Arbejdsgruppen om hjælpemidler og behandlingsredskaber - møder og referater

• Kommunal medformand: Kristina Fleng Madsen, funktionsleder, Struer Kommune
• Regional medformand: Linda Romedahl, forflytnings- og hjælpemiddelkonsulent, Hospitalsenhed Midt
• Lise Lotte Olsen, leder for administrativ service, Aarhus Kommune
• Mona Svendsen, koordinator for hjælpemiddelområdet, Skanderborg Kommune
• Sidse Schrøder Krog, visitator og faglig koordinator, Norddjurs Kommune
• Pia Toft Jepsen, leder af visitation & hjælpemidler, Skive Kommune
• Hanne Sloth, ledende terapeut, Regionshospitalet Gødstrup
• Lisbeth Buch Taudorf, ergoterapeut, Regionshospitalet Horsens
• Lone Aagaard, ledende terapeut, Regionshospitalet Randers
• Trine Brejnholt Madsen, oversygeplejerske, Urinvejskirurgi, AUH
• Mette Meldgaard, oversygeplejerske, Øre-, Næse-, Halskirurgi, AUH
• Charlotte Jensen, AC-fuldmægtig, Sundhedsplanlægning 

Der er afbud fra Trine Brejnholt Madsen.

At henvendelsen fra AUH drøftes.

Punktet er udsat fra mødet den 12. juni 2026.

Øre-, Næse- Hals på AUH har rettet henvendelse ang. ansvarsfordelingen for HME'er til laryngektomi. Afdelingen oplever vedvarende en problematik i forhold til sine laryngektomerede patienter, hvor kommunerne ikke altid bevilger HME'er, som jf. Afklaringskataloget har et afhjælpende formål, eller trækker bevillingen i månedsvis således, at regningen ender hos AUH. 

Problemstillingen vedrører alle kommuner i Region Midtjylland og nogle kommuner i Region Nordjylland. Kommunerne giver afslag på bevilling af HME'er, hvis borgeren ikke har fået en taleventil (provox), da kommunerne sidestiller HME'en med et talehjælpemiddel.

Arbejdsgruppen drøfter problemstillingen.

HME er beskrevet her: HME anvendt i forbindelse med laryngektomi 

Mette Meldgaard præsenterede problemstillingen. 

Arbejdsgruppen konstaterede, at ansvarsdelingen er tydeligt beskrevet i Afklaringskataloget, og at hospital og kommuner skal følge ansvarsdelingen. 

Arbejdsgruppen konstaterede endvidere, at kommunerne har forskellig sagsbehandlingstid, og at det kan medføre ventetid for nogle borgere. Sagsbehandlingstiderne er politisk godkendt. 

At svaret fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet ang. øre- og næseproteser drøftes.

Arbejdsgruppen sendte den 20. januar 2025 og igen den 21. august 2025 vedlagte henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Social- og Boligministeriet om afklaring af det primære formål med anvendelsen af øre- og næseproteser, herunder om proteserne skal udleveres som behandlingsredskaber eller hjælpemidler.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet sendte den 13. maj 2026 vedlagte svar. 

Arbejdsgruppen drøfter svaret på sit møde den 12. juni 2026. Følgende fremgår af referatet:

"Gruppens umiddelbare vurdering er, at hospitalet ordinerer den første protese som et behandlingsredskab, og at kommunen bevilger de efterfølgende proteser som hjælpemidler. Denne praksis gør sig gældende for øjenproteser. Øjenproteser kan sidestilles med ansigtsproteser. 

Gruppen aftalte at drøfte sagen igen på næste møde. Formandskabet og sekretariatet indhenter inden da juridisk rådgivning mhp. at få vurderet ministeriets svar og gruppens ovenstående vurdering. Derudover får formandskabet og sekretariatet afdækket arbejdsgangen ved udlevering af ansigtsproteser."

Praksis for udlevering af ansigtsproteser

AUH oplyser følgende om arbejdsgangen ved udlevering af ansigtsproteser:

"Når en patient får amputeret næsen eller øret laver hospitalet en henvisning til leverandøren ”Ansigtsproteser”.

Når leverandøren modtager henvisningen, sender leverandøren ansøgning til kommunen om bevilling hurtigst muligt, således at patienten ikke skal vente på det. Sagsbehandling i kommunen tager 8 uger. Leverandøren må ikke påbegynde arbejdet med at lave protesen, før der er en bevilling. Når der er bevilling, laver leverandøren protesen.

Leverandøren oplyser, at ansigtsproteser, som er knogleforakrede, er mest brugervenlige for patienterne. Proteser der er knogleforankrede, klikkes på med et knapsystem med magnet, hvilket tager få sekunder. 

Ansigtsproteser, som ikke er knogleforankrede, sættes fast med lim. Det er et stort arbejde for patienten at rense protesen af dagligt for lim samt at sætte den på. For nogle mennesker sker det, at de ikke får protesen ordentligt afrenset dagligt, og de går i så fald rundt med en protese (fx næse) med synlige limrester på. Det ser snusket og beskidt ud, og det er ikke værdigt.

For at protesen kan sidde fast med lim, skal der først påføres lim, der efterfølgende skal tørre/hærde en rum tid før end protesen sættes fast. Det er en proces, der tager tid. Når protesen skal af om aftenen, skal der påføres et produkt, som opløser limen, før end protesen kan løsnes og tages af. Derefter skal protesen renses grundigt for at være fri for limrester."

Praksis for udlevering af øjenproteser

AUH oplyser følgende på sin hjemmeside Anskaffelse af øjenprotese - Aarhus Universitetshospital :

"Efter din operation går der et par måneder inden øjenhulen er helet, og den endelige protese kan tilpasses. I denne periode anvendes en midlertidig standardprotese af glas.

En øjenprotese er et hjælpemiddel, som kommunen yder støtte til efter servicelovens §112."

Juridisk vurdering

Regionens jurist oplyser følgende:

Hun udtaler i forbindelse med øjenproteser, at hospitalet udleverer en standardprotese som led i behandlingen. Den endelige øjenprotese bevilges af kommunen som et hjælpemiddel. Juristen vurderer, at denne praksis er juridisk korrekt.

I forhold til ansigtsproteser vurderer juristen, at formålet med at etablere knogleforankring til en ansigtsprotese som led i behandlingen af en skade på ansigtet ikke har samme behandlingsmæssige formål som den øjenstandardprotese har, som hospitalet udleverer til patienten i første omgang. I relation til ligestillingen af procedure for udlevering af ansigtsproteser med procedure for udlevering af øjenproteser, vurderer juristen, at de to procedurer ikke kan sammenlignes. Juristen mener derfor umiddelbart ikke, at der juridisk er grundlag for at sidestille procedure for udlevering for øjenproteser med procedure for udlevering af ansigtsproteser.

Juristen udtaler endvidere, at ministersvaret ikke kommer vurderingen nærmere. Ministersvaret lægger op til, at der skal foretages en konkret vurdering i hvert tilfælde, om hvorvidt det individuelle formål er behandlende eller kosmetisk. Ministersvaret siger derfor ikke så meget om, hvorledes den ønskede fordeling af udlevering påvirkes.

Hvis man ønsker at gå videre med en sidestilling af øjen- og ansigtsproteser, således at hospitalet skal levere første protese, vil det efter juristens opfattelse være båret af andre hensyn end den juridiske vurdering.

Næse- og øreproteser sættes på en magnet, som sidder fast på en indopereret skrue. Proteserne har alene et kosmetisk formål.

Det blev aftalt, at Mette Meldgaard undersøger følgende til næste møde:

• Er det hospitalet eller kommunen, som betaler for den første protese, patienten får udleveret? 
• Hvor længe holder en protese, før den skal udskiftes?
• Er det en kirurgisk kompetence at gøre ansigtsprotesen klar?
• Kan man få limet en protese på, efter at man har fået indopereret en skrue?
• Hvor mange borgere i Region Midtjylland har behov for ansigtsproteser?

Formandskabet og sekretariatet beskriver til næste møde argumenter for og imod, at ansigtsproteser er hhv. behandlingsredskaber eller hjælpemidler. Medlemmerne af arbejdsgruppen sender argumenter til Charlotte Jensen.

Punktet drøftes på næste møde.

At orienteringen tages til efterretning.

Region Midtjylland implementerer aftalen om kompressionsprodukter pr. 1. september 2026.

Regionen nedsætter en regional arbejdsgruppe i forbindelse med implementeringen. Arbejdsgruppen får til opgave at:

• Definere den målgruppe, som hospitalerne i Region Midtjylland på baggrund af en individuel faglig vurdering kan udlevere individuelt tilpassede kompressionsprodukter til
• Definere hvilke typer af individuelt tilpassede kompressionsprodukter, der skal udleveres
• Udarbejde en ensartet procedure for udlevering af individuelt tilpassede kompressionsprodukter, herunder eksempelvis afklaring af måltagning og bestilling af kompressionsprodukterne

Regionen vil følge udviklingen i udgifter til kompressionsprodukter. 

Medlemmerne orienterer om status for udlevering af kompressionsprodukter.

Den regionale arbejdsgruppe har afholdt sit første møde. Formålet med arbejdsgruppen er at finde en ensartet praksis for ordination af individuelt tilpassede kompressionsprodukter på tværs af hospitalerne. 

Arbejdsgruppen vedr. hjælpemidler og behandlingsredskaber opfordrer til, at kommunerne og regionen samarbejder om de udfordringer, der er på området. 

Afklaringskataloget skal tilrettes, når den regionale arbejdsgruppe har færdiggjort sit arbejde. 

Status på implementering af aftalen om kompressionsprodukter behandles på næste møde.

At orienteringen tages til efterretning

Arbejdsgruppen præsenteres for afgørelser fra Ankestyrelsen og Styrelsen for Patientklager, som er relevante for Afklaringskataloget og gruppens arbejde.

Der blev ikke præsenteret nye afgørelser på mødet.

At det afklares, om der er cases fra dagsordenen eller andre sager, der kan indarbejdes i Afklaringskataloget under relevante produkter.

Gruppen drøfter, om der er cases fra dagsordenen eller andre sager, der kan indarbejdes i Afklaringskataloget under relevante produkter. 

Der var ikke nye cases til Afklaringskataloget.

At det aftales hvilke punkter, der skal behandles på næste møde.

Det skal aftales hvilke punkter, der skal behandles på næste møde, som afholdes den 3/12.

Følgende punkter sættes på dagsordenen til næste møde:

• Evt. afklaringssager
• Evt. afgørelser fra Ankestyrelsen og Styrelsen for Patientklager
• Evt. cases til Afklaringskataloget

Følgende punkter behandles på næste møde:

• Status på implementering af aftalen om kompressionsprodukter
• Ansigtsproteser

At medlemmerne af arbejdsgruppen præsenterer punkter til eventuelt.

Medlemmerne af arbejdsgruppen præsenterer punkter til eventuelt.

Mette Meldgaard har modtaget en henvendelse fra en fysioterapeut fra Projekt habilitering for voksne med cerebral parese på Hammel Neurocenter. De har en borger, som har søgt kommunen om revurdering af de ortoser, borgeren har, samt bevilling af ortosesko, som kan tilpasses ortoserne og fødderne. Kommunen har givet afslag. Det ligger ikke inden for projektets rammer at ordinere behandlingsredskaber.

Egen læge har efterfølgende sendt henvisning til et hospital med henblik på, at hospitalet vurderer, om ortoseskoene kan ordineres som behandlingsredskab. Hospitalet har afslået dette. 

Borger afventer, at Ankestyrelsen træffer beslutning i sagen. 

Hospitalet kan vælge at anvende initiativpligten, hvis de vurderer, at ortoserne og ortoseskoene er nødvendige for borgeren. Det er ikke afklaret, hvem der har udleveret de ortoser og sko, borgeren har nu.