Dagsordner og referater fra hjælpemidler og behandlingsredskaber

• Louise Krarup Lyngsøe, teamleder i Viborg Kommune

• Signe Mygdal Jørgensen, chefsygeplejerske, Aarhus Universitetshospital

• Kristina Fleng Madsen, funktionsleder, Struer Kommune

• Lise Lotte Olsen, fagkoordinator, Aarhus Kommune
• Mona Svendsen, koordinator for hjælpemiddelområdet, Skanderborg Kommune
• Sidse Schrøder Krog, visitator og faglig koordinator, Norddjurs Kommune
• Hanne Sloth, ledende terapeut, Regionshospitalet Gødstrup
• Birgitte Løvschal, ergoterapeut, Hospitalsenhed Midt
• Lisbeth Buch Taudorf, ergoterapeut, Regionshospitalet Horsens
• Lone Aagaard, ledende terapeut, Regionshospitalet Randers
• Charlotte Jensen, AC-fuldmægtig, Sundhedsplanlægning

Velkommen til Lone Aagaard, som fremover repræsenterer Regionshospitalet Randers i arbejdsgruppen. Vi skal finde en mentor til Lone.

Sygeplejerske Sigrid Hansen, Mave-Tarm kirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital samt sygeplejerske Grethe Vendelbo og sygeplejerske Ann-Mari Mynster fra Mave-Tarm kirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Gødstrup, deltager på video under dette punkt.

Arbejdsgruppen har tidligere drøftet formålene med anvendelsen af produkter til transanal irrigation (TAI).

Se referat fra mødet den 21. september 2023: Arbejdsgruppen Om Hjælpemidler Og Behandlingsredskaber 21. september 2023 (Referat) (rm.dk)

TAI blev drøftet på mødet i september som følge af en henvendelse fra AUH. Formandskabet har efterfølgende modtaget en henvendelse fra Regionshospitalet Gødstrup, hvori der stilles spørgsmålstegn ved Arbejdsgruppens vurdering af, at produkter til TAI alene har et behandlende formål. Produkter til TAI i Afklaringskataloget: afklaringskatalog.rm.dk/transanal-irrigation-og-produkter

Formandskabet har ligeledes modtaget en henvendelse fra Holstebro Kommune, hvori det fremgår, at kommunen og Regionshospitalet Gødstrup er uenige om det primære formål med anvendelsen af produkter til TAI.

Formandskabet har inviteret repræsentanter fra AUH og RHG til at deltage i møde med Arbejdsgruppen således, at vi i fællesskab kan afklare formålene med anvendelsen af produkterne.

På Arbejdsgruppens møde den 8. december 2023 blev det aftalt, at epilepsialarmer indarbejdes i Afklaringskataloget.

Udkast til tekst til Afklaringskataloget om epilepsialarm:

Beskrivelse af produktet:

En epilepsialarm overvåger epileptiske anfald. Epilepsialarmen består af en lille sensor, der bæres om håndleddet. Når alarmen registrerer et tonisk-klonisk epileptisk anfald, sender den straks et alarmkald. Alarmen kan sendes til telefoner, personsøgere, og en lang række GSM-baserede kommunikationssystemer.

Sammenhæng som produktet indgår i:

En epilepsialarm anvendes til at alarmere ved epileptiske anfald med henblik på at tilkalde hjælp eller registrere epileptiske anfald til brug for regulering af medicin.

Udstyr og tilbehør:

Ikke relevant.

Det primære formål med anvendelsen:

Epilepsialarmer har ét formål i en sammenhæng og et andet formål i en anden sammenhæng. Der er foretaget en konkret vurdering af, hvad det primære formål med anvendelsen af epilepsialarmer er i forskellige sammenhænge. Se vejledende ansvarsdeling.

I nogle tilfælde har epilepsialarmer
flere formål på samme tid i den samme sammenhæng. I disse sager skal der foretages en afvejning af behandlende- og afhjælpende
formål, således det kan afklares
hvilket formål, der er det primære, og hvilket formål der er det sekundære.

Se "Hjælp til fastlæggelse af det primære formål".

Bemærkninger og særlige aftaler:

Når små børn har behov for en epilepsialarm, og de ikke kan have en epilepsialarm om håndleddet, kan man som et alternativ anvende en saturationsmåler. Saturationsmåleren er et måleredskab, som alarmerer, når iltmætningen i blodet bliver for lav i forbindelse med et epileptisk anfald. Når saturationsmåleren anvendes i den sammenhæng, kan den betragtes som et hjælpemiddel.

Det anbefales, at hospital og kommune sammen afklarer hvilket produkt, barnet har behov for.

Principafgørelser:

Principmeddelelse 77-15 om hjælpemiddel - behandlingsredskab - epilepsialarm - afgrænsning - væsentlighed

Vejledende ansvarsplacering:

En epilepsialarm
har et behandlende formål og betragtes som et behandlingsredskab i følgende sammenhænge:

- Når epilepsialarmen anvendes til at registrere epileptiske anfald til brug for regulering af medicin.

En epilepsialarm har et afhjælpende formål og betragtes som et hjælpemiddel i følgende sammenhæng:

- Når epilepsialarmen anvendes til at alarmere ved et epileptisk anfald, og epileptikeren ikke selv er i stand til at tilkalde hjælp.

De 19 midtjyske kommuner har i en årrække løftet en række service- og justeringsopgaver på høreområdet, som har vist sig at være en regional opgave. Der er derfor igangsat et afklaringsarbejde mellem region og kommuner om den fremadrettede håndtering af disse opgaver. Mens en fremtidig model for varetagelse af opgaven planlægges og implementeres, har Region Midtjylland anmodet kommunerne om, mod kompensation, at fortsætte varetagelsen af opgaverne til og med udgangen af 2024. Dette af hensyn til sikker og borgernær drift i udrednings- og planlægningsfasen. Regionen og kommunerne har udarbejdet denne aftale: Se bilag.

Aftalen blev godkendt af Sundhedsstyregruppen den 8. november 2023 (Sundhedsstyregruppen 08. november 2023 (Referat) (rm.dk) ) og af Regionsrådet den 20. december 2023 (se bilag).

Formandskabet foreslår at indarbejde følgende tekst under "Bemærkninger og særlige aftaler" i Afklaringskataloget: afklaringskatalog.rm.dk/hoereapparat

"Region Midtjylland og kommunerne har indgået aftale om, at kommunerne i en midlertidig periode varetager en række service- og justeringsopgaver på høreområdet for regionen, indtil regionen kan varetage opgaverne. Kommunerne kompenseres for opgaverne.

Se aftalen her: LINK til endelig aftale!"

• Godkendelse_af_aftale_om_høreapparater
• Aftale om kommunal varetagelse af reg. opgaver på høreområdet

Formandskabet for Sundhedsstyregruppen drøftede udlevering af kompressionsstrømper på sit møde den 18. marts. Status er, at region og kommuner afventer en afklaring fra ministerierne, og der er derfor ikke sket ændringer. Det foreslås derfor, at der ikke ændres i Afklaringskataloget, førend der kommer en afklaring fra ministerierne.

Nogle kommuner følger den nye principafgørelse og er begyndt at vurdere ansøgninger om kompressionsstrømper efter de generelle betingelser i Serviceloven. De vurderer derfor ikke kun sagerne efter de gener, der er nævnt i Vejledningen pkt. 99.

Andre kommuner påtager sig initiativpligten og udleverer kompressionsstrømper, indtil ansvarsdelingen og betalingsspørgsmålet er afklaret imellem region og kommuner.

Principmeddelelse 20-22 slår fast, at de nævnte gener i pkt 99 i vejledningen til Serviceloven §112 alene er vejledende, og at de ikke selvstændigt kan danne grundlag for bevilling eller afslag efter Serviceloven §112. Ansøgninger om kompressionsstrømper skal behandles efter de almindelige betingelser for bevilling af hjælpemidler.

Hvis det primære formål med anvendelse af kompressionsstrømper er at afhjælpe følgerne af en nedsat funktionsevne, fungerer kompressionsstrømperne som et hjælpemiddel. Hvis det primære formål med anvendelse af kompressionsstrømper er at forbedre, vedligeholde eller forhindre forringelse af den aktuelle funktionsevne, fungerer kompressionsstrømperne som et behandlingsredskab.

Lemvig Kommune har kontaktet Louise Lyngsøe ang. de udfordringer, kommunen har ift. kompressionsstrømper. Der er kun ca. 10 bevillinger, der er gået igennem siden juni 2023 og de kan nu for alvor begynde at mærke konsekvenserne af den manglende kompression. Forbruget af Coban 2 er steget drastisk, der kommer flere borgere med staseeksem og sår. De har også fået den 1. UTH, som de vil betegne det. En borger fik dec. 2023 afslag på bevilling af kompression. Blev indlagt februar 2024 med flebit i det ene ben, blev opereret og har nu et dybt sår på skinnebenet.

Louise Lyngsøe orienterer om prøvehandling om udlevering af ortoser til børn med cerebral parese.

Prøvehandlingen startede den 15. september 2023 og varer 1 år.

Læs mere om prøvehandlingen her:
Prøvehandling om udlevering af ortoser til børn med cerebral parese - Sundhedsaftalen (rm.dk)

Hvem har ansvaret for levering af diabetesprodukter i den periode, hvor borger/hospital har sendt anmodning/ansøgning til kommunerne, men hvor politisk godkendte sagsbehandlingstider betyder, at sagerne ikke nødvendigvis kan behandles med kort frist?

Er der forskel på, hvad børn og voksne får bevilget som hjælpemiddel efter §112?

Lisbeth Buch Taudorf har sendt følgende, som Arbejdsgruppen bedes afklare:

Vi har her i Horsens-klyngen en sag, der har stået på siden november 2023, der vedrører udlevering af forbindingsmateriale til kroniske sårpatienter i forbindelse med at hjemmesygeplejen varetager sårpleje og forbindingsskift.

Problemstilling:

Det handler om kroniske sårpatienter, hvor der i nogle tilfælde er behov for at der anvendes en særlig type forbinding (Aquacel).

Udfordringen er, at kommunerne nu har fået ny indkøbsaftale og derfor ikke længere har denne type forbinding, men udleverer et andet produkt (Exufiber).

Vi har fået denne tekst der beskriver forskellen på de to produkter:

• Aquacel har en stop effekt, der gør at væsken ikke dræneres i bandagen, men holder væsken indenfor såret. Huden omkring udtørres derfor og man undgår maceration.
• Exufiber har en drænerende effekt, hvilket gør at det ikke må komme i hudkontakt, da det vil macerere huden omkring såret med risiko for bullaedannelser.

Konsekvens:

Kommunerne udleverer nu Exufiber, som ikke har samme egenskaber som det lægeordinerede Aquacel. Dette har konsekvenser for sårhelingen og forløbet. Derudover kan det vanskeliggøre opfølgningen i ambulatoriet, når behandlingsplanen ikke er fulgt.

Estimeret omfang:
Fra Regionshospitalet Horsens estimeres det ,at ca. 75 % af de patienter, de opstarter i behandling med Aquacel, ikke kan overgå til Exufiber ud fra en lægelig vurdering.

Spørgsmålet er, om hospitalet kan pålægge kommunerne at udlevere et bestemt produkt?

Eller er hospitalet forpligtet til at udlevere det konkrete produkt, når det er lægeordineret og vurderet som værende eneste produkt, der kan anvendes i behandlingen?

Gør det i denne sammenhæng en forskel at det drejer sig om kroniske patienter?

Ansvarsdelingen for HME'er i forbindelse med laryngektomi er godkendt af formandskabet for Sundhedsstyregruppen, og er nu lagt i Afklaringskataloget: afklaringskatalog.rm.dk/hme-anvendt-i-forbindelse-med-laryngektomi

Arbejdsgruppen præsenteres for afgørelser fra Ankestyrelsen og Styrelsen for Patientklager, som er relevante for Afklaringskataloget og gruppens arbejde.

Ankestyrelsen har udsendt Principmedelelse 4-24 om kompressionsmaskiner: Søg efter principmeddelelser — Ankestyrelsen (ast.dk)

Gruppen drøfter, om der er cases fra dagsordenen eller andre sager, der kan indarbejdes i Afklaringskataloget under relevante produkter.

Forslag til case om vægtprodukter, udarbejdet af Sidse Schrøder Krog:

Sagen omhandler ansøgning om kædedyne som hjælpemiddel efter Servicelovens §112. Ansøger har udfordringer med lang indsovning, afbrudt nattesøvn, tidlig opvågning og uadadreagerende adfærd som følge af infantil autisme, mental retardering af middelsvær grad samt familieanamnese med psykisk lidelse. Der søges udskiftning af kædedyne fra 8 til 10 kg.

Afgørelse:

Ankestyrelsen (AST) vurderer, at en tyngdedyne er et forbrugsgode, der indgår i sædvanligt indbo.

Begrundelsen for, at AST anser en tung dyne uden særlige funktioner for sædvanligt indbo er, at de efter ASTs vurdering kan anses som almindeligt udbredte og som produkter, der kan findes i ethvert hjem, der måtte ønske det. AST lægger vægt på, at tunge dyner fås i mange forskellige udgaver og vægtklasser. Tunge dyner fås både med fyld af kugler, granulat, fiber, sten, kæder, ringe mv. Tunge dyner fås også i forskellige prisklasser, og de forhandles bredt over hele landet. Tunge dyner ligger eksempelvis i et prisleje, der er sammenligneligt med en almindelig dyne uden disse egenskaber.

AST finder ikke, at der er grundlag for at vurdere tunge dyner uden særlige funktioner anderledes end dyner i almindelighed, der også fås i forskellige udgaver og prisklasser og forhandles bredt over hele landet.

AST lægger også vægt på, at der er sket en udvikling inden for området, som medfører, at tunge dyner ikke længere alene er forbundet med at afhjælpe en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, men nu anbefales generelt til alle, både med og uden en funktionsnedsættelse, for at kunne få en bedre søvn. Dynen har således ikke en særlig funktion, der alene har til formål at afhjælpe en nedsat funktionsevne.

Det fremgår eksempelvis af hjemmesiden kugledyne.dk, at tyngdedyner tidligere blev anvendt til især børn med autisme eller ADHD, men at man nu kan få dynen til alle aldersgrupper og alle typer af forbrugere, også uden diagnoser som f.eks. hjælp til at falde til ro og/eller til at få en bedre søvn.

Vægtdyner i Afklaringskataloget: afklaringskatalog.rm.dk/vaegtdyne

Det skal aftales hvilke punkter, der skal behandles på næste møde den 21. juni.

Følgende punkter sættes på dagsordenen til næste møde:

• Evt. afklaringssager
• Evt. afgørelser fra Ankestyrelsen og Styrelsen for Patientklager
• Evt. cases til Afklaringskataloget

Arbejdsgruppen ønsker at drøfte udlevering af vægtprodukter med Regionspsykiatrien. Regionspsykiatrien har sagt, at de kontakter Charlotte Jensen, når de er klar til deltage i et møde med Arbejdsgruppen.

Medlemmerne af arbejdsgruppen præsenterer punkter til eventuelt.