Mødedeltagere:

Pernille Blach Hansen, regionsdirektør (regional medformand)

Lasse Jacobsen, kommunaldirektør Viborg Kommune (kommunal medformand)

Søren Liner Christensen, direktør social, sundhed og beskæftigelse Herning Kommune

Mette Andreassen, direktør social, sundhed og omsorg Viborg Kommune

Thomas Krarup, direktør sundheds-, fritids- og omsorgsområdet Randers Kommune

Jes Svenninggaard, direktør velfærd og sundhed Horsens Kommune

Hosea Dutschke, direktør sundhed og omsorg Aarhus Kommune

Jens Bejer Damgaard, pleje- og rehabiliteringschef Aarhus Kommune

Maria Eeg Smidt, teamleder Fælleskommunalt Social- og Sundhedssekretariat i Midtjylland

Linda Bonde Kirkegaard, specialkonsulent Fælleskommunalt Social- og Sundhedssekretariat i Midtjylland

Jonna Holm Pedersen, specialkonsulent KKR Midtjylland

Henrik Idriss Kise, formand PLO-Midtjylland

Bruno Melgaard Jensen, næstformand PLO-Midtjylland

Lisbeth Trøllund, chefkonsulnt PLO-Midtjylland

Poul Michaelsen, hospitalsdirektør RH Gødstrup, Region Midtjylland

Thomas Balle Kristensen, hospitalsdirektør HE Midt, Region Midtjylland

Jonas Dahl, hospitalsdirektør, RH Randers, Region Midjtylland

Susanne Lauth, sygeplejefaglig direktør AUH, Region Midtjylland

Poul Blaabjerg, lægefaglig direktør AUH, Region Midtjylland

Mette Ringtved, sygeplejefaglig direktør HE Horsens, Region Midtjylland

Tina Ebler, direktør Psykiatrien, Region Midtjylland

Palle Juelsgaard, lægefaglig direktør Præhospitalet, Region Midtjylland

Mette Kjølby, vicedirektør Koncern Kvalitet, Region Midtjylland

Dorthe Klith, kontorchef Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland

Helene Bech Rosenbrandt, chefkonsulent Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland.

Der var afbud fra Thomas Krarup og Poul Blaabjerg.

Nærhospitalspuljen

Med Sundhedsreformen afsættes op til 4 mia. kr. til en Nærhospitalspulje. Der afsættes en særskilt delramme på 500 mio. kr. til it, teknologi og udstyr til at understøtte bedre hjemmebehandling og sammenhæng mellem sektorer i tilknytning til nærhopitalernes opgaveløsning og andre dele af den samlede struktur for nære og sammenhængende tilbud. De nærmere ansøgningskriterier kendes ikke på nuværende tidspunkt, og det er heller ikke klart, om midlerne forventes udmøntet på samme tidspunkt som de resterende midler i Nærhospitalspuljen og om alle midlerne udmøntes på én gang.

Det er forventningen, at der kan søges midler til udstyr og udvikling af IT og digitale løsninger, ikke drift.

Sundhedsministeriet har tidligere meldt ud, at de forventede, at puljen ville blive opslået i oktober 2022 med ansøgningsfrist i februar 2023. Det er endnu ikke meldt ud, hvornår puljen opslås, dog forventes det, at det udskydes.

Region Midtjylland og de midtjyske kommuner ønsker at arbejde videre med fælles tværsektoriel(le) ansøgning(er) og har et højt ambitionsniveau for arbejdet. Det skal endvidere afdækkes om og hvordan almen praksis kan indgå.

Digitale løsninger

Der er nedsat en tværsektoriel gruppe med repræsentanter fra region og kommuner, hvor arbejdet er forankret. Gruppen har afholdt et indledende møde, hvor der blev tilkendegivet interesse for at gå videre med et fælles spor i forhold til at ansøge puljen til nærhospitaler om midler til digitale løsninger.

Der er blevet peget på tre overordnede emner, som Region Midtjylland har identificeret i en intern proces, hvor det er relevant at afdække et tværsektorielt potentiale. Emnerne er:

• Adgang til realtids journaldata, der understøtter sundhedspersonale på tværs af sektorer - CIS Insight
• Det digitale patientforløb
• Behandling i eget hjem.

Emnerne er valgt ud fra følgende kriterier:

• Stor værdi for patienterne
• Behov for væsentlige investeringer
• Større generiske infrastrukturprojekter.

På den baggrund foreslås det, at der igangsættes forundersøgelser af de tre temaer med henblik på nærmere afdækning af potentiale, risici mv. forud for en endelig beslutning om udarbejdelse af konkrete ansøgninger.

En fælles ansøgning herunder efterfølgende udmøntning er en betydelig strategisk satsning og vil stille store krav til de involverede aktører.

Proces:

Der lægges op til følgende proces, hvor Sundhedsplanlægning er overordnet tovholder:

*foranalyse beskriver: behov, gevinster (for borger/patient og sundhedsvæsenet), hvad er i gang allerede (fx også nationalt), eksisterende vidensgrundlag, økonomi og ressourcer, krav til eksisterende IT infrastruktur i region og kommuner (og evt. øvrige samarbejdspartnere), risici.

Proces vedrørende nærhospitaler i Region Midtjylland

Til orientering har Regionsrådet godkendt er ramme for arbejdet med etablering af nærhospitaler i Region Midtjylland på møde i august. Dette orienteres Sundhedsstyregruppen om under skriftlig orientering.

Sundhedsstyregruppen godkendte, at der arbejdes videre med fælles ansøgning(er) om midler til digitale løsninger i det nære sundhedsvæsen i forbindelse med Nærhospitalspuljen. Der arbejdes videre med, hvad der søges midler til.

Punktet behandles i Psykiatriforum umiddelbart før mødet i Sundhedsstyregruppen. Eventuelle bemærkninger herfra medtages mundtligt på mødet.

Der blev i januar 2022 igangsat fase 2 af en tværsektoriel arbejdsgruppe med fokus på at sikre faglig udvikling af den fælles indsats for mennesker med psykisk sygdom i primærsektoren. Hvor der i fase 1 udelukkende var fokus på praksissektoren og regionen, omfatter fase 2 også kommunerne og dermed den samlede indsats i primærsektoren.

Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra såvel børne- og ungeområdet som voksenområdet i kommunerne, Psykiatrien, almen praksis, privatpraktiserende psykiatere samt SIND.

Fokus er på at bruge kapaciteten i de enkelte sektorer bedst muligt med afsæt i de rammer og sektoransvar, der gør sig gældende på området. I henhold til kommissoriet er det arbejdsgruppens opgave på et fagligt grundlag at komme med konkrete anbefalinger og løsningsforslag til, hvordan de aktører, der arbejder med mennesker med psykisk sårbarhed og psykisk sygdom, kan understøtte hinanden med henblik på at forbedre indsatsen og skabe sammenhængende forløb for borgerne.

Der er i første omgang sat fokus på børn og unge i psykisk mistrivsel. På den baggrund fremlægges et udkast til samarbejdsaftale om børn og unge i psykisk mistrivsel.

Samarbejdsaftale om børn og unge i psykisk mistrivsel

Aftalen består af tre delindsatser:

• Implementering af Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for børn og unge med psykisk sygdom med fokus på de generiske anbefalinger, der vedrører det tværsektorielle samarbejde.
• Oprettelse af en elektronisk kommunikationsvej mellem almen praksis og kommuner om børn og unge i psykisk mistrivsel med henblik på at styrke samarbejdet og dialogen. Konkret anvendes korrespondancemeddelelser, hvilket stiller krav til IT-infrastrukturen.
• Rådgivning fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling. Der tilbydes blandt andet faste kontaktpersoner og faste mødetidspunkter for sparring og rådgivning.

Delindsatserne bygger på eksisterende positive erfaringer fra en række satspuljeprojekter samt eksisterende tilbud i visse kommuner.

Samarbejdsaftalen forholder sig ikke til de konkrete indsatser, der eventuelt iværksættes i kommunerne, hos de praktiserende læger eller i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling.

Input fra kommenteringsrunde

Udkastet til samarbejdsaftalen har været til kommentering i de 19 kommuner, Region Midtjylland og PLO-Midtjylland. Arbejdsgruppen har justeret samarbejdsaftalen til, hvor det vurderes relevant på baggrund af kommentarerne. Et overblik over kommentarerne er vedlagt som bilag.

Overordnet set er der opbakning til intentionerne bag samarbejdsaftalen.

Videre proces

Efter endelig godkendelse af aftale i Sundhedsstyregruppen d. 15. september vil der blive igangsat en proces for politisk godkendelse:

- Oktober 2022: Godkendelse i Sundhedssamarbejdsudvalget

- November 2022 – januar 2023: Godkendelse i byråd og regionsråd

- 2023: Implementering.

Der udarbejdes en administrativ status på implementering af samarbejdsaftalen hvert 2. år. Den første administrative opfølgning vil være i Psykiatriforum og Sundhedsstyregruppen i 2./3. kvartal af 2024.

Punktet udskydes med henblik på at afdække, om alle parter forpligter sig til implementering af Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for børn og unge med psykisk sygdom.

• Udkast til Samarbejdsaftale om børn og unge i psykisk mistrivsel
• Oversigt over bemærkn. fra høringsparter inkl. håndt.

Punktet behandles i Psykiatriforum umiddelbart før mødet i Sundhedsstyregruppen. Eventuelle bemærkninger herfra medtages mundtligt på mødet.

På opdrag fra den tidligere styregruppe for alliancen om den nære psykiatri har der været nedsat en tværsektoriel arbejdsgruppe, som har udarbejdet udkast til en revideret aftale for anvendelse af korrespondancebreve. Gruppen har haft til opgave at revidere aftalen, så den også omfatter det kommunale socialområde samt det regionale socialområde og almen praksis med henblik på at sikre, at der kommunikeres elektronisk om borgerne mellem hospital, det regionale socialområde, almen praksis og kommunerne (hhv. sundhedsområdet og socialområdet).

Formålet er at skabe bedre og mere effektiv behandling, øget patientsikkerhed og bedre arbejdsgange for det kliniske personale på hospitaler i somatikken og psykiatrien, det regionale socialområde, i kommuner og almen praksis.

Input fra kommenteringsrunde

Med afsæt i ovenstående er der udarbejdet et udkast til en revideret aftale, som har været sendt til kommentering i regionen, de 19 kommuner og hos PLO-Midtjylland. Arbejdsgruppen har justeret aftalen til, hvor det vurderes relevant på baggrund af kommentarerne. Et overblik over kommentarer og håndtering er vedlagt som bilag.

Den reviderede aftale nyder generelt bred opbakning, og der er udbredt positive tilkendegivelser i relation til aftalens omfattelse af socialområdet.

Flere af de indkomne bemærkninger vedrører forskelligartede ændringsønsker til de tidsfrister, der er fastsat med den oprindelige aftale og/eller ønske om specifikke svartider. Arbejdsgruppen har vurderet de indkommende bemærkninger og lægger på den baggrund – og med henvisning til, at gruppen ikke haft til opdrag at ændre på tidsfrister eller tilføje svartider – ikke op til, at der laves ændringer i de anførte tidsfrister, idet det i øvrigt bemærkes, at det altid bør tilstræbes, at fx et botilbud eller en kommune varsles i god tid inden udskrivning. Her gælder principperne fra Aftalen om den gode indlæggelse og udskrivelse, hvor der aktuelt arbejdes på, at denne aftale også skal omfatte psykiatrien.

Videre proces

Efter godkendelse af Sundhedsstyregruppen d. 15. september 2022 afsættes den resterende del af 2022 samt 2023 til implementeringsperiode.
Som supplement til den reviderede rammeaftale udarbejdes materiale til brug ifm. implementering, som bl.a. beskriver aktuelle implementeringsforudsætninger og opmærksomhedspunkter, ligesom der laves et supplerende præsentationsmateriale, der indeholder en række cases/konkrete eksempler på anvendelse af korrespondancebreve med specifikt fokus på korrespondance til/fra socialområdet.

Sagen udskydes og behandles på et senere møde sammen med sagen om samarbejdsaftale for børn og unge i psykisk mistrivsel.

• Udkast_rev. aftale om anvendelse af korrespondancebreve
• Oversigt over bemærkn. fra høringsparter inkl. håndt.

Baggrund

Med afsæt i gode erfaringer fra Hospitalsenheden Vest (nu Regionshospitalet Gødstrup), godkendte Sundhedskoordinationsudvalget den 30. april 2019, at Medicinposen skal udbredes i hele den midtjyske region. Efterfølgende godkendte regionsrådet og kommunerne en etårig forsøgsordning med opstart i 1. kvartal 2020, hvor medicinposen skulle tages i brug på hospitaler og kommuner i Region Midtjylland. Forsøgsordningen blev grundet COVID-19 i foråret 2020 udsat, således at afprøvningen på de fleste hospitaler og i de fleste kommuner først blev påbegyndt sidst i 2020/start 2021.

Sigtet med medicinposen er at understøtte, at borgernes medicin samles på ét (hygiejnisk) sted, som både pårørende og kommunalt ansatte nemt kan finde, og som gør det let at medbringe medicinen i forbindelse med hospitals- eller lægebesøg. Når al medicin medbringes i originalpakninger, er formålet med medicinposen desuden at:

• skabe grundlag for en mere kvalificeret medicinafstemning
• forebygge medicinfejl under og efter en indlæggelse
• gøre patienter og pårørende mere trygge og bedre klædt på til at håndtere deres medicinske behandling
• reducere medicinfejl i overgangen mellem hospital og primærsektor

Regionsrådet har besluttet, at der skal laves en evaluering af anvendelsen af Medicinposen i forsøgsperioden. Dette med henblik på at vurdere, hvordan det går med at implementere Medicinposen i Region Midtjylland, samt vurdere om ordningen skal permanentgøres. Evalueringen har taget afsæt i et fælles evalueringsskema, hvor hver enkelt hospital og hver kommune har skullet beskrive status for implementeringen, og hvordan den borger-/patientoplevede kvalitet har været.

Evalueringsrapporten er vedlagt som bilag og nedenfor redegøres der kort for evalueringens resultater. Herefter beskrives forslag til det videre arbjede med medicinposen.

Resultater

Overordnet set, fremhæver både kommuner og hospitaler flere fordele ved medicinposen. Eksempelvis bemærkes, at medicinposen bidrager til systematik, struktur og genkendelighed i medicinhåndtering.

Samtidig viser evalueringen, at det er meget forskelligt, hvor langt de enkelte hospitaler og kommuner er kommet med implementeringen af poserne. På nogle hospitaler har implementeringen været meget begrænset, hvilket blandt andet begrundes med, at der mangler sengeborde, der kan aflåses på patientstuerne, og at der således mangler gode løsninger i forhold til opbevaring af medicinposerne med patienternes medicin. Derudover pointeres, at medicinposen ikke understøtter eksisterende medicinkoncepter på nogle hospitaler/afdelinger, da man flere steder (i modsætning til på Regionshospitalet Gødstrup) ikke benytter patienternes egen medbragte medicin under indlæggelsen. I den sammenhæng kan det bemærkes, at medicinposen ikke nødvendigvis skal tænkes sammen med konceptet omkring 'Min medicin med'. Det primære og vigtigste formål med medicinposen er, at den kan understøtte en god medicingennemgang og dermed forebygge medicineringsfejl i overgangen mellem hospital og primærsektor.

I kommunerne er ligeledes forskelligt, hvor langt man er kommet med implementeringen og i nogle kommuner har implementeringen af medicinposen været meget begrænset. Blandt andet invendes, at medicinposen ud fra et hygiejnemæssigt perspektiv er problematisk, da den ikke kan vaskes på 60 grader. Det skal bemærkes, at denne indvending også kom frem i den tidlige fase i implementeringen af medicinposen. Her var tilbagemeldingen, at posen udskiftes når den bliver synligt beskidt.

Flere kommuner ønsker, at medicinposen permanentgøres, men bemærker, at det er meget forskelligt fra hospital til hospital, hvordan man ønsker at benytte medicinposen, og at der er behov for en ensretning på brugen af medicinposen. På baggrund af evalueringen har hospitalerne forpligtiget sig på at sikre, at patienter, der kommer ind med egen medicin i en medicinpose, altid vil opleve, at medicinen bliver gennemgået (som led i en medicingennemgang). Dette så vi undgår, at der er patienter, der oplever, at de ikke får gennemgået deres medicin, når de kommer ind med medicinen i medicinposen (eller i toilettasken/plasticpose).

Med afsæt i evalueringen, gode erfaringer flere steder samt medicinposens potentiale ift. at understøtte mere kvalificeret medicinafstemning mm. foreslås, at medicinposen permanentgøres ud fra en frivillighedsordning med følgende procesplan:

Anvendelse af medicinposen er frivillig. Systematisk arbejde med at reducere medicinfejl og gennemgå patientens medicin er det væsentlige. Administrationen undersøger, hvordan dette bedst understøttes, og sagen behandles på et senere møde i Sundhedsstyregruppen.

• Evaluering medicinposen

Der har været nedsat en arbejdsgruppe i regi af Hjerneskadesamrådet på børneområdet, som har udarbejdet en model for systematisk opfølgning på børn og unge med erhvervet hjerneskade.

Formålet med modellen er at sikre, at børnene og de unge tilbydes en mere systematisk indsats på tværs af regionen, og hvor indsatserne tilpasses behovene i den enkelte sag. Dette under hensyntagen til kommunernes selvbestemmelse, hvor kommunerne har retten og ansvaret for at vurdere hvilken hjælp, børnene/de unge har ret til inden for lovgivningen og kommunens serviceniveau.

Det er Hjerneskadesamrådets vurdering, at det i kommunalt og regionalt regi vil føre til et minimum forbrug af ressourcer at indføre modellen.

Hjerneskadesamrådet på børneområdet er et tværsektorielt forum, der arbejder med børn og unge i alderen 0-18 år med erhvervet hjerneskade. Hjerneskadesamrådet kommer med anbefalinger til og rådgiver Sundhedsstyregruppen og DASSOS, som kan træffe beslutninger på baggrund af Hjerneskadesamrådets anbefalinger.

Indhold i modellen

Målgruppen er børn og unge med erhvervet hjerneskade (ikke hjernerystelse), der følges ambulant eller udskrives fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter eller Børn og Unge afdelingerne på Aarhus Universitetshospital, Hospitalsenheden Midt, Regionshospitalet Gødstrup og Regionshospitalet Randers med eller uden en genoptræningsplan. Målgruppen omhandler nytilkomne børn og unge. Det er en forholdsvis lille gruppe af børn og unge med meget uensartede problemstillinger. Der er nogen usikkerhed om omfanget af målgruppen, men det er Hjerneskadesamrådets umiddelbare vurdering, at målgruppen rummer ca. 150 nytilkomne børn og unge pr. år i Midtjylland.

Formålet med at gennemføre systematisk opfølgning er at følge op på og ved behov justere de indsatser, børnene og de unge får, samt at der bliver tilbudt nye forebyggende indsatser, hvis der er behov herfor.

Den systematiske opfølgning indeholder følgende:

• Afholdelse af tværsektorielle opfølgningsmøder f.eks. 1 gang årligt mellem relevant personale fra hospitalet og kommunen (fx fysio-/ergoterapeuter, talepædagoger og sagsbehandlere). På mødet foretages en tværfaglig vurdering af barnets/den unges funktionsniveau, og der udarbejdes koordinerede tværfaglige og tværsektorielle planer for indsatsen i samarbejde med barn/forældre mv. Tværsektorielle opfølgningsmøder afholdes kun, hvis barnet har behov for en indsats i hospitalsregi.
• Kommunal opfølgning, hvor kommunen følger op på de indsatser, kommunen giver børnene/de unge. Opfølgningen tager udgangspunkt i de problemstillinger, barnet/den unge måtte have, og opfølgningen kan ske med inspiration i en funktionsevneoversigt.

Den systematiske opfølgning sker kun så længe, barnet har behov for det.

Modellen for afholdelse af tværsektorielle opfølgningsmøder er inspireret af en model, Viborg Kommune og Børn og Unge på Hospitalsenhed Midt har afprøvet. Her arbejdede en kontaktperson på børneafdelingen (neuropædiater) sammen med en kontaktperson i kommunen (typisk en hjerneskadekoordinator). Der var stor tilfredshed med samarbejdet, og erfaringen var, at metoden med et minimum af ressourceforbrug var med til at øge effektivitet og kvalitet i indsatsen ift. børn med erhvervet hjerneskade.

Den videre proces

Hjerneskadesamrådet godkendte modellen på sit seneste møde, og efterfølgende har modellen været til høring i de midtjyske kommuners Børne- og Familiechefnetværk samt PPR-ledernetværk. Begge fora bakker op om modellen under hensyntagen til kommunernes selvbestemmelse. Modellen er endvidere sendt til orientering til de hospitaler, der har børneafdelinger.

Anbefalingen fra Hjerneskaderådet skal også behandles på DASSOS's møde den 15. september.

Indstilling godkendt.

• Notat om systematisk opfølgning - til godkendelse

Patienter, som udskrives fra Kæbekirurgisk Afdeling på AUH, har i nogle tilfælde behov for at få en genoptræningsplan. AUH estimerer på baggrund af data fra 2017, at ca. 200 patienter om året vil have behov for en genoptræningsplan.

Der vil som udgangspunkt være tale om genoptræning på specialiseret niveau, da patienterne har behov for genoptræningsindsatser, der primært varetages af autoriserede sundhedspersoner med specialiserede kompetencer inden for deres fagområde og med krav til tæt koordinering af genoptræning, udredning og ambulant sygehusbehandling. Den tætte koordinering imellem fysioterapeut/ergoterapeut og kæbekirurgerne gør sig særligt gældende i forhold til denne patientgruppe.

På nuværende tidspunkt får patienterne en pjece og vejledning til selvtræning. Dette betyder, at det ikke er alle patienter, som opnår det fulde udbytte af den kæbekirurgiske behandling, fordi de ikke får genoptrænet deres tyggemuskler og kæbeled tilstrækkeligt. Hvis patienterne får en genoptræningsplan, når der er en lægefalig begrundelse herfor, forventes det, at de opnår en bedre funktionsevne og, at antallet af sygedage som følge af operationen kan reduceres.

Det har været uklart, om specialtandlæger ansat i regionalt regi på de kæbekirurgiske afdelinger har haft ret til at udarbejde genoptræningsplaner til kæbekirurgiske patienter. Region Midtjylland har derfor rettet henvendelse til Sundhedsstyrelsen for at få dette belyst. Sundhedsstyrelsen oplyser, at tandlægerne kan udarbejde genoptræningsplaner i henhold til bekendtgørelsen om genoptræningsplaner og patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus.

Der vil være behov for at følge udviklingen i antallet af genoptræningsplaner til kæbekirurgiske patienter samt undersøge, om det er de rette patienter, der får en genoptræningsplan.

Kommunerne har myndighedsansvaret for ambulant genoptræning og dermed udgifterne til genoptræningen af de kæbekirurgiske patienter. Genoptræning på specialiseret niveau udføres på hospitalet.

Sagen udskydes til næste møde, hvor sagen udvides med beskrivelse af baggrund for behovet for at gå fra selvtræning til specialiseret genoptræning.

Indsats vedr. influenzavaccination 2022-2023

Rammer og indhold for indsatsen vedr. influenzavaccination justeres således, at den både kommer til at rumme vaccination mod influenza, covid-19 og pneumokok.

De seneste år har Region Midtjylland, sammen med de midtjyske kommuner og almen praksis, gennemført kampagner, der har haft til formål at understøtte, at borgere og sundhedspersonale tager imod tilbuddet om gratis influenzacciantion. Og på mødet i Sundhedsstyregruppen 21. marts 2021 besluttede kredsen, at vaccinationsindsatsen gøres til en fast indsats, der gennemføres hvert år.

Set i lyset af den nye organisering af influenzavaccination, hvor influenzavaccinationen tænkes sammen med vaccination mod covid-19 og pneumokok, vurderer Sundhedsaftalesekretariatet (med afsæt i drøftelser i arbejdsgruppen vedr. influenzavaccination), at det vil være mest hensigtsmæssigt, at rammer og indhold for indsatsen justeres.

Konkret lægges der op til, at denne sæsons kampagneindsats kommer til at omfatte både vaccination mod influenza, covid-19 og pneumokok. Endvidere lægges der op til, at de fleste kampagneelementer fastholdes (oplysninger på infoskærme, plakater, kampagne på sociale medier mm.) men justeres med udvidet indhold og med udgangspunkt i det nationale kampagnemateriale.

Orientering om at der ikke gennemføres en afprøvning af Ambuflex som optakt til TeleKOL

Baggrund

Sundhedsstyregruppen godkendte den 13. september 2021 en anbefaling fra formandskabet for Programstyregruppen for Telemedicin i Midtjylland om, at klyngestyregrupperne tager stilling til afprøvning af AmbuFlex til borgere med KOL, som første skridt i TeleKOL-indsatsen. Anbefalingen kom på baggrund af, at den fælles implementering af TeleKOL har været forsinket ad flere omgange og først forventes klar til pilotafprøvning i 2023. AmbuFlex til KOL er det spørgeskema, der vil blive indbygget i TeleKOL-løsningen i Midtjylland. Sundhedsstyregruppen godkendte derudover, at formandskabet for programstyregruppen kontakter klyngestyregrupper og implementeringsgrupper med et tilbud om et informationsmøde.

Tilbagemelding fra klyngestyregrupperne

Der er ultimo 2021 og i foråret 2022 afholdt informationsmøder med alle klyngerne.

Den helt overordnede melding fra klyngestyregrupperne er, at det ikke er realistisk at sætte gang i en pilot-test af AmbuFlex skemaet på nuværende tidspunkt. Årsagen er primært den pressede bemandingsmæssige situation i forhold til sygeplejersker, der gør det yderst vanskeligt (selv med finansiering) at rekruttere sygeplejersker med kompetencer og KOL-erfaring, der kan varetage monitoreringsopgaven. I de fleste klynger blev der givet udtryk for, at det var en ærgerlig situation. Under normale omstændigheder vurderede de, at der ville have været en gevinst i, at kunne få lov at afprøve AmbuFlex til KOL i mindre skala og på få patienter, mhp. at høste værdifulde erfaringer inden implementeringen af TeleKOL.

Konklusion: Der gennemføres ikke afprøvning af AmbuFlex løsningen til borgere med KOL, som optakt til TeleKOL.

Orientering om proces for inddragelse af psykiatri i Samarbejdsaftale om den gode indlæggelse og udskrivelse

Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland har indgået en Samarbejdsaftale om den gode indlæggelse og udskrivelse, der med en række principper beskriver rammerne for samarbejdet mellem kommuner, hospitaler og almen praksis om indlæggelse og udskrivelse og har til formål at sikre gode og sammenhængende indlæggelses- og udskrivelsesforløb for borgere i Midtjylland. Aftalen trådte i kraft 1. juni 2021 og kan findes på følgende link: Samarbejdsaftale om den gode indlæggelse og udskrivelse.

Aftalen omfatter for nuværende somatikken, da der på tidspunktet for udarbejdelsen af aftalen ikke var etableret en aftale om elektronisk kommunikation mellem parterne inden for det psykiatriske område, selvom det var et politisk og administrativt ønske, at psykiatrien også skulle være en del af aftalen.

Revideret aftale om elektronisk kommunikation forelægges til godkendelse i Sundhedsstyregruppen på møde d. 15. september 2022. Processen for inddragelse af psykiatrien i Samarbejdsaftale om den gode indlæggelse og udskrivelse kan derfor nu sættes i gang.

Etablering af arbejdsgruppe samt opdrag

Det foreslås til Psykiatriforum, at der etableres en arbejdsgruppe, der har til opgave at indarbejde psykiatrien i den eksisterende Samarbejdsaftale om den gode indlæggelse og udskrivelse. Psykiatrien dækker i denne sammenhæng over regionspsykiatrien samt den kommunale socialpsykiatri og børne- og ungeområdet.

Arbejdsgruppens opgave bliver todelt. Dels skal aftalen suppleres, så psykiatrien også bliver omfattet af de godkendte principper i Samarbejdsaftalen om den gode indlæggelse og udskrivelse, og dels skal der udarbejdes en plan for implementeringen af aftalen på det psykiatriske område herunder udarbejde en implementeringsplan og -materiale til klyngerne. Endvidere skal gruppen give input til, hvordan der kan følges op på aftalen. Arbejdsgruppen refererer til Psykiatriforum.

De eksisterende principper i aftalen er gældende og vil ikke blive revideret.

Udkast til kommissorium med nærmere beskrivelser af arbejdsgruppens opdrag og formål samt forslag til sammensætning er vedlagt.

Videre proces

Nedenfor er den videre proces frem mod en endelig politisk godkendelse skitseret:

• 4. kvartal 2022: Arbejdsgruppen mødes og indarbejder psykiatrien i Samarbejdsaftale om Den gode indlæggelse og udskrivelse
• December 2022: Læringsseminar for Samarbejdsaftale om Den gode indlæggelse og udskrivelse
• December 2022 – januar 2023: Samarbejdsaftalen sendes til skriftlig kommentering hos parterne
• 1. kvartal 2023: Samarbejdsaftalen tilrettes og godkendes i Psykiatriforum og Sundhedsstyregruppen
• 1. kvartal – 2. kvartal 2023: Politisk godkendelse af Samarbejdsaftalen

Bilag

Udkast til Kommissorium for arbejdsgruppen vedr. den gode indlæggelse og udskrivelse.

Orientering om opdatering af Aftale om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehusstandarder

Aftale om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehusstandarder omhandler anvendelse af elektronisk kommunikation mellem kommuner og hospitaler ved indlæggelse og udskrivelse af borgere i Region Midtjylland. Aftalen blev indgået i 2013 og revideret i 2015. Aftalen er nu blevet opdateret, så den flugter Samarbejdsaftale om den gode indlæggelse og udskrivelse, der blev indgået mellem de 19 midtjyske kommuner, PLO-M og Region Midtjylland i 2020.

Den opdaterede aftale har været til kommentering i ’Implementerings- og opfølgningsgruppen vedr. Samarbejdsaftalen om den gode indlæggelse og udskrivelse’ samt ved de regionale og kommunale repræsentanter for den midtjyske region i den nationale MedCom-7 gruppe.

Aftalen er administrativt godkendt af formandskabet for Sundhedsaftalesekretariatet i august 2022, og den træder i kraft, når Sundhedsstyregruppen er orienteret om opdateringen i september 2022.

Kort om aftalen

Aftale om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehusstandarder omhandler afsendelse og modtagelse af de fire MedCom7 standarder:

• Indlæggelsesrapport
• Plejeforløbsplan
• Melding om færdigbehandling
• Udskrivningsrapport

Aftalen skal bidrage til at sikre:

• Rettidig afklaring, formidling af og dialog om borgerens behov ved indlæggelse og udskrivning
• Koordination af udskrivningsforløbet mellem aktørerne i sundhedssamarbejdet
• At den elektroniske kommunikation er struktureret, præcis, relevant og anvendelig

Orientering om midler til sundhedsklyngerne

Med aftalen om sundhedsklynger lægges der op til, at sundhedsklyngerne samarbejder om fælles koordinerede indsatser, og der blev samtidig til opstart afsat 80 mio. kr. i centrale midler (i 2022) mhp. styrket sammenhæng, nærhed og omstilling. Med økonomiaftalerne for 2023 er der afsat yderligere 80 mio. kr. i centrale midler til sundhedsklyngernes arbejde.

Der er ikke hjemmel i lovgivningen til fælles beslutningstagen om økonomi. Sundhedsklyngerne samarbejder derfor om fælles koordinerede indsatser. Det er op til de enkelte byråd og regionsrådet at sikre, at midlerne prioriteres til anvendelse i klyngerne. Midlerne vil skulle anvendes på initiativer, som understøtter sundhedsklyngernes formål og sundhedsaftalen i Region Midtjylland.

De midtjyske sundhedsklynger er i 2022 tildelt 17,784 mio. kr., og den regionale andel heraf er 8,645 mio kr. Der lægges op til, at uforbrugte bidrag til klyngerne for 2022 i den enkelte kommune eller region kan videreføres til 2023. Det forudsætter, at region hhv. kommuner forpligter sig på at sikre et tilsvarende råderum for afløbet inden for det samlede regionale/kommunale udgiftsloft for 2023. Danske Regioner, Kommunernes Landsforening og Sundhedsministeriet har udarbejdet et fælles notat, som rammesætter udmøntningen af klyngemidler i 2022. Notatet er vedlagt som bilag.

Mulighederne for en hurtig og fleksibel proces, når der træffes beslutning om anvendelse af midlerne, er ved at blive afdækket.

Bilag

Afrapportering fra arbejdsgruppen for sundedsklyngeøkonomi

Orientering om Regionsrådets beslutning vedrørende ramme for nærhospitaler i Region Midtjylland

Regionsrådet har på møde i august 2022 godkendt følgende rammer for etablering af nærhospitaler i Region Midtjylland:

• at der arbejdes videre med følgende områder i forhold til placerng af nærhospitalerne i Region Midtjylland: Grenaa, Skive, Skanderborg, Ringkøbing-Skjern Kommune samt den nordvestlige del af regionen,
• at Region Midtjylland inviterer til lokal dialog på administrativt og politisk niveau med Grenaa, Skive, Skanderborg og Ringkøbing-Skjern Kommune om nærmere placering og fagligt indhold i nærhospitalerne. Ligeledes inviteres Lemvig, Struer og Holstebro kommuner til en fælles drøftelse om en placering af nærhospital i den nordvestlige del af regionen,
• at sundhedsklyngerne inddrages i processen,
• at der igangsættes en dialog om digitale løsninger med kommunerne, og
• at der iværksættes monitorering og følgeforskning i relation til nærhospitalerne.

-

• Udkast til Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. den gode indlæggelse og udskrivelse psykiatri
• Afrapportering for arbejdsgruppen for sundhedsklyngeøkonomi

-