Abonnér
Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Klyngestyregruppemøde RRA
den 19. juni 2023 kl. 12:00
i Skriftlig behandling

 


Sagnr.: 1-30-72-89-23

1. Godkendelse af ramme for det prioriterede område om børn og unges mentale trivsel

Det indstilles,

at klyngestyregruppen godkender, at klyngen prioriterer implementeringen af den fælles Samarbejdsaftale om børn og unge i psykisk mistrivsel.


at klyngestyregruppen godkender, at der nedsættes en tværsektoriel implementeringsgruppe i klyngen med henblik på en faglig konkretisering af fælles udviklingsområder under implementering af samarbejdsaftalen.

Sagsfremstilling

Den politiske klyngegruppe har prioriteret børn og unges mentale sundhed som et fælles indsatsområde i Randersklyngen.


På den baggrund indstiller en midlertidig nedsat arbejdsgruppe et forslag til en ramme for klyngens arbejde med børn og unges mentale sundhed. Arbejdsgruppen har bestået af kommunale chefer fra børn- og familieområdet samt sundheds- og socialområdet, en chefsygeplejerske fra Kvinde-Barn Fællesafdeling, en kvalitetskoordinator fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling og en repræsentant fra almen praksis.


Det foreslås, at Randersklyngens fremadrettede arbejde med indsatsområdet tager afsæt i implementeringen af Samarbejdsaftale om børn og unge i psykisk mistrivsel, som trådte i kraft pr. 1. maj 2023. Aftalen er en del af sundhedsaftalesamarbejdet mellem de 19 kommuner og Region Midtjylland, som forankres i de politiske klynger. Dermed prioriteres et fokus på at styrke samarbejdet mellem kommuner, praktiserende læger og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling om målgruppen børn og unge i alderen 0-18 år, der er i psykisk mistrivsel eller med psykisk sygdom.


Til klyngens faglige konkretisering af fælles udviklingsområder i samarbejdsaftalen foreslås nedsat en tværsektoriel implementeringsgruppe med repræsentanter fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Regionshospitalet Randers, almen praksis, hver af de fire klyngekommuner samt evt. andre samarbejdspartnere fra ungdomsuddannelser, folkeskolen, sundhedsplejen, socialområdet, PPR/PPL, patient og pårørende organisationer samt øvrige aktører i civilsamfundet.


Arbejdsgruppen foreslår følgende repræsentanter/fagligheder i implementeringsgruppen:


  • BUA
    • Mona Hesselberg Werdermann, kvalitetskoordinator
    • Klinisk ekspert, formentlig en leder


  • Regionshospitalet Randers
    • 1 repræsentant fra Kvinde-Barn Fællesafdeling


  • Favrskov Kommune
    • Charlotte Bøcher, chef for Børn og Familie


  • Randers Kommune
    • Maria Virhøj Madsen, Centerleder i PPR
    • Repræsentant fra socialområdet


  • Norddjurs Kommune
    • 1-2 repræsentanter


  • Syddjurs Kommune
    • 1-2 repræsentanter


  • Almen praksis
    • 1 repræsentant


Forventningen er, at den tværsektorielle implementeringsgruppe kan konkretisere og præsentere en plan for Randersklyngens fælles udviklingsområder på klyngestyregruppens møde 24. november 2023.


I implementeringsarbejdet kan der hentes inspiration i erfaringerne fra bl.a. Syddjurs Kommunes afprøvning af modellen fælles forpligtende forløb og handleplan samt i de øvrige midtjyske klyngers arbejde med implementering af samarbejdsaftalen.


Beslutning

Indstillinger godkendt.


Følgende deltager fra Randers Kommune:


  • Maria Virhøj Madsen, Centerleder i PPR
  • Mette Wind, Centerleder, Handicap og Myndighed
  • Rikke Friis-Hundborg, leder, Sundhedsfremme- og forebyggelsesenheden


Følgende deltager fra Syddjurs Kommune:

  • Christina Rovsing Vingborg, leder af PPR


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-90-23

2. Status analyse af borgerens vej

Det indstilles,

at klyngestyregruppen orienteres om ændret tidsplan for analyse af borgerens vej

Sagsfremstilling

Den politiske klyngegruppe i Randersklyngen har prioriteret ældre borgere og borgere med kronisk sygdom som et fælles indsatsområde.


I forlængelse af dette godkendte klyngestyregruppen på møde 29. marts 2023, at der igangsættes en fælles analyse af borgerens vej fra indlæggelse til udskrivelse og genindlæggelse. Analysen skal give fælles viden om, hvordan ældre borgere med kroniske lidelser bevæger sig gennem systemet herunder mulighederne for at forebygge genindlæggelser og/eller nedsætte antallet af kontaktpunkter.


Analysen er igangsat. En stor del af de fagpersoner, der skal deltage i analysen har dog først mulighed for at deltage fra august 2023. Det betyder, at analysen ikke kan færdiggøres forud for mødet i klyngestyregruppen 28. september, som først planlagt. I stedet forventes analysen at blive fremlagt for klyngestyregruppen på klyngestyregruppens møde 24. november.


Kort om analysen

I analysen af borgerens vej ses der på forløb for ældre borgere med flere kroniske sygdomme, der har haft en genindlæggelse på Regionshospitalet Randers og som får kommunal pleje. Der ses på borgere, der har kroniske sygdomme, der er blandt de hyppigste årsager til en indlæggelse på Regionshospitalet Randers.


Analysen baseres på interviews med borgere samt journaldata.


Formålet er


1. at undersøge, hvordan borgerne/patienterne får smidige forløb, og hvor der kan være sten på vejen

2. at undersøge, hvor patienter og pårørende kan tage del i forløbet undervejs

3. at identificere forbedringsområder, der efterfølgende kan indgå i et laboratorium

4. at skabe læring og fælles forståelse af tværsektorielle arbejdsgange

5. at involvere klinikere på tværs af sektorgrænser i at drøfte kvaliteten i forløbene


Samlet kan analysen være afsættet for et efterfølgende laboratorium, hvor et forbedringstema fra analysen foldes ud og omsættes til forslag til handlinger.


Beslutning

Orientering taget til efterretning

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-100-27-23

3. Implementering af 72-timers behandlingsansvar efter indlæggelse

Det indstilles,

at klyngestyregruppen godkender, at der nedsættes en implementeringsgruppe om indførelse af 72-timers behandlingsansvar efter indlæggelse


at klyngestyregruppen indmelder deltagere til implementeringsgruppen


Sagsfremstilling

Med Regeringens og Danske Regioners 'Aftale om akutplan for sygehusvæsenet' skal alle regioner inden udgangen af 2023 implementere 72-timers behandlingsansvar. I Region Midtjylland har en tværsektoriel arbejdsgruppe udarbejdet et forslag til en midtjysk model for 72-timers behandlingsansvar. Modellen forventes godkendt i Regionsrådet 21. juni med henblik på implementering i 2. halvår 2023. Forslaget til model er vedlagt. Deltagerne i den tværsektorielle arbejdsgruppe fremgår ligeledes af vedlagte.


Indhold i modellen

Med indførelse af 72-timers behandlingsansvar stiller den udskrivende afdeling sig til rådighed for henvendelser fra kommunale sundhedsprofessionelle, praktiserende læger og lægevagt vedrørende patienten i 72-timer efter udskrivelse. Det kan fx være henvendelser om den iværksatte behandling eller medicin. Ordningen omfatter færdigbehandlede patienter, der har været indlagt på en somatisk afdeling i minimum 24 timer, og som har behov for kommunal sygepleje og udskrives til kommunale akutpladser/midlertidige pladser, plejehjem eller eget hjem.


Formålet med 72-timers behandlingsansvar er at sikre, at patienterne oplever en tryg og sammenhængende overgang fra hospitalsindlæggelse og til det videre forløb i den kommunale sygepleje på kommunale akutpladser/midlertidige pladser, plejehjem eller eget hjem, samt at øge tilgængeligheden, kvaliteten og patientsikkerheden i det tværsektorielle samarbejde mellem hospital, kommune og almen praksis i de første døgn efter patientens udskrivelse.


Indførelse af 72-timers behandlingsansvar forventes at kunne bidrage til:


  • at behandle patienten så tæt på eget hjem som muligt
  • at mindske risikoen for unødvendige genindlæggelser
  • at forebygge og håndtere en række akutte henvendelser mere hensigtsmæssigt ved at benytte andre relevante tilbud, fx subakutte tider næste dag
  • at øge kvaliteten af udskrivelser.



Implementering af 72-timers behandlingsansvar

Implementering af modellen for 72-timers behandlingsansvar varetages af de enkelte hospitaler/sundhedsklynger. Implementeringen vil ske i to trin:


  • 15. september 2023 indføres 72 timers behandlingsansvar for patienter, der har været indlagt i minimum 24 timer, og som udskrives til kommunal sygepleje på kommunale akutpladser/midlertidige pladser og plejehjem
  • 1. november 2023 indføres 72 timers behandlingsansvar for patienter, der har været indlagt i minimum 24 timer, og som udskrives til kommunal sygepleje i eget hjem


Det foreslås, at der nedsættes en tværsektoriel implementeringsgruppe Randersklyngen med repræsentanter fra hospitalet, kommuner og almen praksis. Implementeringsgruppen skal koordinere og følge op på indførelsen af ordningen i Randersklyngen.


Implementeringsgruppen sammensættes således:


  • 1 repræsentant fra hver kommune i klyngen
  • 1 repræsentant fra almen praksis
  • 1 repræsentant fra hver af de kliniske afdelinger på Regionshospitalet Randers
  • 1 repræsentant fra sundheds-IT på Regionshospitalet Randers


Implementeringsgruppen sekretariatsbetjenes af Regionshospitalet Randers.


Implementeringsarbejdet understøttes det første ½-1 år af et implementeringsnetværk på tværs af alle klynger. I implementeringsnetværket deltager kommunale og regionale repræsentanter fra klyngens implementeringsgruppe.


Beslutning

Indstilling godkendt.


Der er udpeget deltagere fra Favrskov, Norddjurs, Syddjurs og Randers Kommune til den tværsektorielle implementeringsgruppe. Udpegning af deltagere fra almen praksis og Regionshospitalet Randers pågår.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-3-23

4. Forslag til program for udviklingsdag i Randersklyngen

Det indstilles,

at klyngestyregruppen godkender forslag til udviklingsdag


at klyngestyregruppen godkender, at der afsættes 90.000 kr. af klyngemidlerne til afholdelse af udviklingsdagen

Sagsfremstilling

Som besluttet på møde i klyngestyregruppen 29. marts 2023 er der udarbejdet et forslag til et overordnet forslag til program for fælles udviklingsdag i klyngen. Forslaget er vedlagt.


Udviklingsdagen holdes 9. oktober 2023 og har et todelt fokus. For det første arbejdes der på udviklingsdagen med den fælles ledelsesopgave, som tegner sig på tværs af kommuner, hospitaler, almen praksis, patienter og pårørende. For det andet skal deltagerne give input til, hvor vi ser de vigtigste rum for forbedringer for borgere og patienter i Randersklyngen.


Mål med dagen er


  • At få input til de næste udviklingsinitiativer i klyngen
  • At inddrage og engagere ledere og nøglepersoner i udviklingsarbejdet i klyngen
  • At få et fælles billede af ledelsesopgaven på tværs i klyngen
  • At understøtte netværk på tværs i klyngen


Målgruppen er


  • Praktiserende læger i Randersklyngen
  • Direktører, ledere og nøglemedarbejdere på social- og psykiatriområdet samt ældre- og sundhedsområdet i Favrskov, Norddjurs, Randers og Syddjurs Kommuner
  • Direktører, ledere og nøglemedarbejdere fra Regionspsykiatrien og Regionshospitalet Randers
  • Repræsentanter fra patienter og pårørende


Der planlægges med ca. 100-150 deltagere.


Udviklingsdagen gennemføres i samarbejde med en konsulent, der faciliterer dagen.


Forslaget til program er udarbejdet af en midlertidig arbejdsgruppe bestående af Lene Jensen, Christina Breddam, Mette Bærentsen, Claus Graversen, Thomas Clausen og Sine Møller Sørensen.


Beslutning

Indstillinger godkendt

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-3-23

5. Udviklingsinitiativer i Randersklyngen

Det indstilles,

at oversigt over aktuelle udviklingsinitiatver i Randersklyngen tages til efterretning

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet en oversigt over aktuelle udviklingsinitiativer i Randersklyngen.

Oversigten er vedlagt.

Beslutning

Orientering taget til efterretning.

Tilbage til toppen