Fødeplanen udstikker rammer og retning for driften og udviklingen af svangreomsorgen i Region Midtjylland. Samtidig giver fødeplanen et overblik over de gældende tilbud hos almen praksis, i kommunerne og på hospitalerne samt organiseringen af det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde, der udgør en grundsten i den samlede indsats omkring graviditet, fødsel og barselsperiode indtil ca. én uge efter barnets fødsel. Fødeplanen tager udgangspunkt i, at der i Region Midtjylland er fødesteder ved Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Horsens, Regionshospitalet Randers, Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest (Herning og Holstebro frem til tidspunktet for ibrugtagningen af hospitalet i Gødstrup, hvor fødslerne samles dér).
Planens tilblivelse
Der har været nedsat en arbejdsgruppe under det regionale fødeplanudvalg med tværfaglig og tværsektoriel repræsentation fra både den kommunale sundhedspleje, regionens fødesteder samt almen praksis. Arbejdsgruppen har haft som opgave at medvirke til at sikre, at Sundhedsplanlægning i forbindelse med udarbejdelsen af udkastet til ny fødeplan har haft adgang til et forum, der kunne give input og sparring i forhold til konkrete temaer, problemstillinger, udviklingsmuligheder mv. med betydning for planens indhold.
Den gældende fødeplan for Region Midtjylland blev vedtaget af regionsrådet i 2012. Den 27. februar 2019 vedtog regionsrådet en indstilling om udarbejdelse af en ny fødeplan, der i de kommende år skal danne rammen om driften og udviklingen af den samlede indsats, der knytter sig til svangreomsorgen i Region Midtjylland.
Baggrunden for udarbejdelsen af en ny fødeplan var ikke mindst, at der er nye anbefalinger for svangreomsorgen på vej fra Sundhedsstyrelsen. I begyndelsen af 2019 var det forventningen, at Sundhedsstyrelsens faglige og organisatoriske anbefalinger på svangreområdet ville være på plads i løbet af 2019. Imidlertid er arbejdet med færdiggørelsen trukket ud. Det har dog været vurderingen, at den igangsatte proces med fordel kunne fortsætte. Herunder ud fra en forventning om, at betydelige dele af en ny fødeplan vil kunne opdateres indenfor rammerne af de gældende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen (som er fra 2013). Når Sundhedsstyrelsens nye faglige anbefalinger udkommer, vil der efter behov kunne ske en justering af fødeplanen på relevante områder.
Udover at sikre udmøntningen af lovgivningsmæssige krav samt nationale faglige anbefalinger vedrørende svangreomsorgen tager fødeplanen udgangspunkt i en række centrale mål og pejlemærker for den tværfaglige og tværsektorielle indsats, der skal understøtte et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i Midtjylland.
Det er desuden en væsentlig ambition bag fødeplanen, at tilrettelæggelsen af indsatsen sker på borgerens/brugerens præmisser. Som led i udarbejdelsen af fødeplanen har der været fokus på at inddrage brugernes/borgernes perspektiv i form af erfaringer, idéer og oplevelser fra dels gravide/par (dvs. forløbet før fødslen) og dels kvinder/par, som er blevet forældre (det samlede forløb, herunder fødslen og forløbet efter fødslen). Der er således i perioden juni–september 2019 gennemført semi-strukturerede interviews med gravide og nybagte forældre med udgangspunkt i spørgsmålet: Hvad har givet dig/jer tryghed i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel? Derudover havde intervieweren fokus på følgende temaer i dialogen: Sammenhæng, nærhed, differentiering af tilbud/individuelle forløb og selvhjulpenhed/mestring. Interviewrunden omfattede 24 kvinder og 38 forældrepar med en forholdsvis bred geografisk repræsentation.
Forslag til drøftelse
Svangreområdet er generelt velfungerende i Region Midtjylland. Den nye fødeplan skal derfor i stor udstrækning mest ses som en opdatering fremfor et markant brud i forhold til hidtidige ydelser, serviceniveauer, samarbejdsprocesser og organiseringen af indsatsen. Den nye fødeplan indeholder dog samtidig en række elementer, som skal bidrage til, at den nye fødeplan er afstemt med centrale strategiske prioriteringer, herunder i Sundheds- og Hospitalsplanen og Sundhedsaftalen mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner.
Der foreslås en drøftelse i Sundhedsstyregruppen af planens understøttelse af det tværsektorielle samarbejde inden for svangreomsorgen. Det foreslås i den sammenhæng, at drøftelsen tager udgangspunkt i nedenstående strategiske spor i planen samt de konkrete fokusområder og anbefalinger, der indgår i udkastet til ny fødeplan (se de følgende to afsnit i sagsfremstillingen).
Strategiske spor i ny fødeplan
Nedenfor er nogle af elementerne fra udkastet til ny fødeplan fremhævet med reference til vigtige strategiske spor, der i de kommende år forventes at skulle præge udviklingen af sundhedsvæsenet i det midtjyske, herunder svangreomsorgen:
Differentiering
Der er en mangeårig erfaring inden for svangreomsorgen med at tilrettelægge indsatsen med afsæt i en tidlig stratificering af de gravide, jf. niveauinddelingen i fire grupper. Der lægges med den nye plan op til, at forløbet for den enkelte gravide/det enkelte par tilrettelægges så individuelt som muligt inden for den ramme, der udstikkes via Sundhedsstyrelsens anbefalinger (netop den konkrete kontaktstruktur - antal konsultationer, scanninger mv. - er ét af de punkter, hvor planen forventeligt må justeres, når Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger udkommer). Der er fortsat et særligt fokus på de sårbare gravide - og logikken er, at tiden og ressourcerne skal dedikeres til disse grupper fremfor mere ressourcestærke kvinder og familier.
Transformation
Fokusering på nødvendig og fagligt velbegrundet aktivitet er en gennemgående bestræbelse under transformationsdagsordenen. I udkast til ny fødeplan er udgangspunktet, at familien vender hjem så snart, det er muligt. Det er derfor betonet, at "tidligt hjem" er udgangspunktet - ikke undtagelsen. Muligheden for barselsophold opretholdes til dem, der har behov for det. Der lægges i planen op til, at der kan bygges videre på en stærk tradition for tæt dialog og involvering af kvinden/parret ved, at der inden for svangreomsorgen også arbejdes med udvikling og kvalificering af metoder og fremgangsmåder i relation til fælles beslutningstagning. Brugerne af "systemet" siger ja til dét, de bliver tilbudt. Der vurderes derfor at være et potentiale i at arbejde med, hvad og hvordan mulige alternativer bringes i spil. Som det fremgår af udkastet, lægger planen op til, at det skal være en central målsætning at understøtte mestring/selvhjulpenhed hos kvinderne/parrene/familierne.
Digitalisering
Det kan konstateres, at det tilsyneladende er et stort ønske fra kvinderne/parrene, at digitale services udnyttes maksimalt. Vores tids teknologier - der kan overkomme tidligere tiders begrænsninger i tid og rum - bidrager givetvis til, at hjælp og rådgivning i situationen/"on demand" tilsyneladende er efterspurgt, herunder bl.a. også som tryghedsskabende faktor, jf. "livlinen", der antageligt gør, at man kan ganske meget selv, fordi man ved, at man om nødvendigt kan opsøge kvalificeret bistand og rådgivning. Efterspørgslen går på app-løsninger, digital svangrejournal mv. Hertil kommer et fokus i planen på at konsolidere løsninger, der kan "afhospitalisere" ved at tilbyde bl.a. hjemmemonitorering og sikre, at vi bruger så lidt af de gravides/familiernes tid som muligt eller i hvert fald bruger den så effektivt som muligt.
Anbefalinger og fokusområder
I forhold til anbefalinger og fokusområder indgår følgende på nuværende tidspunkt i udkastet (for uddybning henvises til kapitel 7 i udkastet):
a) Stigende fødselstal - tæt monitorering med henblik på rettidig håndtering af kapacitetspres
b) Digitalisering, herunder:
- Udvikling og ibrugtagning af den digitale svangrejournal
- Fælles app-løsning
- Telemedicinsk hjemmemonitorering af gravide med komplikationer
- Ambuflex/PRO til gravide med gestationel diabetes
- Digital kommunikation, herunder digitale fødselsanmeldelser
c) Fortsat udvikling af kvaliteten
- Døgndækkende kliniske jordemodersupervisorer på alle fødesteder
- Konsolidering af det føtalmedicinske område
- Monitorering af ammefrekvensen
d) Fælles beslutningstagning
e) Styrket implementering af indsatsen for sårbare gravide
f) Samarbejde og partnerskaber med civilsamfundet.
Den videre proces
Som led i indsamling af input fra administrativt hold til den nye fødeplan foregår der en næsten parellel behandling af udkastet til ny fødeplan i Koncernledelsen i Region Midtjylland og i Sundhedsstyregruppen. På baggrund af bemærkningerne fra disse administrative fora planlægges politisk behandling af en høringsudgave af den nye fødeplan i løbet af oktober måned med henblik på, at planen kan sendes i høring i perioden 2. november - 14. december 2020 (inkl. indhentning af Sundhedsstyrelsens rådgivning). Endelig godkendelse af den nye fødeplan forventes indtil videre at finde sted i løbet af 1. kvartal 2021.
