Møder og referater

Anders Kjærulff, koncerndirektør (regional medformand)

Lasse Jacobsen, kommunaldirektør Viborg Kommune (kommunal medformand)

Søren Aalund direktør Social, Sundhed og Beskæftigelse Herning Kommune

Mette Andreassen, direktør Social, Sundhed og Omsorg Viborg Kommune 

Thomas Krarup, direktør, Sundhed, Kultur og omsorg Randers Kommune

Jes Svenninggaard, direktør, Velfærd og Sundhed Horsens Kommune

Christian Boel, direktør, Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune

Jens Bejer Damgaard, pleje- og rehabiliteringschef Aarhus Kommune 

Brian Høyer Lorentsen, leder Fælleskommunalt Social- og Sundhedssekretariat i Midtjylland 

Vibeke Just Andersen, chefkonsulent Fælleskommunalt Social- og Sundhedssekretariat i Midtjylland 

Jonna Holm Pedersen, specialkonsulent KKR Midtjylland

Henrik Idriss Kise, formand PLO-Midtjylland

Allan Høg Poulsen, næstformand PLO-Midtjylland 

Anne Cecilie Faaborg Greve, Specialkonsulent PLO-Midtjylland

Rikke Degn, sygeplejefaglig direktør RH Gødstrup, Region Midtjylland

Henrik Larsen, hospitalsdirektør RH Randers, Region Midjtylland

Brian Brøndum Møller, hospitalsdirektør HE Midt, Region Midtjylland 

Thomas Balle Kristensen, hospitalsdirektør AUH, Region Midtjylland 

Mette Bærentsen, Sygeplejefaglig direktør AUH, Region Midtjylland

Mette Ringtved, sygeplejefaglig direktør RH Horsens, Region Midtjylland 

Helle Odde, konst. hospitalsdirektør Psykiatrien, Region Midtjylland 

Palle Juelsgaard, lægefaglig direktør Præhospitalet, Region Midtjylland

Mette Kjølby, vicedirektør Koncern Kvalitet, Region Midtjylland 

Kristine Lindeneg Drejø, kontorchef Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland

Linda Bonde Kirkegaard, chefkonsulent Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland

Afbud:

Anders Kjærulff, koncerndirektør (regional medformand)

Søren Aalund direktør Social, Sundhed og Beskæftigelse Herning Kommune

Mette Bærentsen, Sygeplejefaglig direktør AUH, Region Midtjylland

at Sundhedsstyregruppen godkender det sundhedsfaglige grundlag for TeleHjerte

Punktet indledes med en præsentation af sagen ved det delte formandskab for Programstyregruppe for Tværsektoriel Telemedicin i Midtjylland; Lauge Rud- Clemmensen, koncerndirektør i Silkeborg Kommune, og Thomas Balle Kristensen, hospitalsdirektør, Aarhus Universitetshospital.

TeleHjerte er en telemedicinsk indsats, der etableres som tilbud til borgere med hjertesvigt i den midtjyske region via hjertesvigtsklinikkerne i 2026. For at sikre ensartet kvalitet og tilbud på tværs af regionen, er der udarbejdet et sundhedsfagligt grundlag. Efter godkendelse sættes TeleHjerte i gang med en grundig pilotfase i foråret 2026. På baggrund af det sundhedsfaglige indhold vil der blive udarbejdet en rammeaftale for indsatsen.

Formål og målgruppe for indsats TeleHjerte i Midtjylland

Formålet med TeleHjerte er at: 

• understøtte hurtig og effektiv optitrering af medicinsk behandling ved hjertesvigt
• forebygge unødige genindlæggelser af borgere med ustabile sygdomsforløb
• øge borgerens sygdomsmestring og tryghed
• reducere fysisk ambulante konsultationer

• der opleves en forenkling for borgeren og for de sundhedsprofessionelle i behandlingen af hjertesvigt.

TeleHjerte tilbydes borgere med nydiagnosticeret hjertesvigt, som opfylder inklusionskriterierne. Det vurderes, at ca. 500 borgere årligt i Midtjylland vil være omfattet. Indsatsen afsluttes efter individuel vurdering og som udgangspunkt, når borgeren er medicinsk stabil og i fuld dosisbehandling. 

Om indsatsen og sektorernes opgave i TeleHjerte

Kerneelementerne i TeleHjerte-indsatsen er:  

• telemedicinsk hjemmemonitorering 
• digital information og vejledning om livet med hjertesvigt 
• undervisning og støtte til sygdomsmestring.  

Hjertesvigtsklinikkerne inkluderer borgere i TeleHjerte, og har ansvaret for monitorering og opfølgning på borgernes hjemmemonitorering.

Kommunerne motiverer borgere til brug af TeleHjerte, og kan identificere relevante borgere til indsatsen. Den sundhedsfaglige medarbejder i kommunen kan efter behov støtte borgeren i sygdomsforståelse og sygdomsmestring samt vejlede borgeren i at handle hensigtsmæssigt på sine symptomer. Det skal bemærkes, at kommunernes opgave kan ændre sig som følge af Sundhedsreformen.

Alment praktiserende læger kan genhenvise borgere til hjertesvigtsklinikken med henblik på vurdering til det telemedicinske tilbud.

TeleHjerte benytter sig af samme nationale hjemmemonitorerings-app Telma, som også benyttes i TeleKOL.

Baggrund

Landsdækkende udbredelse af telemedicin til borgere med hjertesvigt blev aftalt i ØA21 mellem Regeringen, KL og Danske Regioner. 

Landsdelsprogrammet for Tværsektoriel Telemedicin i Midtjylland har en Programstyregruppe med et delt formandskab mellem region og kommuner. Formandskabet består af hospitalsdirektør Thomas Balle Kristensen (Aarhus Universitetshospital) og koncerndirektør Lauge Rud-Clemmensen (Silkeborg Kommune).

Det sundhedsfaglige grundlag for TeleHjerte er udarbejdet af en tværsektoriel arbejdsgruppe med repræsentanter fra både region, kommuner og almen praksis. Materialet er revideret på baggrund af faglig kommentering i alle tre sektorer og med input fra en borgergruppe med Hjertesvigt.   

Orientering vedr. justeret tidsplan for implementering af TeleHjerte-indsatsen

Der vil blive udarbejdet en revideret tidsplan for implementeringen af TeleHjerte-indsatsen, der forventes at opstarte med en grundig pilotfase i foråret 2026.

Formandskabet for Programstyregruppen for Tværsektoriel Telemedicin i Midtjylland indledte punktet.

PLO-Midtjylland fremførte følgende ønske til ændring af formuleringen (side 16, afsnit 5.4 ”Dokumentation”):

”Udenfor hjertesvigtsklinikkens åbningstid er hhv. almen praksis og vagtlæge ansvarlig for dokumentation af den behandling, der iværksættes. Det gælder også korrekt registrering og ajourføring af den medicinske behandling i FMK.”

Ændres til: ”Udenfor hjertesvigtsklinikkens åbningstid er hhv. almen praksis og vagtlæge ansvarlig for dokumentation af den behandling, der iværksættes herunder eventuelle medicinændringer.

Beslutning: Indstilling godkendt med ændringsønsket fra PLO Midtjylland.

• at alle samarbejdsaftalerne i udgangspunktet bevares og fastholdes i den kommende periode, indtil en ny ”aftalemodel” med afsæt i nærsundhedsplanerne er udviklet og kan træde i stedet
• at aftalen vedr. traumatiserede flygtninge og aftalen vedr. systematisk test for Covid arkiveres, da de ikke længere er relevante

I forbindelse med det igangværende arbejde med implementering af Sundhedsreformen og overgangen til de nye sundhedsråd har Sundhedsstyregruppen besluttet at gennemgå alle samarbejdsaftaler med henblik på at vurdere, om de skal videreføres, ændres eller ophøre.

Ud over samarbejdsaftalerne er det også relevant at forholde sig til, hvad der skal ske i forhold til en række øvrige tværsektorielle samarbejder. Dette spørgsmål behandles i en selvstændig sag.

Samarbejdsaftalerne i regi af Sundhedsaftalen udgør et værdifuldt og solidt aftalefundament for borgernes og patienternes oplevelse af sammenhængende patientforløb og for det tværsektorielle samarbejde i klyngerne. Dette gælder både ift. at skabe en fælles faglig tilgang til indsatsen og de konkrete målgrupper, men også ift. mere driftsnære aftaler for samarbejdet, f.eks. om den tværsektorielle kommunikation.  

For mange af samarbejdsaftalerne er der er behov for en opdatering, og derfor kan der opstå aktuelle forhold, hvor det i den kommende periode bliver nødvendigt at tage stilling til konkrete, afgrænsede aftalemæssige forhold. Det anbefales, at dette i så fald håndteres løbende. Aftalen vedr. traumatiserede flygtninge og aftalen vedr. systematisk test for Covid er ikke længere relevante, og foreslås derfor arkiveret.

Proces – høring af klyngerne

Sundhedsaftalesekretariatet har i foråret 2025 udarbejdet en foreløbig oversigt over samarbejdsaftalerne, hvoraf det fremgår, hvilke aftaler der kalder på en revidering i forbindelse med strukturreformen, og hvilke der umiddelbart ikke vurderes at være ændringer til.

Oversigten er sendt til klyngerne med anmodning om at få deres kommentarer hertil og er efterfølgende opdateret.

Tre klynger har i den forbindelse bemærket, at de synes, det er svært at komme med den rette feedback på aftalerne, når vi endnu ikke kender alle aspekter af, hvordan reformen kommer til at udspille sig, og hvordan det har indvirkning på samarbejdsaftalerne. De påpeger derfor, at det først vil være relevant at foretage en egentlig gennemgang på et senere tidspunkt.

Mulighed for videreførelse af aftaler

Selv om de nuværende sundhedsaftaler ophæves med virkning fra den 1. januar 2026, er der mulighed for, at de eksisterende aftaler under sundhedsaftalen kan videreføres i regi af sundhedsrådene. En videreførelse - med hensyntagen til de ændringer sundhedsreformen medfører - ligger i god tråd med hele reformens formål om at skabe et mere sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen, hvor samarbejde netop er nøglen til succes. 

Godkendt som indstillet.

at Sundhedsstyregruppen godkender forslagene til fremtidig håndtering af Samblik, Folkesundhed i Midten og Programsekretariatet for Tværsektoriel Telemedicin

I forbindelse med det igangværende arbejde med implementering af Sundhedsreformen og overgangen til de nye sundhedsråd har Sundhedsstyregruppen besluttet at gennemgå alle samarbejdsaftaler og tværsektorielle samarbejder med henblik på at vurdere, om de skal videreføres, ændres eller ophøre.

Samarbejdsaftalerne behandles i en selvstændig sag.

Der findes i den midtjyske region en række forskellige tværsektorielle samarbejder, hvoraf nogle er forankret i Sundhedsstyregruppen og Sundhedssamarbejdsudvalget, mens andre har ophæng i andre fora.

Nogle af de tværsektorielle samarbejder indbefatter tillige aktører fra øvrige regioner samt andre organisationer i regionen.

Formålet med gennemgangen er at kortlægge hvilke tværsektorielle samarbejder der er og definere det organisatoriske ophæng for at sikre involvering af relevante aktører i den videre proces.

I det medfølgende bilag gennemgås de relevante tværsektorielle samarbejder ud fra følgende spørgsmål:

• Hvad er formålet med samarbejdet?
• Hvornår er aftalen indgået?
• Hvem har truffet beslutningen?
• Hvordan er samarbejdet finansieret?

I oversigten er til orientering medtaget to tværsektorielle samarbejder, Fælles Servicecenter for Telesundhed og Human First, hvis videreførelse besluttes i andre tværsektorielle fora. De fremgår alene af oversigten for fuldstændighedens skyld.

Samblik

Samblik er en digital løsning, som skal give de sundhedsfaglige et bedre fælles overblik ved behandling af diabetes og KOL. Sundhedsstyregruppen har i 2024 besluttet, at de skulle have en status på projektet i 2. kvartal af 2025 med henblik på en afklaring af den fremtidige drift. Det anbefales derfor, at Sundhedsstyregruppen drøfter den fremtidige drift af Samblik på mødet den 14. november 2025.

Folkesundhed i Midten

Formålet med Folkesundhed i Midten er at fremme og støtte tværsektorielle forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for sundhedsområdet i Region Midtjylland. Folkesundhed i Midten finansieres i fællesskab mellem Region Midtjylland og de deltagende kommuner.  

Det anbefales, at samarbejdet videreføres og at samarbejdets genstandsfelt opdateres, så det flugter med intentionerne i Sundhedsreformen.

Programsekretariatet for Tværsektoriel Telemedicin

Programsekretariatet for Tværsektoriel Telemedicin understøtter ledelse og styring af de tværsektorielle telemedicinske indsatser i Midtjylland. Det anbefales, at Program­sekretaria­tet for Tværsektoriel Telemedicin i Midtjylland videreføres, så længe der findes en tværsektoriel telemedicinsk opgave.

Godkendt som indstillet.

• at Sundhedsstyregruppen orienteres om status på implementeringen af den midtjyske samarbejdsmodel
• at Sundhedsstyregruppen godkender forlængelse af den fælles implementeringsgruppe for den midtjyske samarbejdsmodel

I september 2024 godkendte Sundhedsstyregruppen den midtjyske samarbejdsmodel for fælles implementering af det lettilgængelige kommunale behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel. Der blev i den forbindelse nedsat en implementeringsgruppe med repræsentation fra alle kommuner, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, de somatiske børneafdelinger og almen praksis til at finde en fælles vej for implementeringen af det kommunale behandlingstilbud i Midtjylland.

Status på implementeringen af det kommunale behandlingstilbud

I Midtjylland er alle kommuner i gang med at implementere et lettilgængeligt behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel.

18 ud af 19 kommuner har valgt at implementere STIME som en del af deres lettilgængelige behandlingstilbud. Der er under implementeringsgruppen for den midtjyske samarbejdsmodel nedsat et STIME-partnerskab med Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA) og disse 18 kommuner. Kommunale medarbejdere fra afdelinger, hvor behandlingstilbuddet er forankret, fx PPR, har modtaget undervisning i STIME, og er nu klar til at tage de første børn og unge ind i udvalgte STIME-forløb. Medarbejderne vil sideløbende modtage supervision fra BUA. Det opleves, at BUA og kommunerne tager fælles ansvar og er ligeværdige partnere i STIME-partnerskabet. Dette danner et stærkt grundlag for den fortsatte implementering af STIME.

Implementeringsgruppen har også drøftet de faglige og organisatoriske problemstillinger, der er fremkommet i forbindelse med implementeringen af det kommunale behandlingstilbud. Implementeringsgruppen har blandt andet besluttet, at der skal indsamles data i Midtjylland, som skal bruges til at evaluere behandlingstilbuddet. I den forbindelse har implementeringsgruppen nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde et forslag til data, der er relevante at indsamle. Forslaget forventes godkendt af implementeringsgruppen i slutningen af 2025. Derudover har implementeringsgruppen fungeret som forum for fælles afklaring af rammerne for data, IT, kommunikation og jura i henhold til implementeringen af behandlingstilbuddet. Dette har skabt en god og konstruktiv dialog om fælles løsninger til trods for stor forskellighed kommunerne i mellem i forhold til valg af organisering og implementering af behandlingstilbuddet.

Det fremadrettede arbejde i implementeringen af det kommunale behandlingstilbud

Arbejdet i implementeringsgruppen vil i den kommende tid blandt andet handle om:

• Målgruppe for det lettilgængelige behandlingstilbud og henvisninger til BUA
• Afklaring af BUA’s generelle vejlednings- og sparringsforpligtelse til det lettilgængelige behandlingstilbud
• Udvidelsen af det lettilgængelige behandlingstilbud i overensstemmelse med 10-årsplanen for psykiatrien
• Konsolidering af partnerskabet om STIME, herunder samarbejdet om implementeringen af flere STIME-spor
• Forankring af arbejdet med tidlig opsporing af psykisk mistrivsel blandt børn og unge i særlige risikogrupper i den midtjyske samarbejdsmodel
• Kommunikation og kommunikationsmateriale om det lettilgængelige behandlingstilbud.

Samarbejdet hidtil i implementeringen af det kommunale behandlingstilbud

Implementeringen af den midtjyske samarbejdsmodel er baseret på et tæt og forpligtende samarbejde og forudsætter, at implementeringsgruppens medlemmer fra både hospital, kommune og almen praksis bakker op om samarbejdsmodellens elementer. Samarbejdet i implementeringsgruppen er præget af, at antallet af børn og unge i psykisk mistrivsel er alt for højt, og at der er brug for handling for at forebygge denne psykiske mistrivsel. Dette har skabt et fælles tredje.

Implementeringsgruppen er en ny måde at samarbejde på - både tværfagligt og tværsektorielt. Opstartsfasen for implementeringsgruppen har været påvirket af, at parterne i gruppen først skulle lære hinandens praksis at kende. Dette har dog åbnet for nye drøftelser og bidraget til nedbrydning af barrierer i samarbejdet om børn og unges mentale mistrivsel. Det fremstår tydeligt, at implementeringen lykkedes, når der samarbejdes bredt om svære problemstillinger.

Det tværsektorielle samarbejde på børn- og unge området drøftes også i de fora vedrørende børn og unge, som er nedsat i regi af klyngerne. Det medfører undertiden lidt forvirring om, hvad der drøftes hvor. Ikke mindst fordi det er forskelligt, hvem der repræsenterer kommunerne i henholdsvis implementeringsgruppen og i klyngernes fora vedrørende børn og unge. Ikke desto mindre opleves det i implementeringsgruppen både unikt og værdifuldt at det tværsektorielle samarbejde om børn og unge i psykisk mistrivsel kan drøftes med alle parter til stede samtidigt og på tværs af hele regionen.

Det videre forløb

De vigtige processer og drøftelser, som er sat i gang i implementeringsgruppen er omfattende og forventes at strække sig ind i 2026. Med 10-årsplanen for psykiatrien er det politisk aftalt, at der skal ske en markant udvidelse af det lettilgængelige tilbud. De nærmere betingelser for denne udvidelse kender vi ikke endnu, men det forventes, at det kræver et tæt tværsektorielt samarbejde at få den implementeret. Partnerskabet om STIME skal konsolideres i takt med implementeringen af flere STIME-spor i løbet af 2026.

På den baggrund ses der behov for at implementeringsgruppen fortsætter sit arbejde til udgangen af 2026.

Orienteringen blev taget til efterretning med bemærkning om, at  Aarhus kommune er med i Den Midtjyske Samarbejdsmodel og har tilbud til målgruppen, selvom Aarhus Kommune ikke er med i STIME partnerskabet. Aarhus Kommunes har efterfølgende sendt nedenstående uddybning til referatet.

Svar til sundhedsstyregruppen vedr. Aarhus Kommunes position ift. STIME og den midtjyske samarbejdsmodel

På møde i den tværsektorielle sundhedsstyregruppe den 12. september blev punkt om den midtjyske samarbejdsmodel behandlet.

Dagsordenspunktet kan give indtryk af, at Aarhus Kommune står uden for den midtjyske samarbejdsmodel – en tvivl, der også kom til udtryk på mødet. Vi ønsker derfor med dette svar at understrege, at Aarhus Kommune den 23. oktober 2024 tiltrådte den midtjyske samarbejdsmodel, og siden har bakket op om den aftalte struktur og organisering af det tværsektorielle samarbejde om implementering af det lettilgængelige behandlingstilbud.

Tiltrædelse af den midtjyske samarbejdsmodel er ikke betinget af implementering af STIME. Aarhus Kommune har, som nævnt, valgt ikke at implementere STIME som samlet model for det lettilgængelige behandlingstilbud i kommunen. Aarhus Kommunes samarbejde med almen praksis og BUA omkring det lettilgængelige behandlingstilbud bør derfor ikke være berørt af, at vi for nuværende ikke implementerer STIME i kommunen. Aarhus Kommune vil gerne understrege, at vi ønsker og håber på et tæt samarbejde med almen praksis og BUA om udvikling af det lettilgængelige behandlingstilbud. Aarhus Kommune er – som den eneste kommune – repræsenteret med to deltagere i implementeringsgruppen for den midtjyske samarbejdsmodel og har deltaget i diverse arbejdsgrupper ind i dette samarbejde.

Uddybende kan det siges, at Aarhus Kommune valgte ikke at implementere STIME af hovedsageligt to årsager. Først og fremmest har Aarhus Kommune allerede udviklet og implementeret indsatser og behandlingsforløb, som vi vurderer, udgør kvalificerede alternativer til de forløb, der arbejdes med i STIME.

Dernæst valgte vi en anden vej end STIME for nuværende, fordi forløbene i STIME har en række begrænsninger ift. den målgruppe, som vi i Aarhus Kommune møder i praksis. Det drejer sig om kognitivt udfordrede børn, børn der ikke er motiverede for behandling samt børn med andet sprog end dansk. Det er ikke hensigtsmæssigt for Aarhus Kommune at gå videre med en model, der ikke tilbyder forløb for disse målgrupper, idet de udgør en ikke uvæsentlig del af den samlede målgruppe hos os.

Aarhus Kommune har til gengæld tilsluttet sig den midtjyske samarbejdsmodel i regionen, da vi har forståelse for ønsket om et ensartet forpligtigende tværsektorielt samarbejde mellem BUA, almen praksis og kommunerne. Vi håber derfor og ser frem til et tæt og forpligtende samarbejde med BUA og almen praksis ift. det lettilgængelige behandlingstilbud. 

Indstilling vedr. forlængelse af den fælles implementeringsgruppe for den midtjyske samarbejdsmodel blev godkendt som indstillet.

at Sundhedsstyregruppen drøfter muligheder for lokale løsninger og samarbejde i klyngerne om strømforsyning i nærområdet for hjemmeiltpatienter og eventuelt respiratorbrugere

Region Midtjylland ønsker dialog med de midtjyske kommuner om hjælp til at give patienter, som modtager high-flow iltbehandling samt eventuelt også visse respiratorbrugere, ilt i deres nærområde i forbindelse med længerevarende strømnedbrud. Region Midtjylland anslår, at patienter som modtager high-flow iltbehandling udgør ca. 10% af de ca. 1.400 patienter, som modtager iltbehandling. Dertil kommer eventuelt cirka 120 respiratorbrugere.  

Baggrunden for regionens henvendelse er, at der pt. ikke findes oplagte alternative løsninger til strømforsyning til iltpatienter med længerevarende brug for strøm i form af eksempelvis ekstra batterier, samt at regionen ikke har juridisk hjemmel til at levere strøm til patienternes hjem i form af nødgeneratorer. Samtidig vurderer regionen, at det er uhensigtsmæssigt, at patienter uden behov for sygehusbehandling, men blot med behov for strøm, skal optage plads på hospitalerne, der i forvejen vil være pressede under en strømafbrydelse. Desuden vurderes det at være bedre for patienterne at kunne fortsætte deres pleje og eventuel behandling lokalt.

Yderligere planlægning af beredskab for iltpatienterne afventer nationale standarder for serviceniveauet og grupperinger af patienter, som skal have særlig opmærksomhed. Regionen foreslår, at Sundhedsstyregruppen drøfter potentialet i et samarbejde om at tilbyde støtte i lokalområdet enten på plejehjem eller andre kommunale arealer. Samtidig vil regionen gerne høre om kommunernes beredskab for plejehjemmene og om mulighed for, at kommunerne foruden high-flow-iltpatienter også tilbyder respiratorbrugere (cirka 120 patienter) strøm i tilfælde af strømsvigt.

Beredskabsplaner for patienter med strømkrævende behandling i eget hjem

Region Midtjylland har tidligere orienteret kommunerne om beredskabsplaner for patienter, der modtager strømkrævende behandling (hjemmerespiratorpatienter, hjemmedialysepatienter og hjemmeiltpatienter) i eget hjem, i tilfælde af længerevarende strømsvigt jf. mail til sundheds- og ældrechefer den 19. marts 2025. I orienteringen blev det oplyst, at regionen sørger for, at respiratorbrugere med hjælperhold tilbydes ophold på nærmeste akuthospital ved forventet strømnedbrud, og at dialysepatienter ligeledes tilbydes strømforsyning på nærmeste hospital.

De sidste detaljer for beredskabsplanerne er stadig under udarbejdelse, herunder de konkrete indsatsplaner for identifikation og transport af respiratorpatienterne samt dialysepatienter. Arbejdet forventes at være færdigt i løbet af 2025, hvorefter kommuner bliver informeret. 

Sundhedsstyregruppen drøftede muligheder for lokale løsninger og samarbejde i klyngerne om strømforsyning i nærområdet, og opfordrede til at drøfte mulighederne i klyngerne.  

at Sundhedsstyregruppen orienteres om status på TeleKOL

Punktet indledes med en præsentation af sagen ved det delte formandskab for Programstyregruppe for Tværsektoriel Telemedicin i Midtjylland; Lauge Rud- Clemmensen, koncerndirektør i Silkeborg Kommune, og Thomas Balle Kristensen, hospitalsdirektør, Aarhus Universitetshospital.

Implementeringen af TeleKOL i Midtjylland startede i september 2023, og det var dengang forventningen, at TeleKOL ville være fuldt implementeret medio 2025, hvorefter indsatsen skulle overgå til drift. Pr. 1. juli 2025 er der ca. 190 borgere i Midtjylland inkluderet i TeleKOL. Dette skal holdes op imod et måltal, der oprindeligt lå på 1.250 inkluderede borgere.

På baggrund af de lokale erfaringer, har Programstyregruppen for Telemedicin forholdt sig mere indgående til problematikkerne på møde i Programstyregruppen den 5. september 2025. 

Status på TeleKOL

En erfaringsopsamling fra monitoreringsenhederne i Midtjylland viser, at der generelt er positive tilbagemeldinger fra borgerne. Dog er der en række barrierer for implementeringen af TeleKOL, der kan være medvirkende forklaring på det lave antal inkluderede borgere i løsningen. For det første vurderes det, at måltallet om, at 1.250 borgere skal modtage TeleKOL er urealistisk. Der arbejdes på at justere måltallet til et lavere niveau med inddragelse af regionens BI-enhed og hospitalsafdelinger.

Derudover opleves der en manglende lægefaglig opbakning til indsatsen, der opleves som ressourcetung. I maj blev der på baggrund af erfaringsopsamlingen afholdt et møde med to repræsentanter for lungelægerne i Midtjylland og formandskabet for Programstyregruppen. Mødet bekræftede erfaringsopsamlingens konklusion om, at der var lav lægefaglig opbakning til TeleKOL i Midtjylland. Mødet viste, at lægerne oplever, at TeleKOL ikke er meningsfuld, da lægerne sår tvivl om evidensen for, at TeleKOL giver klinisk værdi. Lægerne oplever også, at måltallet på 1.250 borgere er for højt sat, samt at begrænsede ressourcer i lungeambulatorierne er en barriere for at prioritere TeleKOL indsatsen. Både erfaringsopsamlingen og mødet med lægerne pegede på, at TeleKOL opleves som en ressourcetung indsats.

På baggrund af erfaringsopsamlingen er arbejdsgange og dokumenter justeret, der arbejdes på at justere måltallet og Programstyregruppen er i gang med at afklare, hvordan der fremadrettet kan arbejdes med den manglende lægefaglige opbakning og det lave antal patienter i indsatsen.

Sideløbende har Sundhedsdatastyrelsen fået udarbejdet en national analyse af udbredelsen af TeleKOL. Analysen er udformet som en opsamling af pointer fra en række kvalitative interviews, bl.a. med deltagere fra Midtjylland. Der er ikke udarbejdet en skriftlig rapport på baggrund af analysen, som derfor kun findes i form af et oplæg. Programstyregruppen for Tværsektoriel Telemedicin i Midtjylland fik præsenteret resultaterne på deres seneste møde i juni. Oplægget pegede på de elementer i den nationale udbredelse af TeleKOL, der har fungeret godt, hvor der er udfordringer og barrierer samt muligheder og styrker i TeleKOL. Oplægget blev afsluttet med otte anbefalinger til det videre arbejde. Det var Programstyregruppens oplevelse, at resultaterne fra analysen ikke stemte overens med erfaringerne fra en Midtjysk kontekst, og at analysen tegnede et mere positivt billede af TeleKOL’s udbredelse, end der opleves lokalt i Midtjylland.

Programstyregruppen for Tværsektoriel Telemedicin i Midtjylland besluttede i marts, at der ikke skal gennemføres en regional evaluering af TeleKOL i Midtjylland. Evalueringen skulle afdække de sundhedsøkonomiske og organisatoriske effekter af TeleKOL i Midtjylland. Det er dog Programstyregruppens vurdering, at en regional evaluering grundet det lille datagrundlag ikke kan bidrage med valide konklusioner. Programstyregruppen så gerne, at der i stedet blev udarbejdet en kvantitativ evaluering af TeleKOL på landsplan.

Baggrund

Landsdækkende udbredelse af telemedicin til borgere med KOL blev aftalt i ØA16 mellem Regeringen, KL og Danske Regioner. Aftalen blev genbekræftet i ØA18 og ØA22. Landsdelsprogrammet for Tværsektoriel Telemedicin i Midtjylland arbejder for at styrke samarbejdet mellem region, kommuner og almen praksis om digitale sundhedsløsninger til borgere med kroniske sygdomme som KOL og hjertesvigt. Målet er at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor digitale løsninger bringer hjælp tættere på borgerne.

Behandlet som pkt. 3.

Formandskabet for Programstyregruppen for Tværsektoriel Telemedicin i Midtjylland indledte punktet med en status på TeleKOL. Formandskabet for Programstyregruppen orienterede om, at der ikke er nær så mange borgere/patienter på TeleKOL, som måltallet indikerer. Formandskabet orienterede videre om, at Programstyregruppen fortsat arbejder på at få flere på TeleKOL inden for rammerne af projektet. Der er fx ikke planer om at udvide målgruppen til at inkludere borgere/patienter uden for projektets målgruppe.

Programstyregruppen foreslog i den forbindelse, at der rettes en henvendelse til nationale myndigheder ift. at gøre opmærksom på problemstillingerne vedr. det nuværende set-up, og på behovet for at vurdere justeringer.

Beslutning: Orienteringen blev taget til efterretning. Der rettes ikke henvendelse til nationale myndigheder pt., da drøftelserne vurderes at komme i regi af sundhedsreformen og implementeringen af Digital Sundhed Danmark. Sundhedsstyregruppen besluttede, at hver især kommunikerer opmærksomhedspunkterne via de nationale kanaler, hvor man er repræsenteret.

• at Sundhedsstyregruppen orienteres om status på prøvehandling mellem Præhospitalet og PLO-Midtjylland
• at Sundhedsstyregruppen tager forlængelse af prøvehandling til orientering

Punktet indledes med en kort præsentation ved Palle Juulsgaard, lægefaglig direktør i Præhospitalet og Henrik Idriss Kise, Formand for PLO-Midtjylland.

Baggrund

Sundhedsstyregruppen blev på deres møde i maj 2024 orienteret om, at prøvehandling mellem Præhospitalet og PLO-Midtjylland om sårbare patienter, der ringer 1-1-2, hvor der ikke er et akut behandlingsbehov, ville blive igangsat pr. 1/9 2024. Prøvehandlingen blev i første omgang aftalt til at vare 6 måneder, men er blevet forlænget frem til 31. oktober 2025. 

Med denne sag gives status på prøvehandlingen og den videre proces. 

Formålet med prøvehandlingen er, at patienter, der ringer 1-1-2, hvor der ikke er et akut behandlingsbehov, får den rette støtte og behandling, for at kunne få bedst kvalitet og sammenhæng i deres forløb. 

Prøvehandlingen indebærer, at de praktiserende læger stiller sig til rådighed for lægefaglig konference med præhospital læge i den praktiserende læges åbningstid fra 8-16. 

Målgruppen for prøvehandlingen var oprindeligt sårbare patienter, dvs. patienter, som pga. af svær sygdom, flere samtidige behandlingskrævende sygdomme, handicap mv. og evt. svagt personligt netværk, er stærkt afhængige af sundheds- og/eller sociale ydelser. Samt patienter, som på grund af svage personlige ressourcer og dårlig eller anderledes sygdomsindsigt, sociale eller kulturelle forhold er ude af stand til at yde en hensigtsmæssig adfærd og egenomsorg.

Målgruppen er imidlertid udvidet to gange. Pr. 1. marts 2025 blev målgruppen udvidet til alle patienter, der ringer 1-1-2 (og ikke har et akut behandlingsbehov), og pr. 1. juli 2025 blev målgruppen udvidet til også at vedrøre lægevisiterede patienter, som ikke er set af egen læge. 

Status: 

Præhospitalet har frem til og med juni 2025 (dvs. på 10 måneder) registreret 77 konferencekald med praktiserende læger i tilfælde, hvor de er kommet ud til en borger, der har ringet 1-1-2, men hvor der ikke er et akut behandlingsbehov. 6 gange har AMK-lægen ringet forgæves til egen læge.

For 77 % af patienterne blev opfølgning efter aftale foretaget af egen læge, og de blev ikke indbragt til hospital. 

For de resterende 23 % af patienterne endte konferencekaldet med, at patienten enten blev indbragt til hospitalet (13 patienter) eller-  færdigbehandlet på stedet af det præhospitale beredskab (5 patienter).  

Aftalens økonomiske ramme i prøvehandlingen er max 100.000 kr. 

Videre proces:

Da målgruppen for prøvehandlingen løbende er udvidet og datagrundlaget er relativt begrænset, er det aftalt, at prøvehandlingen forlænges et år frem til 31. oktober 2026. Såfremt aftalens økonomisk ramme på max 100.000 kr. nås inden prøvehandlingens udløb, afsluttes prøvehandlingen. 

Palle Juulsgaard præsenterede status på prøvehandlingen – oplæg vedhæftet.

Orienteringerne blev taget til efterretning.

at Sundhedsstyregruppen orienteres om midtvejsstatus for Sundhedsaftalen 2024-2027

Jf. bekendtgørelse om sundhedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg, sundhedsaftaler og patientinddragelsesudvalg skal hvert sundhedsaftaleområde, senest 2 år efter indsendelse af sundhedsaftalen, udarbejde en midtvejsstatus. For at imødegå dette har sundhedsaftalesekretariatet udarbejdet og indsendt vedhæftede midtvejsstatus.

Sundhedsstyrelsen kvitterede således for modtagelsen af midtvejsstatus for Sundhedsaftalen 2024–2027 Midtjylland den 4. juli 2025.

Midtvejsstatus for Sundhedsaftalen 2024–2027 Midtjylland gør status på tre hovedområder af Sundhedsaftalen 2024–2027:

• Psykiatri og trivsel – med fokus på børn og unges trivsel samt personer med svær psykisk sygdom.
• Sammenhæng for borgere med kronisk sygdom – med fokus på dem med størst behov og kompleksitet.
• Velfærdsteknologi, digitalisering og datadeling – med fokus på hjemmemonitorering, digitale konsultationer og platforme samt datadeling.

Orienteringen blev taget til efterretning.

At Sundhedsstyregruppen orienteres om almen praksis’ involvering i status på ”Samarbejdsaftale om den gode indlæggelse og udskrivelse”

På mødet den 2. maj 2025 blev Sundhedsstyregruppen orienteret om status på ”Samarbejdsaftale om den gode indlæggelse og udskrivelse”. Det blev aftalt, at Sundhedsstyregruppen på næste møde skal have en tilbagemelding på, hvordan almen praksis har været inddraget i klyngernes statusarbejde. Efterfølgende er klyngerne blevet bedt om at indsende en beskrivelse af almen praksis’ involvering i statusarbejdet. 

Af klyngernes tilbagemelding fremgår, at almen praksis har været involveret i udarbejdelse af status på ”Samarbejdsaftale om den gode indlæggelse og udskrivelse” i fire ud af fem klynger– enten via repræsentanter i arbejdsgrupper eller i form af praksiskonsulenter. I nogle klynger har repræsentanter fra almen praksis selvstændigt fremsendt besvarelser på de tilsendte spørgsmål, mens de i andre har deltaget i fælles tværsektorielle drøftelser. 

I en enkelt klynge har almen praksis ikke været involveret, da de ved en fejl ikke blev inddraget i den skriftlige proces for statusarbejdet. Almen praksis er efterfølgende blevet givet mulighed for skriftligt at komme med bemærkninger. 

-

Der blev gjort opmærksom på, at regionen nu har sendt dagsorden ud til mødet i Forretningsudvalget 16/9. Her er anbefalinger til faglige og organisatoriske rammer for den videre dialog med de midtjyske kommuner og for den videre afdækning af den fremtidige opgavevaretagelse dagsordenssat.

PLO Midtjylland opfordrede til at inddrage PLO Midtjylland i den nye organisering.