Arbejdsgruppen om hjælpemidler og behandlingsredskaber - møder og referater

·Louise Krarup Lyngsøe, teamleder i Viborg Kommune, kommunal medformand
·Vakant, Aarhus Universitetshospital
·Kristina Fleng Madsen, funktionsleder, Struer Kommune
·Lise Lotte Olsen, leder for administrativ service, Aarhus Kommune
·Mona Svendsen, koordinator for hjælpemiddelområdet, Skanderborg Kommune
·Sidse Schrøder Krog, visitator og faglig koordinator, Norddjurs Kommune
·Hanne Sloth, ledende terapeut, Regionshospitalet Gødstrup
·Linda Romedahl, hjælpemiddelkonsulent, Hospitalsenhed Midt
·Lisbeth Buch Taudorf, ergoterapeut, Regionshospitalet Horsens
·Lone Aagaard, ledende terapeut, Regionshospitalet Randers
·Charlotte Jensen, AC-fuldmægtig, Sundhedsplanlægning 

Linda Romedahl er på barsel.

Vi afventer ny udpegning fra AUH

Charlotte Jensen kontakter HEM med henblik på at få udpeget en vikar for Linda Romedahl. Hun kontakter endvidere AUH med henblik på at få udpeget en ny repræsentant. 

at det afklares, om svaret fra Steno Diabetescenter giver anledning til ændringer i beskrivelsen af sensorbaseret glukosemålersystem

at udkast til revideret beskrivelse af sensorbaseret glukosemålersystem indarbejdes i Afklaringskataloget

På arbejdsgruppens møde den 3. marts blev følgende beskrivelse af sensorbaseret glukosemålersystem godkendt:

Beskrivelse af produktet
Et sensorbaseret glukosemålesystem måler glukoseværdier i vævet i underhuden ved hjælp af en lille sensor. Glukosesensoren føres ind gennem huden. Den måler glukoseværdien i vævsvæsken og udskiftes efter leverandørernes anbefalinger. En scanner eller en app på telefonen kan løbende registrere vævsglukose. Ved brug af scanner skal denne føres hen over sensoren for at opnå en glukoseværdi, men alarmer for højt eller lavt vævglukose afgives uafhængigt af dette.

Sammenhæng som produktet indgår i
Et sensorbaseret glukosemålesystem anvendes til måling af glukoseværdier som kontinuerlig basis for justering af diabetesbehandlingen.

Udstyr og tilbehør
Fingerprikker og teststrimler til måling af blodglukose er eksempler på udstyr og tilbehør. Udstyr og tilbehør, som er nært knyttet til og/eller nødvendigt at anvende sammen med hjælpemidlet/ behandlingsredskabet udleveres af den instans, som er ansvarlig for at udlevere hjælpemidlet/behandlingsredskabet. Det er den ansvarlige instans, der vurderer hvilket udstyr og tilbehør, der er nødvendigt/nært tilknyttet. I den sammenhæng er en blodglukosemåler med tilhørende udstyr ikke en integreret del af et sensorbaseret glukosemålesystem.

Særligt for testmateriale til sensorbaseret glukosemålersystem, type 1 diabetes: Fingerprikker og teststrimler bevilges for nuværende af kommunen. Regionen ordinerer sensorbaseret glukosemålersystem som et behandlingsredskab, men det er i forbindelse med den beslutning ikke afgjort, om regionen også skal udlevere testmateriale. Denne uklarhed forventes at blive håndteret, når ny lovgivning for hjælpemidler og behandlingsredskaber træder i kraft 1. januar 2027.

Se Ankestyrelsens principafgørelse 44-18 om udstyr og tilbehør.

Det primære formål med anvendelsen
Det primære formål med anvendelsen af sensorbaseret glukosemålesystem er at sikre, at personen til enhver tid kan måle blodglukose. Det er et behandlende sigte, og sensorbaseret glukosemålesystem er derfor et behandlingsredskab.

Se "Hjælp til fastlæggelse af det primære formål".

Se "Bemærkninger og særlige aftaler".

Bemærkninger og særlige aftaler
Type 1 diabetes: Det er politisk besluttet, at sensorbaseret glukosemålesystem er et behandlingsredskab ved type 1 diabetes til både børn og voksne. Beslutningen er fuldt indfaset med virkning fra 2026.

Type 2 diabetes: Regeringen, KL og Danske Regioner har indgået aftale om mere behandling i eget hjem. Parterne er enige om, at regionerne i 2024-2026 som en forsøgsordning skal tilbyde sensorbaserede glukosemålere til voksne med type-2 diabetes, der tager insulin flere gange dagligt, og som har et blodsukkermål på over 53 mmol/l. Det skønnes at være ca. 4.400 patienter, som efter en indfasning kan tilbydes en glukosemåler i 2025 og 2026. Ordningen skal følges af Behandlingsrådet, som skal vurdere om og i så fald hvilke type-2 patienter, der er grundlag for at tilbyde sensorbaserede glukosemålere, herunder forholdet mellem omkostninger og effekt. Parterne er enige om på denne baggrund at tage stilling til, hvorvidt tilbuddet skal fortsætte til en udvalgt gruppe af patienter med type-2 diabetes.

Sensorbaserede glukosemålesystemer kan fortsat bevilges som et hjælpemiddel. Dog skal kriterierne jf. princip meddelelse 30-17 være opfyldt.

Afgørelser fra Ankestyrelsen og Styrelsen for Patientklager
Principafgørelse
30-17 om hjælpemiddel - behandlingsredskab - blodsukkermåleapparat
Principafgørelse 66-10 om
hjælpemiddel - blodsukkermåleapparat - behandlingsredskab

Vejledende ansvarsplacering
Behandlende formål
Ved type 1 diabetes anvendes produktet som led i en behandling eller som led i fortsættelse af den iværksatte behandling med henblik på at tilvejebringe yderligere forbedring af det resultat, som er opnået ved behandlingen, eller at forhindre forringelse af dette resultat jf. Sundhedsloven § 74 /Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet.
Udleveringsforpligtelsen ligger hos hospitalet.

Hjælp til fastlæggelse af formål
Begrundelse og uddybning
Sensorbaseret glukosemålesystem har et behandlende formål og betragtes som et behandlingsredskab i følgende sammenhænge:

• Når apparaturet er ordineret som led i en behandling, og det sker under ansvar fra lægen
• Når lægen fører kontrol med anvendelse af apparatet
• Når der er tale om personer med type 1 diabetes
• Når patienten har manglende sygdomserkendelse
• Når patienten har behov for vedvarende instruktion og assistance fra sundhedsfagligt personale

Det blev aftalt, at følgende afklares, inden teksten indarbejdes i Afklaringskataloget:

• Hvor mange teststrimler og fingerprikkere udleveres til patienterne? Svar fra Liselotte Fisker, Steno Diabetescenter: Der anbefales brug af teststrimler i et omfang på 400 om året (svarende til ca. 1 om dagen).
• Udleverer kommunerne sensorbaserede glukosemålersystemer til borgere med type 2 diabetes? Svar fra Liselotte Fisker, Steno Diabetescenter: Vi ved ikke i hvilket omfang, kommunerne udleverer sensorbaserede glukosemålere til borgere med type 2 diabetes.
• Hvorfor udleverer regionen ikke teststrimler og fingerprikkere, når regionen ordinerer sensorbaserede glukosemålersystemer. Teststrimler og fingerprikkere er udstyr og tilbehør til de sensorbaserede glukosemålersystemer? Svar fra Liselotte Fisker, Steno Diabetescenter: Teststrimler og fingerprikkere anses som hjælpemidler til at afhjælpe funktionsnedsættelsen og ikke som udstyr og tilbehør til sensorer.

Arbejdsgruppen drøftede udkast til ansvarsdeling og godkendte nedenstående tekst, som lægges i Afklaringskataloget:

Beskrivelse af produktet
Et sensorbaseret glukosemålesystem måler glukoseværdier i vævet i underhuden ved hjælp af en lille sensor. Glukosesensoren føres ind gennem huden. Den måler glukoseværdien i vævsvæsken og udskiftes efter leverandørernes anbefalinger. En scanner eller en app på telefonen kan løbende registrere vævsglukose. Ved brug af scanner skal denne føres hen over sensoren for at opnå en glukoseværdi. Alarmer ved for højt eller lavt vævsglukose afgives uafhængigt af dette.

Sammenhæng som produktet indgår i
Et sensorbaseret glukosemålesystem anvendes til måling af glukoseværdier som kontinuerlig basis for justering af diabetesbehandlingen.

Udstyr og tilbehør
Fingerprikker, blodsukkermålerapparater (INDSÆT LINK) og teststrimler til måling af blodglukose er eksempler på udstyr og tilbehør. Udstyr og tilbehør, som er nært knyttet til og/eller nødvendigt at anvende sammen med hjælpemidlet/ behandlingsredskabet udleveres af den instans, som er ansvarlig for at udlevere hjælpemidlet/behandlingsredskabet. Det er den ansvarlige instans, der vurderer hvilket udstyr og tilbehør, der er nødvendigt/nært tilknyttet. I den sammenhæng er en blodglukosemåler med tilhørende udstyr ikke en integreret del af et sensorbaseret glukosemålesystem.

Se Bemærkninger og særlige aftaler vedrørende testmateriale.

Se Ankestyrelsens principafgørelse 44-18 om udstyr og tilbehør.

Det primære formål med anvendelsen
Det primære formål med anvendelsen af sensorbaseret glukosemålesystem er at sikre, at personen til enhver tid kan måle blodglukose. Det er et behandlende sigte, og sensorbaseret glukosemålesystem er derfor et behandlingsredskab.

Se "Hjælp til fastlæggelse af det primære formål".

Se "Bemærkninger og særlige aftaler".

Bemærkninger og særlige aftaler

Særligt for testmateriale til sensorbaseret glukosemålersystem, type 1 diabetes: Fingerprikker og teststrimler bevilges for nuværende af kommunen. Det anslås, at borgerne anvender ca. 400 teststrimler om året (svarende til ca. 1 om dagen). Regionen ordinerer sensorbaseret glukosemålersystem som et behandlingsredskab, men det er i forbindelse med den beslutning ikke afgjort, om regionen også skal udlevere testmateriale. Denne uklarhed forventes at blive håndteret, når ny lovgivning for hjælpemidler og behandlingsredskaber træder i kraft 1. januar 2027.

Type 1 diabetes: Det er politisk besluttet, at sensorbaseret glukosemålesystem er et behandlingsredskab ved type 1 diabetes til både børn og voksne. Beslutningen er fuldt indfaset med virkning fra 2026.

Type 2 diabetes: Regeringen, KL og Danske Regioner har indgået aftale om mere behandling i eget hjem. Parterne er enige om, at regionerne i 2024-2026 som en forsøgsordning skal tilbyde sensorbaserede glukosemålere til voksne med type-2 diabetes, der tager insulin flere gange dagligt, og som har et blodsukkermål på over 53 mmol/l. Det skønnes at være ca. 4.400 patienter, som efter en indfasning kan tilbydes en glukosemåler i 2025 og 2026. Ordningen skal følges af Behandlingsrådet, som skal vurdere om og i så fald hvilke type-2 patienter, der er grundlag for at tilbyde sensorbaserede glukosemålere, herunder forholdet mellem omkostninger og effekt. Parterne er enige om på denne baggrund at tage stilling til, hvorvidt tilbuddet skal fortsætte til en udvalgt gruppe af patienter med type-2 diabetes.

Sensorbaserede glukosemålesystemer kan fortsat bevilges som et hjælpemiddel. Dog skal kriterierne jf. princip meddelelse 30-17 være opfyldt.

Afgørelser fra Ankestyrelsen og Styrelsen for Patientklager
Principafgørelse
30-17 om hjælpemiddel - behandlingsredskab - blodsukkermåleapparat
Principafgørelse 66-10 om
hjælpemiddel - blodsukkermåleapparat - behandlingsredskab

Vejledende ansvarsplacering
Behandlende formål
Ved type 1 diabetes anvendes produktet som led i en behandling eller som led i fortsættelse af den iværksatte behandling med henblik på at tilvejebringe yderligere forbedring af det resultat, som er opnået ved behandlingen, eller at forhindre forringelse af dette resultat jf. Sundhedsloven § 74 /Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet.
Udleveringsforpligtelsen ligger hos hospitalet.

Hjælp til fastlæggelse af formål
Begrundelse og uddybning
Sensorbaseret glukosemålesystem har et behandlende formål og betragtes som et behandlingsredskab i følgende sammenhænge:

• Når apparaturet er ordineret som led i en behandling, og det sker under ansvar fra lægen
• Når lægen fører kontrol med anvendelse af apparatet
• Når der er tale om personer med type 1 diabetes
• Når patienten har manglende sygdomserkendelse
• Når patienten har behov for vedvarende instruktion og assistance fra sundhedsfagligt personale

Derudover drøftede Arbejdsgruppen forsøgsordningen med udlevering af sensorbaseret glukosemålersystem til type 2 diabetes. De kommunale repræsentanter gjorde opmærksom på, at kommunerne ikke får besked, når borgerne er med i forsøgsordningen.

at det afklares, om svaret fra Steno Diabetescenter giver anledning til ændringer i beskrivelsen af blodsukkermålerapparat

at udkast til revideret beskrivelse af blodsukkermålerapparat indarbejdes i Afklaringskataloget

På arbejdsgruppens møde den 3. marts blev følgende beskrivelse af blodsukkermålerapparat godkendt:

Beskrivelse af produktet
En blodsukkermåler er et apparat, der kan måle koncentrationen af glukose i blodet. Med en fingerprikker prikkes et lille hul i huden, så en lille bloddråbe kommer frem. Bloddråben opsamles med en teststrimmel, som sidder i blodsukkermåle apparatet. Efter få sekunder kan man aflæse blodsukkerniveauet.

Sammenhæng som produktet indgår i
Anvendes til måling af blodsukkeret og regulerer behandlingen med insulin eller andre medikamenter.
Se "Bemærkninger og særlige aftaler".

Udstyr og tilbehør
Fingerprikker, lancetter, teststrimler og insulinpen er eksempler på udstyr og tilbehør. Udstyr og tilbehør, som er nært knyttet til og/eller nødvendigt at anvende sammen med hjælpemidlet/ behandlingsredskabet udleveres af den instans, som er ansvarlig for at udlevere hjælpemidlet/behandlingsredskabet. Det er den ansvarlige instans, der vurderer hvilket udstyr og tilbehør, der er nødvendigt/nært tilknyttet.
Se Ankestyrelsens principafgørelse 44-18 om udstyr og tilbehør.

Det primære formål med anvendelsen
Et blodsukkermåleapparat har ét formål i en sammenhæng og et andet formål i en anden sammenhæng. Der er foretaget en konkret vurdering af, hvad det primære formål med anvendelsen af blodsukkermåleapparatet er i forskellige sammenhænge. Se vejledende ansvarsdeling. I nogle tilfælde har blodsukkermåleapparatet flere formål på samme tid i den samme sammenhæng. I disse sager skal der foretages en afvejning af behandlende-, trænende- og afhjælpende formål, således det kan afklares hvilket formål, der er det primære, og hvilket formål der er det sekundære.
Se "Hjælp til fastlæggelse af det primære formål".

Bemærkninger og særlige aftaler
Udleveres produktet af kommunen som et hjælpemiddel til borgere med insulinbehandlet diabetes, modtager borgeren et økonomisk tilskud svarende til 50% af udgiften til køb af et blodsukkermåleapparat.
Borgere med diabetes, som ikke får insulin, kan ikke få økonomisk tilskud til køb af et blodsukkermåleapparat.
Desuden kan der alene ydes støtte til testmaterialer til borgere med diabetes, som ikke får insulin, hvis lægen anser jævnlig blodsukkermåling for påkrævet. Der kan ydes støtte til op til 150 stk. teststrimler og fingerprikker (lancetter) årligt for borgere, som ikke får insulinbehandling.
Udleveres produktet af hospitalet som et behandlingsredskab, er det uden egenbetaling for borger.

Afgørelser fra Ankestyrelsen og Styrelsen for Patientklager
Principafgørelse
66-10 om hjælpemiddel - blodsukkermåleapparat - behandlingsredskab
Principafgørelse 22-17 om merudgifter - sektoransvar - behandlingsredskaber - tilbehør til insulinpumper
Principafgørelse 115-13 om
Keton - ketonstrimler - diabetes - måling - hjælpemiddel - væsentlig - væsentlighedskriterium - formål
Principafgørelse 14-13 om hjælpemiddel - teststrimler - tabletbehandlet diabetiker
Principafgørelse 161-11 om merudgifter - nødvendig - kanylebokse
Principafgørelse C-30-07 om barn - hjælpemiddel - diabetes - insuflon - insulin

Ansvarsdeling
Et blodsukkermåleapparat har et behandlende formål og betragtes som et behandlingsredskab i følgende sammenhænge:

• Når der er et lægefagligt behov for at udføre måling af blodsukkeret under indlæggelse.
• Når der er et lægefagligt behov for at udføre måling af blodsukkeret efter udskrivelse som led i eller fortsættelse af iværksat behandling på hospitalet – ofte med ambulant kontrol i hospitalsregi f.eks. ved sekunddær diabetes eller graviditets diabetes.

Et blodsukkermåleapparat har et afhjælpende formål og betragtes som et hjælpemiddel i følgende sammenhænge:

• Når den i væsentlig grad afhjælper følgerne af de daglige målinger af blodsukkeret for en diabetiker med en type 1 diabetes, som er insulinkrævende.
• Når den i væsentlig grad letter dagligdagen for en diabetiker med en type 1 diabetes, som er insulinkrævende.

Det blev aftalt, at følgende afklares, inden teksten indarbejdes i Afklaringskataloget:

• Hvem udleverer blodsukkermålerapparat ved type 1 diabetes? Svar fra Liselotte Fisker, Steno Diabetescenter: Kommunerne bevilger som hjælpemiddel. Hospitalet udleverer som regel det første apparat til blodglukosemåling, indtil kommunen kan levere.

• Er blodsukkermålerapparat udstyr og tilbehør til sensorbaseret glukosemåler? Svar fra Liselotte Fisker, Steno Diabetescenter: Blodsukkermålere anses som hjælpemidler til at afhjælpe funktionsnedsættelsen og ikke som udstyr og tilbehør til sensorbaserede glukosemålere.

Arbejdsgruppen godkendte udkast til tekst om blodsukkermålerapparat. Teksten indarbejdes i Afklaringskataloget.

at udkast til ny ansvarsdeling for brokbælter drøftes og indarbejdes i Afklaringskataloget, når det er godkendt af Arbejdsgruppen

• Punktet er en opfølgning på Arbejdsgruppens møde den 3. marts 2025.

Regionshospitalet Gødstrup har efter mødet den 3. marts sendt følgende:

"Der er 2 muligheder:

1. Patienter, der er stillet i udsigt, at kirurgi kan løse problemet. Hospitalet udleverer brokbælter, indtil operationen er overstået.
2. Patienter, der ikke kan/skal/vil, opereres (med livet som indsats). Disse patienters tilstand er permanent, og brokbæltet udleveres livslangt af kommunen.

Regionshospitalet Gødstrup har følgende procedure: 

• Patienter ses af kirurgen og diagnosen brok bekræftes
• Stomisygeplejerske tager mål til det bedste og billigste brokbælte
• Hospitalet udleverer altid et bælte til afprøvning uanset, om tilstanden er varig eller midlertidig. Nogle patienter venter i uger/måneder/årevis på at blive klar til operation (vægttab, rygestop ect), hvor hospitalet udleverer bælter uanset tidshorisont
• Når patienten varigt har behov for et brokbælte, søger hospitalet kommunen om brokbæltet"

Formandsskabet foreslår, at brokbælter oprettes som et selvstændigt produkt i Afklaringskataloget og dermed fjernes fra afklaringskatalog.rm.dk/skinner-bandager-korsetter-og-baelter-ortoser 

Forslag til ansvarsdeling:

Brokbælter

Beskrivelse af produktet

Et brokbælte er et elastisk og støttende redskab designet til at stabilisere de områder, hvor brokket opstår, såsom maveregionen eller lysken. Det hjælper med at holde brokket på plads og reducerer belastningen på bugvæggen under daglige aktiviteter.

Sammenhæng som produktet indgår i

Brokbælter anvendes til at støtte, korrigere og/eller aflaste kropsdele.

Udstyr og tilbehør

Ikke relevant.

Det primære formål med anvendelsen

Brokbælter har ét formål i en sammenhæng og et andet formål i en anden sammenhæng. Der er foretaget en konkret vurdering af, hvad det primære formål med anvendelsen af brokbælter er i forskellige sammenhænge. Se vejledende ansvarsdeling.

I nogle tilfælde har brokbælter flere formål på samme tid i den samme sammenhæng. I disse sager skal der foretages en afvejning af behandlende-, trænende- og afhjælpende formål, således det kan afklares hvilket formål, der er det primære, og hvilket formål der er det sekundære.

Se "Hjælp til fastlæggelse af det primære formål".

Bemærkninger og særlige aftaler

Kompleksiteten af brokket er afgørende for, om brokbæltet ordineres som et behandlingsredskab eller bevilges som et hjælpemiddel. I praksis leverer kommunerne brokbælter til borgere med en ikke kompleks brok, mens hospitalerne levere brokbælter til borgere med en kompleks og stor brok.

Som udgangspunkt bevilger kommunerne brokbælter til borgere, som får brok som følge af en stomi. Hvis hospitalet vurderer, at det ikke er forsvarligt, at borgeren ikke får bevilget et brokbælte, kan hospitalet anvende initiativpligten og ordinere brokbæltet.

Caseeksempler

Vejledende udtalelser fra Afklaringsudvalget:

Se: Afklaringsudvalget vejledende udtalelse om brokbandager.

Afgørelser fra Ankestyrelsen og Styrelsen for patientklager

Ikke relevant.

Vejledende ansvarsplacering

Behandlende formål

Brokbælter har et behandlende formål og betragtes som et behandlingsredskab i følgende sammenhænge:

• Når der er et lægefagligt behov for at anvende brokbæltet under indlæggelse som led i behandlingen.
• Når patienten afventer en operation, der kan fjerne brokket.
• Når der er et lægefagligt behov for at anvende brokbæltet efter udskrivelse som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospitalet for enten at tilvejebringe yderligere forbedring eller hindre forringelse af resultatet. Borger går til kontrol på hospitalet og tilstanden, som brokbæltet er rettet imod er ikke stationær.
• Når der er et lægefagligt behov for at anvende brokbæltet med henblik på at overholde et behandlingsregime.
• Når anvendelse af brokbæltet er et bedre alternativ til en operativ behandling.

Afhjælpende formål

Brokbælter har et afhjælpende formål og betragtes som et hjælpemiddel i følgende sammenhænge:

• Når brokbæltet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af en nedsat funktionsevne.
• Når brokbæltet i væsentlig grad letter den daglige tilværelse i hjemmet.
• Når alle behandlingsmuligheder er udtømt.

Arbejdsgruppen drøftede udkast til ansvarsdeling for brokbælter. 

Følgende blev aftalt:

• Hanne Sloth/RH Gødstrup beskriver hvilke typer af brok, som kræver et brokbind af hensyn til patientens helbred, samt hvornår, brokbælter har behandlende formål
• Teksten revideres, som beskrevet nedenfor, og behandles på Arbejdsgruppens næste møde den 4. december

Brokbælter

Beskrivelse af produktet

Et brokbælte er et elastisk og støttende redskab designet til at stabilisere de områder, hvor brokket opstår, såsom maveregionen eller lysken. Det hjælper med at holde brokket på plads og reducerer belastningen på bugvæggen under daglige aktiviteter.

Sammenhæng som produktet indgår i

Brokbælter anvendes til at støtte, korrigere og/eller aflaste kropsdele.

Det primære formål med anvendelsen

Brokbælter har ét formål i en sammenhæng og et andet formål i en anden sammenhæng. Der er foretaget en konkret vurdering af, hvad det primære formål med anvendelsen af brokbælter er i forskellige sammenhænge. Se vejledende ansvarsdeling.

I nogle tilfælde har brokbælter flere formål på samme tid i den samme sammenhæng. I disse sager skal der foretages en afvejning af behandlende-, trænende- og afhjælpende formål, således det kan afklares hvilket formål, der er det primære, og hvilket formål der er det sekundære.

Se "Hjælp til fastlæggelse af det primære formål".

Bemærkninger og særlige aftaler

Kompleksiteten af brokket og det primære formål med anvendelsen af brokbæltet er afgørende for, om brokbæltet ordineres som et behandlingsredskab eller bevilges som et hjælpemiddel. I praksis leverer kommunerne brokbælter til borgere med en ikke kompleks brok, mens hospitalerne leverer brokbælter til borgere med en kompleks og stor brok.

Som udgangspunkt bevilger kommunerne brokbælter til borgere, som får brok som følge af en stomi. Brokbæltet holder stomien fast og er derfor tilbehør til stomien.

Caseeksempler

Vejledende udtalelser fra Afklaringsudvalget:

Se: Afklaringsudvalget vejledende udtalelse om brokbandager.

Afgørelser fra Ankestyrelsen og Styrelsen for patientklager

Ikke relevant.

Vejledende ansvarsplacering

Behandlende formål

Brokbælter har et behandlende formål og betragtes som et behandlingsredskab i følgende sammenhænge:

• Når der er et lægefagligt behov for at anvende brokbæltet under indlæggelse som led i behandlingen.
• Når patienten afventer en operation, der kan fjerne brokket.
• Når der er et lægefagligt behov for at anvende brokbæltet efter udskrivelse som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospitalet for enten at tilvejebringe yderligere forbedring eller hindre forringelse af resultatet. Borger går til kontrol på hospitalet og tilstanden, som brokbæltet er rettet imod er ikke stationær.
• Når der er et lægefagligt behov for at anvende brokbæltet med henblik på at overholde et behandlingsregime.
• Når anvendelse af brokbæltet er et bedre alternativ til en operativ behandling.
• Når lægen ordinerer brokbælter af hensyn til patientens helbred.

Afhjælpende formål

Brokbælter har et afhjælpende formål og betragtes som et hjælpemiddel i følgende sammenhænge:

• Når brokbæltet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af en nedsat funktionsevne.
• Når brokbæltet i væsentlig grad letter den daglige tilværelse i hjemmet.
• Når alle behandlingsmuligheder er udtømt.
• Når brokbæltet anvendes sammen med stomi for at holde stomien på plads.

At spørgsmålene om nefrostomikatetre drøftes.

Urinvejskirurgisk sengeafdeling, AUH har sendt følgende spørgsmål til Arbejdsgruppen vedr. nefrostomikatetre.

Spørgsmål forbinding:
·Hvordan er pårørende stillet, hvis de gerne vil (efter oplæring) udføre skift af forbinding? Skal de selv anskaffe remedier til dette?

Skylning af et nefrostomikateter:
En del patienter har brug for skylning af deres nefrostomikateter. 
·Skal kommunen medbringe remedier, hvis de udfører proceduren?
·Hvordan er pårørende stillet, hvis de gerne vil (efter oplæring) udføre skylning af kateter? Skal de selv anskaffe remedier til dette?
·Hvordan er patienten stillet, hvis han/hun gerne vil (efter oplæring) udføre skylning af kateter? Skal de selv anskaffe remedier til dette?’

Udlevering af udstyr og tilbehør:
Der er rigtig mange patienter, der får anlagt et nefrostomikateter, og langtfra alle disse patienter har et forløb i urinvejskirurgisk regi. Eksempel: En patient indlagt på mavetarmkirurgisk afdeling får anlagt et nefrostomikateter (permanent løsning). Hvem skal udlevere udstyr og tilbehør? Praksis i dag (den praksis vi gerne vil høre om er korrekt) er, at den ansvarshavende afdeling, i eksemplet mavetarmkirurgi, udleverer udstyr og remedier, men vi oplever nogle gange modstand mod denne praksis fra andre afdelinger, ikke kun på AUH men også andre hospitaler i regionen.

·Hvilken instans er ansvarlig for udlevering af udstyr og tilbehør, når patienten er afsluttet på hospitalet?

Nefrostomikatetre i Afklaringskataloget: afklaringskatalog.rm.dk/nefrostomikateter 

Arbejdsgruppen besvarede spørgsmålene:

Spørgsmål ang. forbinding:

• Hospitalet skal udlevere remedier til skift af forbinding, når patient/pårørende selv skifter forbinding

Spørgsmål ang. skylning af nefrostomikateter:

• Kommunen medbringer remedier til skylning, når kommunen skyller kateteret
• Hospitalet udleverer remedier til skylning, når patient/pårørende skyller kateteret

Spørgsmål ang. udlevering af udstyr og tilbehør:

• Hospitalet udleverer udstyr og tilbehør, når patienten er afsluttet på hospitalet. Kommunen medbringer dog remedier til skylning, når kommunen skyller kateteret.

Charlotte Jensen sørger for at sende svaret til AUH.

Arbejdsgruppen aftalte at tilføje følgende i Afklaringskataloget under Bemærkninger og særlige aftaler: "Hospitalet udleverer remedier til skift af forbinding, når patient/pårørende selv skifter forbinding."

At det primære formål med anvendelse af NovoPen til indtagelse af insulin drøftes.

Sidse Schrøder Krog, Norddjurs Kommune, har sendt følgende:

"NovoPen® 6 er en intelligent flergangsinsulinpen, der blandt andet viser antal enheder i sidste injektion samt tiden (tt:mm:ss), der er gået siden sidste injektion. Pennen husker også automatisk alle injektionsdata og holder styr på op til de seneste 800 injektioner, der nemt og trådløst kan deles med behandleren, fx. gennem FreeStyle LibreLink - eller Glooko-applikationerne. 

NovoPen® 6 leverer insulindoser fra 1 til 60 enheder, stigende med 1 enhed. Dosishukommelsen vil fungere i ca. 5 år, hvis pennen bruges første gang inden den dato, der er nævnt efter udløbsdatoen. 

Insulinpennen skal anvendes sammen med insulinampul og penkanyle. Påsæt penkanylen, indstil doseringsmængden på en eller to enheder for at fjerne eventuel luft fra kanylen. Indstil de ønskede antal enheder og insulinen injiceres. Følg lægens eller diabetessygeplejerskens injektionsteknik. 

Vi oplever, at regionen ikke vil udlevere Novopen som led i behandling, og det stiller vi spørgsmålstegn ved. Vi ønsker en afklaring af det primære formål med Novopen."

Arbejdsgruppen drøfter det primære formål med anvendelse af NovoPen.

Arbejdsgruppen drøftede udlevering af NovoPen® 6. Der var enighed om at følge nuværende praksis, hvor kommunerne bevilger NovoPen® 6 som hjælpemiddel. 

At Arbejdsgruppen afklarer henvendelserne

Sekretariatet har modtaget 4 henvendelser, som Arbejdsgruppen bedes drøfte med henblik på, at sekretariatet kan besvare henvendelserne.

1: Katetre til patienter, der har afslået operation

Silkeborg Kommune har spurgt om følgende:

"Vi er ofte i det dilemma at urinvejskirurgisk skriver til os, at en borger har et varigt behov for bleer eller kateter. Når vi så ringer til borger, fortæller de, at de har takket nej til en operation, der måske kunne afhjælpe problemet. Ifølge vores myndighedsafdeling gør dette, at borger ikke kan få bevilget hjælpemidlet, eftersom de ikke har forsøgt alle mulige tiltag, og behovet derfor ikke er varigt. Vi synes dog, at operation er lidt meget at kræve af folk og er i tvivl om, det virkelig er den fortolkning, man skal have af ”varigt. Hvem skal udlevere?”

2: Udlevering af kanyler til Victoza-pen

Regionshospitalet Randers har spurgt om følgende:

"Vi har en patient i Lever-, mave-, tarmklinikken, som behandles for en kronisk Clostridium-udløst tarmbetændelse. Hun er i gang med injektionsbehandling med Victoza (som gives med pen, ligesom insulinpenne). Hun har ikke diabetes, og kan derfor ikke umiddelbart få dækket udgift til kanylerne via kommunens almindelige diabetikerordning. Kommunen har oplyst patienten, at det er hospitalets ansvar at udlevere kanylerne – men vi har ikke tidligere haft lignende henvendelser og kan ikke finde et klart svar i Afklaringskataloget. Behandlingen er igangsat af os og følges i klinikken, men selve injektionerne gives af patienten derhjemme.

Vi vil derfor gerne høre:

• Har vi som hospital pligt til at udlevere kanyler i en situation som denne?
• Kan kommunen evt. dække kanylerne efter serviceloven, selvom det ikke handler om diabetes?
• Hvis vi har ansvaret – gælder det så kun i særlige tilfælde (f.eks. kortvarigt forløb eller hvis patienten ikke selv kan skaffe kanylerne)?"

3: Kompression til ansigt og genitalier

Hanne Sloth og Louise Lyngsøe spørger til afklaring af det primære formål med anvendelsen af kompression til ansigt og genitalier. Ansvarsdelingen er uklar.

Arbejdsgruppen behandlede emnet på mødet den 26. september 2024 (punkt 3 og 4): Arbejdsgruppen Om Hjælpemidler Og Behandlingsredskaber 26. september 2024 (Referat) 

4: PICO-bandage

Regionshospitalet Randers har spurgt til betalingsansvaret for PICO-bandager, som anvendes i videre sårbehandling efter udskrivelse.

1: Katetre til patienter, der har afslået operation

Arbejdsgruppen udtaler, at kommunens serviceniveau er afgørende for, om kommunen bevilger katetrene eller beder borgerne om selv at anskaffe katetrene. 

Charlotte Jensen sender svaret til Silkeborg Kommune.

2: Udlevering af kanyler til Victoza-pen

Arbejdsgruppen udtaler, at det primære formål med anvendelsen af kanyler til Victoza-penne er behandlende, så længe patienten er i behandling. 

Charlotte Jensen sender svaret til RH Randers.

3: Kompression til ansigt og genitalier

Arbejdsgruppen udtaler, at ansvarsdelingen er uklar. Der mangler en national afklaring af hele kompressionsområdet, og det er derfor vanskeligt for arbejdsgruppen at præcisere ansvarsdelingen. Arbejdsgruppen opfordrer til at anvende initiativpligten, når der er uklarhed om ansvarsdelingen. 

Der skal henvises til casen under Særlige bemærkninger (Kompressionsstrømper, -ærmer og -handsker ).

4: PICO-bandage

Arbejdsgruppen udtaler, at et hospital ikke kan stille krav om, at en kommune har et specifikt produkt i sit depot. 

Arbejdsgruppen opfordrer til dialog mellem parterne. Sidse Schrøder Krog kontakter Favrskov Kommune om sagen. Charlotte Jensen kontakter RH Randers om sagen.

At orienteringen tages til efterretning.

Orientering om satellitdepotet på Regionshospitalet Viborg. 

Midtklyngen har oprettet et nyt depot med et udvalg af hjælpemidler, som regionshospitalet kan udlevere til borgerne.
Patienterne kan afprøve og få udleveret et korrekt indstillet hjælpemiddel i forbindelse med deres udskrivelse fra hospitalet. 

Tidligere skulle hospitalets terapeuter først bestille hjælpemidlet hos kommunen, hvorefter kommunen skulle lave en faglig vurdering af, at det lovmæssigt var i orden, at hjælpemidlet blev udleveret.
Herefter skulle en chauffør transportere hjælpemidlet ud til borgeren, hvis ikke vedkommende selv kunne aftente det på kommunens hjælpemiddeldepot. 

Alle tre kommuner sørger løbende for, at der er hjælpemidler nok på satellitdepotet på Regionshospitalet Viborg.

Læs mere her: Hurtigere adgang til hjælpemidler giver patienter større tryghed | Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive 

Ledende terapeut Gitte Johansen, HEM, præsenterede Midtklyngens samarbejde om satellitdepot. De tre kommuner i Midtklyngen har et depot af gængse hjælpemidler på hospitalet. Når en patient har behov for et hjælpemiddel (§ 112 eller § 113B) efter udskrivelsen, udleverer hospitalet hjælpemidlet på vegne af kommunen. Hospitalet sender en korrespondance til kommunen hvor i det begrundes, hvorfor hospitalet har udleveret det pågældende hjælpemiddel. 

Satellitdepotet var i første omgang kun tilgængeligt for terapeuter i Akutafdelingen, men nu får de andre terapeuter også adgang til depotet. 

Det kræver ekstra lagerplads på hospitalet at have et satellitdepot. det er hensigtsmæssigt, hvis depotet er placeret tæt på terapeuterne for at spare tid, når terapeuterne skal hente hjælpemidler til patienterne. 

Kommunerne bruger tid på at aflevere hjælpemidlerne på hospitalet, men de sparer samtidig tid på ikke at skulle aflevere hjælpemidler hos borgerne.

Midtklyngen har gode erfaringer med satellitdepotet.

RHG, Holstebro, Struer og Lemvig kommuner gennemfører en prøvehandling om et satellitdepot.

At orienteringen tages til efterretning.

Arbejdsgruppen præsenteres for afgørelser fra Ankestyrelsen og Styrelsen for Patientklager, som er relevante for Afklaringskataloget og gruppens arbejde.

Der var ikke nye afgørelser.

At det afklares, om der er cases fra dagsordenen eller andre sager, der kan indarbejdes i Afklaringskataloget under relevante produkter.

Gruppen drøfter, om der er cases fra dagsordenen eller andre sager, der kan indarbejdes i Afklaringskataloget under relevante produkter. 

Der var ikke nye cases til Afklaringskataloget.

At det aftales hvilke punkter, der skal behandles på næste møde.

Det skal aftales hvilke punkter, der skal behandles på næste møde.

Følgende punkter sættes på dagsordenen til næste møde:

• Evt. afklaringssager
• Evt. afgørelser fra Ankestyrelsen og Styrelsen for Patientklager
• Evt. cases til Afklaringskataloget

Følgende behandles på gruppens næste møde:

• Brokbælter

At medlemmerne af arbejdsgruppen præsenterer punkter til eventuelt.

Medlemmerne af arbejdsgruppen præsenterer punkter til eventuelt.

Der var ingen punkter under eventuelt.