Se alle
  • Udvalg: Faglig operationel gruppe Voksen-Somatik Gødstrup-klyngen
  • Mødedato: 09. december, 2025 kl. 12:30
  • Mødested: Bangs have, Gimsingshovedvej 10, 7600 Struer
Sagnr.: 1-30-100-29-23

1. Mødedeltagere

Sagsfremstilling

Lotte Junker, Struer kommune (kommunal forperson)
Bodil Overgaard, RHG (regional forperson)
Gitte Nørgaard, Herning kommune
Rikke te Pas, Holstebro kommune
Kirsten Vinter Løgsted, Ikast-Brande kommune

Per Nielsen Elb, Lemvig kommune
Anja Bach, Ringkøbing-Skjern kommune
Tina Holmgaard, Struer kommune
Lisbeth Gammelgaard Trans, Almen Praksis
Birgitte Egholm Jacobsen, RHG
Troels Niemann, RHG
Lene Antonsen, Struer kommune (sekretariat)
Gunna Andersen, RHG (sekretariat)

Afbud: 

Niels-Christian Emmertsen, Præhospitalet




Sagnr.: 1-30-100-29-23

2. Godkendelse af dagsorden. (kl. 8.30 – 8.35)

Det indstilles,

at dagsordenen godkendes

Sagsfremstilling

Punkter til evt. 

Sagnr.: 1-30-100-29-23

3. Samarbejde om patientgruppen kvinder med inkontinens (kl. 12.30 – 13.00)0)

Det indstilles,

at Faglig Operativ gruppe Voksensomatik drøfter og afklarer om der er interesse for at etablere et samarbejde omkring patientgruppen kvinder med urininkontinens.

Sagsfremstilling

Udredningen og behandlingen af kvinder med urininkontinens foregår allerede i et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde imellem praktiserende læge, kommunernes sundhedsafdelinger og hospitalet. Antallet af kvinder der søger om hjælp er stigende. Den demografiske udvikling med flere ældre borgere i de kommende år vil medføre en øget efterspørgsel på behandling.

Med henblik på at sikre vores borgere får det rette tilbud om både udredning og behandling, gerne så tæt på deres bolig som muligt vil afdelingen for Kvindesygdomme og fødsler, RHG  gerne invitere til et samarbejde om patientgruppen.

 

Til af udfolde afdelingens idéer deltager speciallæge Christine Buus Bertelsen og sygeplejerske Pia Hasselstrøm virtuelt.

Sagnr.: 1-30-100-29-23

4. Fælles Sundheds visitation (Kl. 13.00 – 13-30)

Det indstilles,

at Faglig Operativ gruppe orienteres om arbejdet i følgegruppen for fælles sundhedsvisitation

at Faglig operativ gruppe drøfter og afklarer forventningerne til det videre arbejde i følgegruppen.

Sagsfremstilling

Følgegruppen for fælles Sundhedsvisitation blev etableret i 2021, hvor der kom et opdrag om at etablere fælles sundhedsvisitationer i alle klynger, som var en del  af udmøntningen af det prioriterede indsatsområde ”Sammen om ældre – først med fokus på akutte indlæggelser”. Jf. Samarbejdsaftalen er målsætningen for det samlede indsatsområde at styrke samarbejdet omkring den akut syge ældre og nedbringe antallet af akutte indlæggelser. Sundhedsvisitationer er også en del af det tværsektorielle samarbejde om borgere med psykisk sygdom.

 

Følgegruppen har afholdt ca. to møder om året. På seneste møde blev  kommissoriet gennemgået med henblik på eventuelle justeringer og opdateringer. Dette førte til drøftelser om gruppens opgaver, samt et forslag om at inkludere samarbejde om innovation i kommissoriet. Desuden udtrykte følgegruppen ønske om, at Faglig Operativ gruppe for Voksen somatik tager stilling til gruppens eksistens, herunder hvilke forventninger der er til gruppen, hvad der skal leveres, samt hvordan samarbejdet mellem psykiatri og somatik sikres.

Chefsygeplejerske Mette Frøjk, Akutafd. RHG og Chef for sygeplejen og hjemmeplejen Gitte Nørgaard, Herning kommune vil på mødet præsentere gruppens arbejde herunder en status på pilotprojektet Flex IV care.

Sagnr.: 1-30-100-29-23

5. 96 timers udvidet lægefagligt behandlingsansvar (kl. 13.30 – 13.40)

Det indstilles,

at Faglig Operativ gruppe for Voksen somatik tager orienteringen til efterretning samt drøfter særlige opmærksomhedspunkter og implementeringsstrategi i Gødstrup-klyngen.

Sagsfremstilling

Med aftale om sundhedsreform 2024 og Forårsaftale 2025 om implementering af sundhedsreformen blev det besluttet at forlænge behandlingsansvaret efter udskrivelse fra hospitalet fra 72 til 96 timer med virkning fra 1. januar 2026. Formålet er at skabe endnu tryggere overgange mellem hospital og kommune, mere sammenhængende patientforløb samt forbedre kommunikationen mellem sundhedsprofessionelle på tværs af sektorer.

 

Foruden den tidsmæssige udvidelse af behandlingsansvaret for den hidtidige målgruppe, er det med de politiske aftaler også besluttet at udvide den eksisterende målgruppe. Det betyder, at følgende patientgrupper fremadrettet også omfattes af 96 timers behandlingsansvar:

  • Psykiatriske patienter, der udskrives til kommunal sygepleje efter mindst 24 timers indlæggelse
  • Psykiatriske patienter, der har været indlagt minimum 24 timer, og som efterfølgende udskrives til enten midlertidige eller længerevarende socialpsykiatriske botilbud eller botilbudslignende tilbud, herunder afklaringspladser

 

Udkast til model har været i høring i kommunerne og regionerne. Der lægges op til, at udvidelsen med begge ovennævnte målgrupper implementeres pr. 1. januar 2026 i Region Midtjylland. Da der fortsat afventes nationale afklaringer ift. sidstnævnte målgruppe, er det pt. indskrevet i modellen, at rammerne for denne målgruppe vil blive tilrettet administrativt i takt med de nationale forhandlinger i 2025 og 2026.

Modellen forventes godkendt i Regionsrådet d. 17.dec. Herefter er der kort frist til implementeringen skal påbegyndes. Er der særlige opmærksomhedspunkter i forhold til implementeringen. 

Sagnr.: 1-30-100-29-23

6. Nationalt Ledelsesprogram (kl. 13.40 – 13.55)

Det indstilles,

at Faglig Operativ gruppe for Voksen Somatik drøfter og beslutter om der skal ansøges om midler til tværsektorielle forbedringsinitiativer.

Sagsfremstilling

Det Nationale Ledelsesprogram rækker ud til landets sundhedsklynger med to budskaber:


1.Version 2.0 af det Nationale Ledelsesprogram lakker mod enden, og vi er i gang med at gennemføre Hold 4 med afslutning juni 2026. Det betyder, at der ikke skal udpeges forbedringsinitiativer og deltagere til et kommende nyt hold i 2026.

2. Det Nationale Ledelsesprogram har mulighed for at støtte aktiviteter og indsatser relateret til programmet og de deltagere og forbedringsinitiativer, som I har været med til at udpege.


Formålet er at støtte:

det forbedringsarbejde i hjemorganisationerne, som forhåbentlig er fortsat efter programmets
afslutning, så der nu er gang i skalering og implementering forbedringsarbejde generelt
Det betyder, at Sundhedsklyngerne har mulighed for at ansøge om midler til:

  • at række ud i jeres respektive hjemorganisationer og støtte tidligere deltagere og kolleger involveret i det fortsatte arbejde med jeres forbedringsinitiativer
  • at udpege nye forbedringsinitiativer relateret til et tidligere forbedrings initiativ og/eller læner sig ind i arbejdet med reformerne.

 

I vedhæftede bilag er støtteberettigede aktiviteter og kriterier nærmer beskrevet.

 

Der er ansøgningsfrist 9. januar 2026.

Sagnr.: 1-30-100-29-23

7. Telehjerte. (kl. 13.55 – 14.05)

Det indstilles,

at Faglig Operativ gruppe for Voksen somatik afklarer om klyngen ønsker at deltage i pilotprojektet.

Sagsfremstilling

Der blev i økonomiaftalerne for 2021 indgået aftale mellem Regeringen, KL og Danske Regioner om nationaludbredelse af telemedicin til hjertesvigt. Målet er at styrke sammenhængen og kvaliteten i patientforløbene gennem telemedicinske løsninger, der understøtter behandling i eget hjem.

Vedhæftet er det sundhedsfaglige grundlag, som beskriver indhold og organisering af det telemedicinske tilbud til borgere med hjertesvigt i Midtjylland.

 

Faglig Operativ gruppe for Voksen somatik udpegede ved mødet i juni projektledelsen i Gødstrupklyngen, som er delt mellem Region og kommune (Ikast-Brande repræsentere de 6 kommuner). Derudover blev der udpeget repræsentanter, som skal indgå i den lokale implementeringsgruppe.

 

Processen er nu så langt, at der skal gennemføres pilotprojekter, som forventes at strække sig over ca. 9 måneder. Her afprøves bl.a. telemedicinsk løsning og udstyr, kompetence indsats, arbejdsgange samt sundhedsfaglige retningslinjer og instrukser. Tidsplanen er endnu ikke fastlagt, men foreløbigt forventes piloten igangsat medio 2026. Det skal testes i to klynger i Regionen. Flere hospitaler har vist interesse for at indgå i pilotprojekt bl.a. hjertesygdomme på Regionshospitalet Gødstrup.

Sagnr.: 1-30-100-29-23

8. Status hjælpemiddel projekt. (kl. 14.05 – 14.15)

Det indstilles,

at Faglig Operativ gruppe Voksen somatik tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Det fælles projekt om et kommunalt hjælpemiddeldepot på RH Gødstrup er nu en realitet. Opstart pr 1. december med to afdelinger fra RH Gødstrup som deltagere i første omgang.

 

Der er indgået aftaler om arbejdsgangen for levering af hjælpemidler fra de seks kommuner samt informationsmateriale til borgere/patienter om aflevering af de lånte hjælpemidler.

 

Evalueringen af projektet vil i step 1 ske med afsæt i antal udlånte hjælpemidler (kommunale data)

Step 2 i evalueringen vil forhåbentlig inddrage antal CPR samt tidspunkter for udlevering af hjælpemidler. Det er dog ikke umiddelbart muligt at trække disse data, det vil derfor formentlig blive nødvendigt med en mere håndholdt evaluering, som ikke for øjeblikket prioriteres.

 

Sagnr.: 1-30-100-29-23

9. Sundhedsreformen (Kl.14.15 – 15.15)

Det indstilles,

at Faglig Operativ gruppe Voksen somatik gør status på implementering af Sundhedsreformen og på den baggrund drøfter tværgående perspektiver.

Sagsfremstilling

Alle kommuner har nu afviklet dialog møder med Regionen. Opgaveoverdragelserne og virksomhedsoverdragelsen forberedes både kommunalt og regionalt. HR-processerne er i gang i alle kommuner.

Den fremtidige organisering af fx Akutsygeplejen og Sundheds og Omsorgspladserne er elementer, der fylder hos de berørte medarbejdere og overvejelserne fra den regionale del i forhold til organisering efterspørges.

 

Forventeligt er høringsversion på kvalitetsstandarder for regionale Sundheds- og omsorgs-pladser offentliggjort 8. december 2025. Ligeledes forventes pejlemærker for den kommunale sygepleje og basal palliation at blive offentliggjort primo/medio december 2025.

 

På mødet deles sidste nyt vedr. Sundhedsreformen.

Sagnr.: 1-30-100-29-23

10. Emner til kommende møder

Det indstilles,

at Faglig operativ gruppe Voksen somatik drøfter emner/temaer til kommende møder.

Sagsfremstilling

For at styrke gruppens involvering i identificering og prioritering af dagsordenpunkter lægges op til en drøftelse af relevante emner til kommende møde.

Sagnr.: 1-30-100-29-23

11. Evt.

Det indstilles,

at indkomne punkter drøftes.