Se alle
  • Udvalg: Hjerneskadesamråd for voksne
  • Mødedato: 20. oktober, 2026 kl. 12:30
  • Mødested: Mødelokale 11, Indgang D, 1. sal, Heibergs Alle 6D, Viborg , Regionshospitalet Viborg
Sagnr.: 1-01-72-19-15

1. Mødedeltagere

Sagsfremstilling

  • Direktør Ulrik Johansen, Favrskov Kommune, kommunal formand
  • Sygeplejefaglig direktør Jannie Falk Bjerregaard, Hospitalsenhed Midt, regional formand
  • Voksenhandicapchef Jenny Groth Bjerking, Hedensted Kommune
  • Arbejdsmarkedschef Charlotte Burvil, Viborg Kommune
  • Sundhedschef Pernille Kloster Aalund, Lemvig Kommune
  • Områdeleder Dorthe Krogh Rokkedal, Horsens Kommune
  • Faglig konsulent Helle Mørn, Aarhus Kommune
  • Udviklingskonsulent Charlotte Brøndum, Silkeborg Kommune
  • Hjerneskadekoordinator Birgit Madsen, Ringkøbing-Skjern Kommune
  • Chefterapeut Helle Dybkjær, Regionshospitalet Hammel Neurocenter
  • Cheflæge Kåre Eg Severinsen, Regionshospitalet Hammel Neurocenter
  • Chefsygeplejerske Louise Lindenmayer, Hospitalsenheden Midt
  • Chefsygeplejerske Birgitte Egholm Jacobsen, Hospitalsenheden Vest
  • Oversygeplejerske Marie Krage, AUH
  • Områdechef Ann-Christina Frederiksen, Socialområdet
  • Afdelingsleder Birgitte Nygaard Sommer, Specialområde Hjerneskade
  • Praktiserende læge Estrid Muff Aagaard
  • Specialkonsulent Annette Vestergaard Weng, Fælleskommunalt Social- og Sundhedssekretariat i Midtjylland
  • Fuldmægtig Charlotte Jensen, Sundhedsplanlægning

Der er afbud fra Louise Lindenmayer, Pernille Kloster Aalund og Ann-Christina Frederiksen.

Beslutning

Der var afbud fra Charlotte Burvil, Louise Lindenmeyer, Ann-Christina Frederiksen og Pernille Kloster.

Sagnr.: 1-01-72-19-15

2. Hjernerystelsesområdet

Det indstilles,

At Hjerneskadesamrådet orienteres om det nye behandlingstilbud til patienter med langvarige symptomer efter hjernerystelse.

At Hjerneskadesamrådet drøfter indsatsen og giver input til det videre arbejde samt drøfter det videre perspektiv for Hjerneskadesamrådet, herunder spørgsmålet om hjernerystelse skal være en del af det reviderede kommissorium for samrådet.

Sagsfremstilling

Der afsættes 30 minutter til punktet.

Gaby Juhl orienterer om Institut for Kommunikation og Handicaps arbejde med at udvikle model for nyt tværfagligt specialiseret regionalt tilbud til borgere med senfølger efter hjernerystelse. 

Det forventes at opgaven bliver forankret i det regionale kommunikationscenter under Socialområdet, som har erfaring med tværfaglig rehabilitering og specialiserede kompetencer inden for senfølger efter hjernerystelse.

Udkast til model blev drøftet på mødet i Tværgående Direktørforum dem 27. august (Tværgående Direktørforum for det nære sundhedsvæsen - Virtuelt møde, alternativt mødelokale F4, Regionshuset Viborg). Modellen behandles på møde i DASSOS den 21. oktober og skal efterfølgende godkendes politisk. 

Gaby Juhl præsenterer overblik over de data, kommunerne har indsendt til IKH. Hjerneskadesamrådet vil i forlængelse heraf drøfte muligheder og evt. dilemmaer ift. sektorovergange i tilbuddet.

Hjerneskadesamrådet drøfter de videre perspektiver for Hjerneskadesamrådet i forhold til at følge dette arbejde, herunder:

  • Argumenter for og imod, at hjernerystelse omfattes af Hjerneskadesamrådets målgruppe i et revideret kommissorium, herunder eksempelvis
    • Hvor ser vi de tværsektorielle snitflader indenfor hjernerystelsesområdet
    • Hvilke opgaver, vi konkret kan se for Hjerneskadesamrådet i forhold til hjernerystelsesområdet
    • Hvordan hjernerystelsesområdet hænger sammen med Hjerneskadesamrådets øvrige arbejde indenfor erhvervet hjerneskade
    • Hvilke medlemmer, der er behov for at få med i Hjerneskadesamrådet, hvis vi inkluderer hjernerystelse i kommissoriet
  • Om der er andre tværsektorielle fora, som kan arbejde med hjernerystelsesområdet

 

Beslutning

Hjernerystelse er sat på dagsordenen, fordi Hjerneskadesamrådet flere gange har drøftet, om hjernerystelsesområdet skal være omfattet af Hjerneskadesamrådets kommissorium. Se punkt 3 i dette referat.

Gaby Juhl orienterede om Institut for Kommunikation og Handicaps (IKH) arbejde med at udvikle model for nyt tværfagligt specialiseret regionalt tilbud til borgere med senfølger efter hjernerystelse. Se vedhæftede oplæg.

Tilbud til borgere med senfølger efter hjernerystelse er under udvikling. Den tidligere regering afsatte midler til opgaven, men det er ikke afklaret, om den nuværende regering vil afsætte midler til opgaven. Indtil finansieringen af modellen er afklaret, blev det foreslået, at IKH starter med at sikre, at borgere med senfølger får et sted, hvor de kan søge rådgivning. 

Hjerneskadesamrådet drøftede, hvordan "senfølger" defineres. En borger har senfølger, når symptomerne på hjernerystelsen er til stede 3 måneder efter, at borgeren pådrog sig hjernerystelsen. Herefter betragtes følgerne som kroniske. Det er vigtigt, at senfølger defineres ens over hele landet således, at der kan trækkes ensartede data på området.

Modellen bør inddrage den viden samt de erfaringer om velfungerende indsatser, som kommunerne og hospitalerne allerede har gjort sig. Der var enighed om, at vi skal få gjort al den viden, som kommunerne og hospitalerne har på hjernerystelsesområdet, tilgængelig for kommunerne, hospitalerne og almen praksis. 

Vi kan i den midtjyske region have en ambition om at være førende i Danmark i forhold til at sætte standarden for indsatser overfor borgere med senfølger efter hjernerystelse. 

IKH vil gerne i dialog med kommunerne om modellen. Kommunerne er organiseret på forskellig vis, og det blev derfor anbefalet, at IKH kontakter kommunerne via hovedpostkassen.

Formandskabet vurderer, at Tværgående Direktørforum og Sundhedsrådene først kan behandle hjernerystelsesområdet om ca. 1 - 1 1/2 år, da arbejdet med sundhedsreformen fylder i disse fora. 

Sagnr.: 1-01-72-19-15

3. Kommissorium for Hjerneskadesamrådet

Det indstilles,

At Hjerneskadesamrådet godkender udkast til revideret kommissorium.

Sagsfremstilling

Formandskabet har på baggrund af drøftelserne på Hjerneskadesamrådets møde den 19. august 2026 udarbejdet vedlagte udkast til nyt kommissorium for Hjerneskadesamrådet på voksenområdet.

Følgende skal fremhæves:

  • Der er skåret ned på antallet af deltagere
  • Hjerneskadesamrådet afklarer på baggrund af præsentationen fra IKH, om hjernerystelse skal omfattes af kommissoriet og hvilke opgaver, inklusionen i givet fald vil medføre

Hjerneskadesamrådet drøfter udkastet med henblik på godkendelse.

Udkast til nyt kommissorium skal godkendes af Tværgående Direktørforum.

Beslutning

Udkast til kommissorium blev drøftet. Der var i drøftelserne særlig fokus på, hvorvidt Hjerneskadesamrådet skal arbejde med hjernerystelsesområdet eller ej. Det blev aftalt, at borgere med hjernerystelse ikke skal være en målgruppe for Hjerneskadesamrådet, men at Hjerneskadesamrådet skal følge området og være med til at kvalificere de indsatser, der kommer på hjernerystelsesområdet.

Følgende blev aftalt:

  • Hjerneskadesamrådet skal fremme og ikke sikre, at borgerne oplever gode overgange på tværs af sektorerne.
  • Hjerneskadesamrådet skal følge hjernerystelsesområdet og hjælpe med at kvalificere de indsatser, der udvikles for borgere med hjernerystelse.
  • Der udpeges 2 ledelsesrepræsentanter fra Hammel Neurocenter, heraf 1 fra Centerledelsen.
  • De første 2 år deltager 1 ledelsesrepræsentant fra en regional døgnrehabiliteringsenhed, som varetager rehabilitering på specialiseret niveau.
  • Kommissoriet og Hjerneskadesamrådets virke evalueres efter 2 år.

Udkast til revideret kommissorium er vedhæftet.

Revideret kommissorium behandles af tværgående direktørforum den 24. november 2026.

Sagnr.: 1-01-72-19-15

4. Orientering om status for arbejdet med sundhedsreformen – rehabilitering på specialiseret niveau

Det indstilles,

At Hjerneskadesamrådet drøfter status for arbejdet med organisering af rehabilitering på specialiseret niveau.

Sagsfremstilling

Helle Dybkjær og Kåre Eg Severinsen orienterer kort om status for arbejdet med sundhedsreformen i forhold til rehabilitering på specialiseret niveau, herunder:

  • Status for arbejdet i referencegruppen
  • Status for udviklingen af en tværsektoriel samarbejdsmodel for rehabilitering på specialiseret niveau
  • Orientering om årlig evaluering af samarbejdet mellem de fem sundhedsområder og Regionshospitalet Hammel Neurocenter 

Beslutning

Kåre Eg Severinsen orienterede om status for arbejdet med sundhedsreformen i forhold til rehabilitering på specialiseret niveau. Se vedhæftede oplæg.

Hjerneskadesamrådet udarbejder en ny samarbejdsmodel, herunder nye flowdiagrammer, når de nationale afklaringer og ny vejledning for genoptræning foreligger. De nationale afklaringer vedrører blandt andet ansvaret for hjemmepleje ved dagrehabilitering samt ændring af status for genoptræningsniveau under rehabiliteringsforløb. Indtil da, er der behov for, at vi har en midlertidig samarbejdsmodel, som gælder fra 1/1 2027. 

Det blev aftalt, at referencegruppen udarbejder en midlertidig samarbejdsmodel, som behandles i Tværgående Direktørforum den 24. november 2026.

”Forslag til overgangsaftale for igangværende rehabiliteringsforløb” er sendt til kommentering i referencegruppen.

Formandskabet (den kommunale formand) refererede til det fælles værdimæssige afsæt for samarbejdet i overgangsperioden, som Tværgående Direktørforum godkendte på sit møde den 21. september 2026.

Sagnr.: 1-01-72-19-15

5. Oversigt over hjerneskadeområdet

Det indstilles,

At sekretariatet opdaterer oversigten over hjerneskadeområdet i henhold til de ændringer, der sker pr. 1. januar 2027 som følge af Sundhedsreformen.

Sagsfremstilling

Sekretariatet har udarbejdet vedlagte dokument om hjerneskadeområdet, som beskriver målgruppe, centrale begreber, organisering, audit og data. Formålet med dokumentet er at få overblik over hjerneskadeområdet. 

Hjerneskadesamrådet kvalificerer dokumentet. 

Oversigten ligger som fast bilag til Hjerneskadesamrådets møder.

Oversigten skal opdateres som følge af de ændringer, Sundhedsreformen medfører. 

Beslutning

Sekretariatet opdaterer oversigten i henhold til den nye målgruppe samt opgave- og ansvarsfordeling i Hjerneskadesamrådets kommissorium. Opdateret oversigt behandles på næste møde. 

Sagnr.: 1-01-72-19-15

6. Næste møde

Det indstilles,

  • At det aftales hvilke punkter, der skal behandles på næste møde.

Sagsfremstilling

Vi drøfter, om vi har punkter til næste møde i Hjerneskadesamrådet.

Sekretariatet udarbejder mødekalender for 2027, hvis Tværgående Direktørforum beslutter, at Hjerneskadesamrådet skal fortsætte.

 

Beslutning

Punktet blev ikke behandlet.

Mødekalender for 2027: 

  • 28. januar kl. 8.30 - 10.30
  • 12. maj kl. 8.30 - 10.30
  • 14. oktober kl. 13.00 - 15.00
Sagnr.: 1-01-72-19-15

7. Eventuelt

Det indstilles,

At Hjerneskadesamrådet drøfter punkter til eventuelt.

Sagsfremstilling

Hjerneskadesamrådet drøfter punkter til eventuelt.

Beslutning

Der var ingen punkter under eventuelt.