

• At Danske Regioners bestyrelse opfordrer alle regioner til at arbejde for udbredelse af Kom Trygt Hjem i samarbejde med kommunerne
• At KL’s Sundheds- og Ældreudvalg har stort fokus på, at gode indsatser igangsat i klyngerne, og som har en stor effekt og værdi for borgerne, udbredes. Kom Trygt Hjem er et godt eksempel til inspiration i andre klynger.

Kom Trygt Hjem er baseret på et tæt og forpligtende samarbejde og forudsætter forandringer i både kommunens og hospitalets arbejdsgange, og udbredelse af indsatsen i Midtjylland er afhængig af, at både hospitaler og kommuner bakker op om indsatsen.

Klyngerne har i marts modtaget mail med opfordring til - som forberedelse til en samlet drøftelse i Sundhedsstyregruppen - at drøfte, om de ønsker at implementere Kom Trygt Hjem. På mødet gives en mundtlig tilbagemelding fra hver klynge, og mulighed for udbredelse af Kom Trygt Hjem i Midtjylland drøftes forud for, at dette drøftes politisk i Sundhedssamarbejdsudvalget 17. juni 2024.

Punktet har sammenhæng med punkt 16 om tilbagemelding fra klyngerne ift. deltagelse i Lærings- og Kvalitetsteam (LKT) Sammenhængende hoftebrudsforløb. LKT’et bygger på Kom Trygt Hjem i Region Syddanmark og er en oplagt ramme for implementering af Kom Trygt Hjem.

• Evaluering_Kom Trygt hjem Projektet 2018-2020

Sundhedsplejens Telefonvagt stødte i løbet af 2023 på en række udfordringer, som nødvendiggjorde en midlertidig pausering af ordningen pr. 1. januar 2024, hvor den væsentligste udfordring var – og fortsat er – at ingen kommuner ønsker at varetage koordinatorfunktion for ordningen. Da der ikke har været kritik af den midlertidige pausering, og da der er en ny digital portal om amning og relaterede emner for nye forældre på vej, indstiller formandskabet, at Sundhedsplejens Telefonvagt nedlægges.

KOSU behandler på møde 6. maj 2024 KOSU-formandskabets indstilling om, at Sundhedsplejens Telefonvagt nedlægges, og at dette indstilles til Sundhedsstyregruppen med henblik på endelig beslutning i Sundhedssamarbejdsudvalget. Sundhedsstyregruppen orienteres på mødet om KOSU’s behandling af sagen.

Baggrund

Sundhedssamarbejdsudvalget blev 1. december 2023 orienteret om, at der arbejdes på at afklare en videreførelse af Sundhedsplejens Telefonvagt; både fordi der var en række tekniske og juridiske forhold, der skulle håndteres, og fordi ingen kommuner udtrykte interesse for at løfte den fremadrettede koordinatorfunktion for ordningen. Telefonvagten blev som følge heraf pauseret pr. 1. januar 2024, mens kommunerne overvejede muligheder for ordningens fremtidige organisering.

De tekniske og juridiske forhold vurderes at kunne løses. De handler primært om behov for ændrede arbejdsgange og ny it-understøttelse, fordi telefonrådgivningen ikke som hidtil må være anonym, og der skal derfor føres journal. Samtidig med de tekniske og juridiske udfordringer kom ordningen grundet naturlig personaleafgang til at stå uden en koordinator.

Efterfølgende har de ledende sundhedsplejersker ad flere omgange drøftet muligheder for ordningens fremtidige forankring; både ift. om der er en kommune, der vil løfte koordinatorfunktionen og de administrative opgaver knyttet til ordningen, og hvad det i givet fald vil kræve. Tilbagemeldingen er, at ingen kommuner ønsker at påtage sig opgaven, hvilket bl.a. begrundes med manglende tid, at opgaven er uspecifik, og at der ikke er evidens for ordningens effekt.

Kommende etablering af en digital portal for nye forældre

Der er nationalt bevilliget midler til at lave en digital portal om amning og relaterede emner for nye forældre (udarbejdes ved Komiteen for Sundhedsoplysning). Den digitale portal træder i stedet for en planlagt etablering af en national, telefonbaseret ammerådgivning, der bl.a. også stødte på problemer med journalisering og journalføringspligt.

Den nye portal kommer til at indeholde evidensbaseret og lettilgængeligt informations- og vejledningsmateriale på flere sprog, herunder videoer, der skal styrke information og vejledning om amning og barnets første år. Målet med materialet er at gøre amning praktisk håndterbar for nybagte forældre og give støtte til nybagte familier med særlig fokus på at reducere ulighed i amning.

Den nationale portal forventes at være klar inden udgangen af 2024. Den vil forventeligt være et sted, hvor nogle af de forældre, der ellers ville henvende sig til telefonvagten, kan finde støtte og vejledning.

Kort om telefonvagten

Sundhedsplejens Telefonvagt er en telefonisk rådgivningsordning, der er åben alle ugens dag kl. 17-19. Her har små- og spædbørnsfamilier i Midtjylland mulighed for at få råd og vejledning uden for sundhedsplejens almindelige åbningstid. I 2022 var der i gennemsnit 6,3 opkald til telefonlinjen pr. dag.

Tilbuddet er ikke et lovfæstet krav, men en service til små- og spædbarnsfamilier i Midtjylland. Ordningen blev etableret i 2008 som en aftale mellem Region Midtjylland og 18 af de 19 kommuner (Aarhus har sin egen ordning).

Vaccinationssæsonen 2023/2024 er slut og planlægningen frem mod næste sæson er begyndt. Sundhedsstyregruppen orienteres om de foreløbige rammer for næste vaccinationssæson og drøfter erfaringer og opmærksomhedspunkter til den kommende sæson.

Som tidligere sæsoner mødes den tværsektorielle vaccinegruppe og aftaler de overordnede tværsektorielle rammer i Midtjylland.

Vaccinationssæsonen 2023

Sundhedsstyregruppen besluttede på sidste møde 9. februar 2024 at dagsordenssætte en drøftelse af feedback fra de forskellige sektorer ift. organiseringen af årets vaccinationsindsats.

Vaccinationsindsatsen mod covid-19 og influenza i 2023 blev igangsat 1. oktober 2023 og blev afsluttet 15. januar 2024.

I Region Midtjylland har vaccinationsindsatsen denne sæson været organiseret i 12 regionale vaccinationscentre samt 63 private apoteker på tværs af regionen. Derudover har der været pop-up vaccination (små regionale vaccinationssteder med få åbningsdage) i enkelte kommuner.

Tilslutningen til vaccination blandt +65-årige i Region Midtjylland er i år 78,7 % for vaccination mod influenza og 79,2 % for vaccination mod covid-19.

For plejehjemsbeboere er tilslutningen til influenzavaccination 87,1 % og 87 % for vaccination mod covid-19.

Foreløbig organisering af vaccinationssæsonen 2024 mod influenza og COVID-19

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har meddelt, at regeringen ønsker at opretholde samme organisering af vaccinationsindsatsen mod influenza og COVID-19 som den, der blev anvendt i den netop afsluttede sæson. Det betyder, at organiseringen skal forankres i regionerne med inddragelse af andre private udførende aktører.

I den kommende sæson lægges der således op til, at organiseringen igen skal omfatte regionale vaccinationscentre med inddragelse af private aktører.

Erfaringerne fra sidste sæson viste, at det ikke var muligt for den private aktør at stille nok vaccinationskapacitet til rådighed i alle regionens kommuner. Dette viste sig især at være en udfordring i Skanderborg, Lemvig og Holstebro kommuner. På den baggrund arbejdes der efter, at der i denne sæson skal være et regionalt forankret vaccinationssted i alle regionens kommuner.

Den private aktør skal ligesom sidste år findes igennem et udbud. Regionen arbejder på at gennemføre udbuddet inden sommerferien. I udbuddet vil der også være krav om, at de private aktører skal stille med en bred geografisk spredning af vaccinationssteder.

Herudover forhandler Danske Regioner med PLO om, hvorvidt almen praktiserende læger kan stå for vaccination på plejehjem og udvalgte sociale botilbud samt af svært immobile borgere i eget hjem. Forhandlingerne med PLO forventes at være afsluttet inden sommerferien.

Den faglige ramme for næste sæson

Ud fra erfaringerne fra sidste sæson har staten meldt følgende ændringer ud om programmets faglige ramme:

• Målgruppe: Målgruppen er den samme som i sidste sæson bortset fra, at børn ikke længere tilbydes vaccination for influenza, da det kun var ca. 16 %, der tog imod tilbuddet i sidste sæson.
• Afkortning af perioden: Perioden forkortes ift. sidste sæson, så den løber fra 1. oktober 2024 til 20. december 2024, hvor perioden sidste år løb helt frem til 15. januar, da få blev vaccineret efter årsskiftet.
• Forudsat tilslutning: Målsætningen for hvor mange, der skal vaccineres i regionernes program, er nedjusteret, så den tager udgangspunkt i den faktiske tilslutning hos de forskellige målgrupper for sidste sæson. Overordnet set har staten sat målsætningen til en tilslutningsprocent på min. 75 % for borgere over 65 år, der også er WHO’s officielle målsætning.

Sæson 2025 og frem

På baggrund af Sundhedsstyrelsens erfaringsopsamling af indeværende års vaccinationsindsats overvejes det nationalt, hvordan en fast årlig organisering af vaccinationsindsatsen skal være fremover. Herunder hvordan en årlig vaccinationsindsats skal organiseres, og hvilken rolle almen praksis skal have.

Der blev mellem Regeringen, KL og Danske Regioner i ØA16 aftalt, at der foretages en landsdækkende udbredelse af telemedicin til borgere med KOL. Aftalen blev genbekræftet i ØA18 og ØA22. TeleKOL – telemedicin til borgere med KOL i Midtjylland er successivt implementeret på alle regionens hospitaler og kommuner siden 1. december 2023. TeleKOL forventes fuldt implementeret i juni 2025, hvorefter indsatsen overgår til drift.

Samarbejdet mellem hospital, kommuner og almen praksis reguleres via en fælles rammeaftale (vedlagt som bilag).

Rammeaftalen beskriver det ansvar og de forpligtelser, som hospitaler, kommuner og almen praksis har indgået aftaler om i forbindelse med TeleKOL i Midtjylland, herunder anvendelsen af den telemedicinske medarbejder- og borgerløsning, samt information og vejledning.

Formålene med rammeaftalen er:

• At understøtte det tværsektorielle samarbejde omkring borgere i målgruppen for TeleKOL
• At formalisere, tydeliggøre og ensrette samarbejdsrelationerne omkring TeleKOL for herigennem at optimere samarbejdet mellem sektorer
• At sikre hensigtsmæssige arbejdsgange og sikker kommunikation mellem sektorer og sundhedspersoner, så borgere med KOL får det rette sundhedstilbud og den rette behandling
• At sikre at borgere med KOL, som modtager telemedicinsk hjemmemonitorering oplever et velkoordineret og sammenhængende behandlingsforløb.

Rammeaftalen kan suppleres med lokale aftaler om arbejdsgange for TeleKOL, såfremt der er særlige aftaler gældende i en klynge. Dette sker i regi af sundhedsklyngerne.

Rammeaftalen har været sendt i høring i implementeringsgrupperne i de 5 sundhedsklynger i oktober 2023.

Programstyregruppen for tværsektoriel telemedicin i Midtjylland anbefaler, at rammeaftalen godkendes.

Den videre proces

Såfremt rammeaftalen godkendes af Sundhedsstyregruppen sendes den til sundhedsklyngernes fagligt strategiske niveau med henblik på videre implementering.

• TeleKOL_fælles rammeaftale_til godkendelse 130524.pdf

Præhospitalet er i gang med en række initiativer, som giver nye potentialer.

Som et led i aftalen med PLO-Midtjylland om Lægevagten i Region Midtjylland har regionen pr. 1. marts 2024 overtaget alle opgaver i Lægevagten i nattetimerne (kl. 23-08). Regionens natordning, Lægevagtens Natberedskab, skal sikre borgere i regionen med akut ikke-livstruende sygdom eller skade, der ikke kan vente til næstkommende dag, adgang til relevant rådgivning og hjælp i nattetimerne. Ordningen er organiseret i Præhospitalet.

Samtidig er der i regionsrådet i forbindelse med budgetforlig for 2024 aftalt ændringer i antallet af akutlægebiler og oprettelse af nye paramedicinerbiler.

Præhospitalet giver på mødet en orientering om de nye tiltag, herunder om Lægevagtens Natberedskab, paramedicinerbiler mv. I oplægget perspektiveres til nye muligheder for det videre samarbejde.

Sundhedsstyregruppen godkendte i maj 2023, at PLO-Midtjylland og Præhospitalet fortsatte drøftelser om et styrket samarbejde om sårbare patienter, der ringer 1-1-2, men hvor der ikke er et akut behandlingsbehov.

Sårbare patienter, der ringer 1-1-2, hvor der ikke er et akut behandlingsbehov, kan have behov for anden støtte end indlæggelse for at kunne få den bedst mulige kvalitet og sammenhæng i deres forløb og for at kunne yde tilstrækkelig egenomsorg. Derfor har PLO-Midtjylland og Præhospitalet nu udarbejdet en prøvehandling om denne målgruppe, der løber fra 1. juni 2024 til og med 31. december 2024 (se vedlagte bilag).

Målgruppe

Sårbare patienter, der ringer 1-1-2, hvor der ikke er et akut behandlingsbehov.

Sårbare patienter defineres som beskrevet i Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for kronisk sygdom:

• Patienter, som pga. af svær sygdom, flere samtidige behandlingskrævende sygdomme, handicap mv. og evt. svagt personligt netværk, er stærkt afhængige af sundheds- og/eller sociale ydelser.
• Patienter, som på grund af svage personlige ressourcer og dårlig eller anderledes sygdomsindsigt, sociale eller kulturelle forhold er ude af stand til at yde en hensigtsmæssig adfærd og egenomsorg.

Indhold i aftalen

Konferencekald:

De praktiserende læger stiller sig til rådighed for lægefaglig konference med præhospital læge om sårbare patienter. Hvorefter de i samråd, læge til læge, vurderer patientens behandlingsbehov, samt hvilke muligheder der er for opfølgning af patienten. Enten indlægges patienten, eller også kan der laves aftale/plan for det videre forløb i et samarbejde.

Honorering:

De praktiserende læger honoreres i forbindelse med kommunikation/rådgivning om patienter, hvor Præhospitalet har vurderet, at der er behov for konferering om en sårbar patient.

Der honoreres på samme vilkår som ved telefonkonsultation med akutsygepelejerske.

Aftalens parter har en intention om, at ydelsen afregnes maksimalt 2 gange pr. dag, svarende til ca. 450 patientforløb om året (minus weekender) fordelt over hele regionen.

Ydelsen finansieres som en lokalaftale udenfor økonomirammen. Aftalens ramme i prøveperioden andrager maksimalt 100.000 kr.

Det lægefaglige behandlingsansvar

Det lægefaglige behandlingsansvar er entydigt placeret hos den præhospitale læge. Behandlingsansvaret kan i et samarbejde overgå til almen praktiserende læge, men kun hvis der træffes aftale om fx opfølgning ved egen læge.

Dokumentation

Både praktiserende læge og præhospital læge har ansvaret for at dokumentere konferencekaldet inklusiv indholdet af den aftale, der er indgået.

Præhospital læge skal udarbejde en epikrise i de tilfælde, hvor patienten færdigbehandles i hjemmet.

En gang i kvartalet følges op på økonomi og aktivitet i prøvehandlingen. Som en del af projektet skal erfaringer og effekter af ordningen dokumenteres, og det skal undersøges, om de aftalte mål for projektet er indfriet. Samarbejdet evalueres efter 6-9 måneder med endelig afrapportering til Sundhedsstyregruppen i 1. kvartal 2025.

Den videre proces

• Prøvehandling mellem PLO og PH

For at følge implementeringen af 72-timers behandlingsansvar indsamlede Region Midtjylland og de midtjyske kommuner primo 2024 data om ordningen. Overordnet indikerer resultaterne, at implementeringen af 72-timers behandlingsansvar går godt, og at mindre problemstillinger løbende håndteres bilateralt mellem hospitalerne og kommunerne. Resultaterne afspejler også, at modellen for 72-timers behandlingsansvar kun har været implementeret i kort tid. I efteråret 2024 igangsættes en national evaluering af 72-timers behandlingsansvar.

Implementering af 72-timers behandlingsansvar i Region Midtjylland

Alle regioner har implementeret 72-timers behandlingsansvar, hvor hospitalet beholder det lægefaglige behandlingsansvar i 72 timer efter udskrivelse for færdigbehandlede patienter, der har været indlagt på en somatisk afdeling i minimum 24 timer, og som har behov for kommunal sygepleje efter udskrivelse. I Midtjylland blev ordningen implementeret 15. september 2023 for borgere, der udskrives til kommunale akutpladser/midlertidige pladser og plejehjem, og 1. november 2023 udvidet til at omfatte borgere der udskrives til eget hjem.

Resultater af dataindsamling i Midtjylland

Overordnet indikerer tilbagemeldingerne fra hospitalerne og kommunerne, at implementeringen af 72-timers behandlingsansvar går godt. De mindre problemstillinger, der løbende opstår, håndteres bilateralt mellem de respektive hospitaler og kommuner.

Resultaterne af dataindsamlingen afspejler dog også, at modellen for 72-timers behandlingsansvar kun har været implementeret i kort tid, og at den regionale dataindsamlingsperiode har været relativt kort (én uges opkaldsregistrering). I svarene fra kommunernes enheder angiver flere, at de endnu kun har modtaget få borgere inden for ordningen, og dataindsamlingen fra hospitalerne indeholder et begrænset antal opkald fra kommunerne.

Datamaterialet er drøftet med medlemmer af klyngernes implementeringsgrupper, og selvom data er begrænset, kan der fremhæves en række opmærksomhedspunkter, som klyngerne med fordel kan drøfte mhp. at forbedre samarbejdet. Materiale med opmærksomhedspunkter er derfor primo april 2024 sendt til klyngerne til drøftelse.

Opmærksomhedspunkterne omhandler:

Arbejdsgange

Hospitalerne har et fortsat fokus på implementering og effektivisering af arbejdsgange i forbindelse med 72-timers behandlingsansvar. De nuværende arbejdsgange omkring registrering af at en borger er omfattet af tilbuddet, så denne information videregives til kommuner og almen praksis, opleves som administrativt ressourcekrævende.

Blandt nogle kommuner er der foretaget stikprøver i forhold til antallet af borgere, der burde være omfattet af ordningen ved udskrivelse fra hospitalet. Resultaterne viser, at der er plads til forbedring fra hospitalernes side, men at hovedparten af patienterne er blevet registreret korrekt.

Samarbejde

Det er hospitalernes oplevelse, at der overordnet har været en lille stigning i antal opkald. Opkaldene ses som relevante, og ved de fleste opkald er der en oplevelse af, at kommunerne har gjort sig umage i deres forarbejde, inden de ringer ind om en problemstilling. Kommunerne ser overordnet ordningen som meget gavnlig og oplever, at den har skabt nemmere adgang til faglig rådgivning omkring borgernes forløb.

Socialområdet

På socialområdet er der fortsat få erfaringer med borgere omfattet af 72-timers behandlingsansvar. Der er dog en opmærksomhed på, at mange botilbud på socialområdet ikke kan modtage udskrivningsrapporter grundet deres it-systemer. Samtidig er der en oplevelse af, at 72-timers behandlingsansvar besværliggør arbejdet, fordi det alene er kommunale sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der må kontakte afdelingerne, mens det normalt vil være det pædagogiske personale, der kontakter eksempelvis praktiserende læger.

Kort om dataindsamlingen

Den regionale dataindsamling er foregået på de midtjyske hospitaler, hvor der er blevet udvalgt én kirurgisk og én medicinsk afdeling på hvert akuthospital. De udvalgte afdelinger har i uge 4 i 2024 udfyldt et registreringsskema på baggrund af de opkald, de har modtaget i forbindelse med patienter udskrevet under ordningen for 72-timers behandlingsansvar.

Derudover er akuthospitalerne blevet bedt om at besvare en række spørgsmål vedrørende implementeringen af 72-timers behandlingsansvar.

I forhold til den kommunale dataindsamling er der udarbejdet en spørgeskemaundersøgelse omhandlende kommunernes oplevelse af, hvordan det går med implementeringen af 72-timers behandlingsansvar. Kommunerne har haft mulighed for at sende et svar samlet for kommunen eller sende det ud til deres enheder, fx sygeplejeenheder, plejehjem og bosteder.

National evaluering

Der bliver ultimo 2024 foretaget en national evaluering af ordningen for 72-timers behandlingsansvar. Evalueringen kommer til at omfatte to arbejdspakker, hvor omfanget af opkald i ordningen og ordningens effekt på genindlæggelser og medicinafstemning bliver afdækket. Derudover ses der på muligheden for en tredje arbejdspakke.

Psykiatri

Region Midtjylland har igangsat et arbejde i forhold til at undersøge mulighed for at udvide 72-timers behandlingsansvar til også at omfatte patienter udskrevet fra psykiatrien.

Internetpsykiatrien er et fællesregionalt digitalt behandlingstilbud for voksne (+18 år) med let til moderat depression eller angst. Det er gratis at modtage behandling i Internetpsykiatrien, og patienterne henviser sig selv ved at sende en ansøgning på Internetpsykiatrien.dk. For mange danskere er Internetpsykiatrien et godt alternativ til de eksisterende behandlingstilbud målrettet let til moderat angst eller depression. Digital terapi giver bl.a. patienten kort ventetid og mulighed for at følge et effektfuldt og fleksibelt behandlingsforløb fra eget hjem.

Internetpsykiatrien har fået tildelt 20 millioner kroner på Finansloven for 2024. Danske Regioner har besluttet at en del af disse midler skal bruges til at udbrede kendskabet til behandlingstilbuddet. Internetpsykiatrien har kapacitet til at gennemføre flere behandlingsforløb, end der efterspørges for nuværende. Kapaciteten er ydermere skalerbar, og det er en fællesregional ambition, at tilbuddet skal udbygges og udbredes yderligere.

I samarbejde med Internetpsykiatrien planlægges en bred kommunikationsindsats i hele Region Midtjylland for at udbrede kendskabet til tilbuddet.

Om Internetpsykiatrien

Internetpsykiatrien er et landsdækkende behandlingstilbud, hvor man kan få gratis behandling for angst og depression via internettet. Klinikken er udviklet i Region Syddanmark og drives af Center for Digital Psykiatri, som har drevet klinikken siden 2015.

Internetpsykiatrien startede som et demonstrationsprojekt i 2013 og var en del af den Nationale handlingsplan for udbredelse af telemedicin. Formålet med projektet var at teste internetbaseret kognitiv adfærdsterapi til behandling for depression, med udgangspunkt i positive resultater fra udlandet. Selve projektet havde stor succes, og behandlingen blev i 2015 gjort til et fast tilbud for alle borgere i Region Syddanmark over 18 år. På baggrund af klinikkens gode erfaringer besluttede Danske Regioner i 2018 at udvide behandlingen til borgere over 18 år i hele Danmark.

Et stigende antal færdigbehandlingsdage i Psykiatrien har i en periode, særligt i 2023, været med til at presse kapaciteten og resulteret i uhensigtsmæssige forløb for patienter og personale. Omfanget af færdigbehandlingsdage varierer kommunerne og klyngerne imellem. Derfor besluttede Sundhedssamarbejdsudvalget 1. december 2023 at bede Aarhus og Viborg Kommuner om, i samarbejde med Psykiatrien i Region Midtjylland, at udfolde og kvalificere udfordringer med færdigbehandlingsdage med henblik på drøftelse i Sundhedssamarbejdsudvalget på et kommende møde. Det orienteres i denne sag om resultaterne af arbejdet.

Årsager til færdigbehandlingsdage i psykiatrien

Fælles for de patienter, som ikke kan udskrives umiddelbart efter, at de er vurderet færdigbehandlede i Psykiatrien, er en høj grad af kompleksitet, som kan gøre det svært at finde en løsning efter færdigbehandling. Der er identificeret en række årsager, som kan resultere i færdigbehandlingsdage:

• Ventetid på en plads til et specialiseret tilbud
• Sagsbehandling hos Familieretshuset for flytning uden samtykke
• Udfordringer med at finde et tilbud, der kan matche borgers behov
• At borger har takket nej til det foreslåede kommunale tilbud.

Opgørelsesmetodens betydning for antal registrerede færdigbehandlede på kommuneniveau

Med udligningsreformen i 2021 fjernede staten angivelsen af hvilken kommune, der har betalerforpligtelsen for en borger. Dette har skabt en række udfordringer for både kommuner og regioner, herunder i forhold til opgørelsen af færdigbehandlingsdage i psykiatrien.

Som konsekvens heraf indgår en borger nu i statistikken for den kommune, hvor vedkommende har bopæl, og ikke i den kommune der har betalerforpligtelsen og dermed myndighedsansvaret for borgeren. Dette medfører, at en række færdigbehandlede patienter ikke bliver opgjort korrekt. Eksempelvis kan en borger under sin indlæggelse få registreret sin adresse på hospitalet. Dette sker eksempelvis, hvis borgeren forud for sin indlæggelse har været hjemløs, opholdt sig på et forsorgshjem eller i forbindelse med indlæggelsen skal visiteres til et nyt botilbud.

Med denne opgørelsesmetode vil kommuner med et psykiatrisk hospital fremgå med et højere antal færdigbehandlingsdage, end det reelt er tilfældet.

Igangsatte tiltag med henblik på nedbringelse af færdigbehandlingsdage i Psykiatrien

Psykiatrien i Region Midtjylland har i samarbejde med Aarhus og Viborg kommuner sat fokus på færdigbehandlede, da udfordringen med færdigbehandlede i høj grad er koncentreret der.

Aarhus Kommune

Der er mellem Aarhus Kommune og Psykiatrien i Region Midtjylland et godt og tæt samarbejde om at sikre, at de borgere, der er vurderet færdigbehandlede i psykiatrien, hurtigst muligt får et relevant kommunalt tilbud.

• På tværs af Psykiatrien og Aarhus Kommune er der etableret et samarbejdsforum, som mødes hver 6. uge og drøfter de mest komplekse borgere med fokus på at finde konkrete løsninger. Her er der hovedsageligt fokus på færdigbehandlede.

• I Aarhusklyngens Udvalg for Psykiatri, Social og Beskæftigelse er der stort fokus på målgruppen, og der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på mulige løsninger på tværs af kommune og region

• Der er stor ledelsesmæssig opmærksomhed på udfordringen, og der følges løbende op på udviklingen i antal færdigbehandlede og på forskellige tværsektorielle og kommunale løsninger

• Aarhus Kommune har etableret flere tilbud med relevans for målgruppen, som dermed også har øget muligheden for hurtigt at finde et relevant tilbud til borgere, der er færdigbehandlede i Psykiatrien.

Dialogen og de igangsatte tiltag har tilsyneladende haft en effekt, da antallet af unikke færdighandlede patienter i Aarhus Kommune er halveret i 1. kvartal 2024 sammenlignet med 1. kvartal 2023. Det samlede antal færdigbehandlingsdage er ligeledes reduceret. Arbejdet har i høj grad været datadrevet.

Viborg Kommune

Viborg Kommune og Regionspsykiatrien Midt har et godt og tæt samarbejde, også om færdigbehandlede patienter. Socialafdelingen i Viborg Kommune har et vedvarende fokus på at sikre, at kommunen hurtigst muligt kan modtage borgerne til relevante tilbud efter endt indlæggelse i Psykiatrien.

• Der har administrativt været en dialog om færdigbehandlede patienter baseret på data. Det drejer som om 4 borgere i alt, hvoraf 2 borgere har mange færdigbehandlingsdage

• Med afsæt i data vil Regionspsykiatrien Midt og Viborg Kommune fortsætte dialogen, dels ift. konkrete løsninger for de pågældende borgere og dels med henblik på at se på eventuelle løsningsmuligheder på mere strukturelt niveau.

Arbejdet med kvalificering af udfordringer med, og nedbringelse af, færdigbehandlingsdage viser, at der i høj grad er tale om enkeltsager, som er årsag til et stort antal færdigbehandlingsdage. Meget tyder på, at man ved at have sat yderligere fokus på de færdigbehandlede patienter i Psykiatrien er lykkedes med at nedbringe antallet af færdigbehandlingsdage, såvel som antallet af patienter der er færdigbehandlede. Udviklingen følges løbende, og der ses ikke på nuværende tidspunkt anledning til at igangsætte yderligere initiativer på området.

Medio 2024 igangsættes et nationalt Lærings- og kvalitetsteam (LKT) om Sammenhængende Hoftebrudsforløb. LKT'et skal optimere samspillet mellem hospital og kommuner i behandlingen af 65+ årige med hoftenært lårbensbrud.

Med afsæt i tilbagemeldinger fra sundhedsklyngerne orienteres Sundhedsstyregruppen om:

• at Randersklyngen deltager i LKT'et med hospitalet og alle fire kommuner
• at Gødstrupklyngen deltager i LKT'et med hospitalet og alle seks kommuner
• at Midtklyngen ikke deltager i LKT'et, men klyngen fokuserer på, om enkelte dele af Kom Trygt Hjem vil kunne afprøves som forbedringsprojekt
• at Horsensklyngen ikke deltager ikke i LKT'et, men klyngen vil fortsat monitorere data om borgere med hoftenært lårbensbrud med henblik på at fastholde den gode udvikling
• at Aarhusklyngen ikke deltager i LKT'et, men klyngen vil arbejde videre med indsatser fra Kom Trygt Hjem.

Den videre proces

LKT Sammenhængende Hoftebrudsforløb igangsættes med et ledelsesseminar i uge 35/36 2024 og løber frem til 2026.

Koncern Kvalitet giver en samlet tilbagemelding til den nationale projektledelse (KL og Region Syddanmark) om hvilke klynger fra den midtjyske region, der deltager i LKT'et.

Baggrund

Et LKT er et nationalt netværk af klinikere og ledere fra relevante afdelinger og enheder samt en ekspertgruppe, der arbejder med kvalitetsforbedringer på et udvalgt område.

LKT Sammenhængende Hoftebrudsforløb bygger på initiativet Kom Trygt Hjem (der behandles under dagsordenens punkt 7) og på erfaringer fra et tidligere LKT om Hoftenære Lårbensbrud. LKT'et er en oplagt ramme for implementering af Kom Trygt Hjem. LKT'et omfatter samtidig anbefalinger til mobilisering og genoptræning, redskaber til implementering inkl. vejledninger/metoder til at anvende dataunderstøttet forbedringsarbejde samt mulighed for læring og vidensdeling ved fysiske lærings-seminarer og faglige videoseminarer.

Lærings- og Kvalitetsteam for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (LKT KOL) blev igangsat i september 2022.

Det overordnede formål med LKT KOL er, at alle personer med KOL får den optimale behandling i forbindelse med udskrivelse.

Fem tværsektorielle teams arbejder med LKT KOL; to i Syddanmark samt ét i henholdsvis Nordjylland, Syddanmark, Hovedstaden og på Sjælland. Region Midtjylland varetager den nationale projektledelse af LKT KOL, men den midtjyske region har ikke kunnet stille med et forbedringsteam.

Sundhedsstyregruppen blev 9. februar 2024 orienteret om, at LKT KOL eventuelt ville blive udvidet, så der skulle igangsættes nye tværsektorielle teams, herunder også i den midtjyske region. Den nationale Styregruppe for LKT besluttede 13. marts 2024, at LKT KOL ikke vil blive udvidet med flere tværsektorielle forbedringsteams. LKT KOL bliver afsluttet med et nationalt læringsseminar 26. september 2024.

Alle sundhedspersoner har pligt til at rapportere utilsigtede hændelser (UTH). Data fra Dansk Patientsikkerhedsdatabase viser, at mange UTH'er sker i sektorovergange. De kan forebygges ved systematisk deling af viden og læring, og det er afgørende for patientsikkerheden, at der er et tæt, veletableret og forpligtende samarbejde og tværgående læring på tværs af sektorer.

Det tværsektorielle samarbejde om patientsikkerhed

Der er etableret tværsektorielle arbejdsgrupper for patientsikkerhed (PS-klynger) med repræsentation fra blandt andre kommuner og hospitaler. PS-klyngerne indgik frem til 2019 i et nu nedlagt tværsektorielt netværk for utilsigtede hændelser i sektorovergange (TSN). TSN havde reference til Sundhedsstyregruppen. De enkelte PS-klynger havde oprindeligt reference til de daværende klyngestyregrupper (nu sundhedsklyngernes fagligt strategiske niveau). Denne reference er i dag kun bevaret i Gødstrupklyngen og Midtklyngen.

Alle fem PS-klynger fungerer og er fast repræsenteret i den regionale patientsikkerhedsgruppe (PS-gruppen). Med nedlæggelsen af TSN har der imidlertid over tid vist sig et behov for at styrke og formalisere det tværsektorielle samarbejde om patientsikkerhed gennem en synliggørelse af PS-klyngernes arbejde med tværsektoriel patientsikkerhed samt en formaliseret reference til sundhedsklyngerne. Koncern Kvalitet har derfor udarbejdet vedlagte forslag til fælles kommissorium for PS-klyngerne. Heri indgår, at PS-klyngerne igen formelt har reference til de respektive sundhedsklyngers fagligt strategiske niveau, samt at de kan indstille emner og problematikker om patientsikkerhed til drøftelse og evt. videre handling i sundhedsklyngen.

Kommissoriet sendes til sundhedsklyngernes fagligt strategiske niveau med henblik på godkendelse.

• Bilag_Udkast Kommissorium PS-klynger april2024