Abonnér
Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Klyngestyregruppemøde RRA
den 27. januar 2023 kl. 12:00
i Regionshospitalet Randers, mødelokale 1, indgang F

 


Sagnr.: 1-00-3-23

1. Mødedeltagere

Sagsfremstilling

Randers Kommune

Thomas Krarup, sundhed-, kultur- og omsorgsdirektør (afbud)

Lene Jensen, omsorgschef (afbud)

Christina Breddam, sundhedschef (repræsenterer klyngekommunerne på sundhedsområdet)


Norddjurs Kommune

Lene Mehlsen Thomsen, direktør (afbud)

Anne-Marie Bentzen, chef for Sundhed og Omsorg


Favrskov Kommune

Ulrik Johansen, direktør for social og sundhed

Jeanette Rokbøl, ældrechef

Janus Hedemann, handicap- og psykiatrichef (repræsenterer klyngekommunerne på social- og psykiatriområdet)


Syddjurs Kommune

Anders Blæsbjerg Baun, direktør for Sundhed og Dannelse

Ingelise Juhl, sundheds- og omsorgschef (afbud)


Almen Praksis

Marie Nygaård Fogh, praktiserende læge og medlem af bestyrelsen for PLO Midt

Thomas Clausen, praktiserende læge og praksiskoordinator (afbud)


Regionshospitalet Randers

Mette Bærentsen, sygeplejefaglig direktør

Lone Winther Jensen, lægefaglig direktør (afbud)

Jonas Dahl, hospitalsdirektør


Psykiatrien Region Midtjylland

Claus Graversen, sygeplejefaglig direktør (afbud)

Runa Sturlason, cheflæge, Regionspsykiatrien Randers (afbud)


Patienter og pårørende

Annette Roed (Medlem af Patientinddragelsesudvalget. Udpeget af Høreforeningen, Danske Handicaporganisationer)

Jonna Nymann Pedersen (Medlem af Patientinddragelsesudvalget. Udpeget af Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter) (afbud)


Sekretariat

Anja Skaarup, specialkonsulent, Psykiatrien Region Midtjylland

Stinna Andreasen, specialkonsulent, Randers Kommune

Per Adelhart Christensen, sekretariatschef, Randers Kommune (afbud)

Sine Møller Sørensen, specialkonsulent, Regionshospitalet Randers


Mette Bærentsen er mødeleder.

Beslutning

Velkommen til Marie Nygaard Fogh, praktiserende læge i Assentoft, der er ny deltager i klyngestyregruppen udpeget af PLO Midtjylland.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-3-23

2. Opfølgning på politisk klyngemøde 12. december 2022 og næste skridt i forhold til de prioriterede områder

Det indstilles,

at klyngesstyregruppen tager opfølgning på det politiske møde i Randersklyngen til efterretning.


at klyngestyregruppe nedsætter en gruppe, som definerer og rammesætter en analyse af områder, hvor klyngen kan styrke en fælles indsats, som forebygger psykisk mistrivsel og fremmer unges mentale sundhed.


at klyngestyregruppen nedsætter en gruppe, som rammesætter en analyse af, hvordan ældre borgere og borgere med kroniske lidelser bevæger sig gennem systemet med fokus på at forebygge genindlæggelser og/eller nedsætte antallet af kontaktpunkter -
eksempelvis gennem borgerrejser.

Sagsfremstilling

Det første møde i den politiske Randersklynge blev afholdt 12. december 2022. Mette Brærentsen og Thomas Krarup giver en kort opsamling fra mødet. Refererat fra mødet kan findes her: https://www.rm.dk/politik/udvalg/sundhedsklynger/randersklyngen-dagsordener-og-referater


På baggrund af det præsenterede udfordringsbillede og klyngestyregruppens udvalgte temaer pegede den politiske klyngegruppe på følgende to indsatsområder for det videre arbejde i Randersklyngen:


  • Ældre borgere og borgere med kroniske lidelser
  • Unges mentale sundhed


Ved et tilbageblik på klyngestyregruppens drømme og visioner for sundhedssamarbejdet i Randersklyngen i de kommende år kan følgende i relation til de to indsatsområder fremhæves:


Unges mentale sundhed

  • Et langsigtet fokus, hvor vi er undersøgende eks. på unge, som mistrives i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse.
  • Have fokus på tidlig opsporing, sammenhængende og forebyggende indsatser, som også inkluderer samarbejdsflader udenfor klyngen – eks. med uddannelsesinstitutioner.
  • Arbejde med ambitionen om at opbygge lettilgængelige tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel og med symptomer på psykisk lidelse (jf. 10-års plan for psykiatrien og mental sundhed)


Ældre borgere og borgere med kroniske lidelser

  • Undersøge hvordan borgeren/patienten bevæger sig gennem systemet med fokus på at forebygge genindlæggelser og/eller nedsætte antallet af kontaktpunkter -
    ex. gennem borgerrejser.
  • Et mere kortsigtet fokus som særligt handler om at forebygge, skabe lige adgang, sammenhæng og øget sundhedskompetence.


Næste skridt

På den baggrund er næste skridt at analysere og konkretisere, hvordan klyngen ønsker at udvikle sundhedssamarbejdet indenfor de to politisk udpegede indsatsområder.

Som det første skridt foreslås det, at klyngen nedsætter en gruppe på chefniveau, som definerer og rammesætter analysen af, hvordan og med hvilket overordnet fokus klyngen kan styrke indsatsen og samarbejdet indenfor de to områder.

Gruppernes oplæg til rammesætning vil blive behandlet på møde i klyngestyregruppen 29. marts 2023, hvorefter analysearbejdet igangsættes med henblik på at konkretisere fælles udviklingsområder.

Beslutning

Orientering om det første møde i den politiske klynge blev taget til efterretning.


Der nedsættes to midlertidige grupper på chefniveau, der skal rammesætte analyse af de to prioriterede områder. Input til de to områder blev drøftet:



1. Ældre borgere og borgere med kroniske sygdomme
Gruppen skal definere og rammesætte en analyse af, hvordan ældre borgere og borgere med kroniske lidelser bevæger sig gennem systemet med fokus på at forebygge genindlæggelser og/eller nedsætte antallet af kontaktpunkter.
Input til gruppen:


  • Fokus kan være på indlæggelse og udskrivelse, herunder opfølgning på hvordan samarbejdet fungerer på disse områder i Randersklyngen. Der er også et arbejde i gang med at udbrede samarbejdsaftalen om den gode indlæggelse og udskrivelse til også at omfatte borgere med psykisk sygdom.
  • Borgerperspektivet er vigtigt at inddrage.
  • Have fokus på, hvordan vi bliver dygtige sammen i forbindelse med udskrivelser og hvordan vi får det forebyggende perspektiv tænkt ind ved indlæggelse.


På et længere sigte kan det være interessant at blive en form for friklynge - fx med hensyn til fælles adgange til journalsystem og indgå i forskning på området i forhold til, hvad der er det rationelle sundhedsvæsen set i et sammenhængsperspektiv.



2. Ungens mentale sundhed

Gruppen skal definere og rammesætte en analyse af områder, hvor klyngen kan styrke en fælles indsats, som forebygger psykisk mistrivsel og fremmer unges mentale sundhed.

Input til gruppen:


  • Se på overgange og samarbejdsfladerne, og hvad gør vi hver især på dette område.
  • Undersøgelser af, hvorfor og hvordan de unge mistrives foregår allerede i andet regi. Der er behov for et mere handlingsorienteret fokus i klyngen.
  • Kommunale deltagere gerne fra både sundheds- og børneområdet.


Sekretariatet skriver rundt med henblik på at få deltagere til de to grupper.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-262-22

3. Evaluering af aftale om IV-behandling

Det indstilles,

at klyngestyregruppen tager orientering om evaluering til efterretning


at klyngestyregruppen drøfter om der er opmærksomhedsområder fra Randersklyngen, der ønskes medtaget i evalueringen

Sagsfremstilling

Sundhedsstyregruppen besluttede 15. november 2021, at der primo 2023 skal udarbejdes en regionsdækkende evaluering af 'Samarbejdsaftale om IV-behandling i nærområdet' baseret på data fra 2021 og 2022.

Ifølge samarbejdsaftalen skal der evalueres på aktivitet i forhold til estimeret omfang på antal forløb og økonomi, samt hvorvidt øvrige forudsætninger holder, herunder antal behandlingsdage, antal doseringer pr. dag, omfang pumpe og væske, fordeling mellem nærområde/eget hjem.


Til evalueringen trækkes data fra regionens økonomisystem og kommunernes omsorgssystemer. Derudover har klyngerne mulighed for at indsende evt. opmærksomhedspunkter, der ønskes medtaget i evalueringen. Frist for indmelding af opmærksomhedsområder er 1. marts 2023. Evalueringen behandles i Sundhedsstyregruppen 21. april 2023.


Opmærksomhedsområder i Randersklyngen

I forbindelse med Midtvejsevalueringen af samarbejdsaftalen pegede Randersklyngen på disse opmærksomhedsområder:


  • Få kan overgå til selvadministration (korte forløb, skrøbelige borgere) og manglende anvendelse af redskab til fælles beslutningstagen. Forslag om at kommunale sygeplejersker har en rolle i at understøtte borgere i selvadministration.
  • Ønske om at flest mulige borgere modtager IV-behandling med pumpe. Udfordring, at der er 24 timers ventetid på pumper – ønske om mere tidstro levering.
  • Forslag om informationskampagne til kommuner og hospitaler mhp at sikre, at medarbejdere har kendskab til aftalens indhold, herunder krav til vurdering af alternativer til IV samt hvilke præparater og givningsfrekvenser, der ligger indenfor aftalen.




Beslutning

Opmærksomhedspunkter i forhold til IV-aftalen blev drøftet. Der belv peget på en række forhold:


  • En begrænsning ved den nuværende aftale er, at almen praksis ikke er en del af aftalen
  • Der er behov for at have fokus på hvilke præparater, der inkluderes i aftalen. Det medicinske område udvikler sig kontinuerligt. Fx ny medicin i forbindelse med behandling af covid, der gives intervenøst.
  • Vigtigt at alle de nødvendige materialer følger med patienten ved udskrivelse
  • Samarbejdsaftalen fungerer med de afgrænsede opgaver den indeholder. Sygeplejen i Syddjurs Kommune gør opmærksom på, at de varetager andre opgaver, der vedrørende intravenøs behandling. Dette er eksempelvis seponering af kemopumper og længerevarende intravenøse antibiotikabehandlinger og afslutning af magnesiumbehandling. Disse opgaver indgår ikke i aftalen, og udgifterne er overgået til kommunalt regi. De IV- relaterede behandlingsopgaver, som ikke indgår i rammeaftalen, kræver at kommunale medarbejdere får kompetencer og viden til at observere virkninger og bivirkninger, samt at handle på baggrund afvigelserne. Endvidere er det ofte uklart, hvor kommunen kan henvende sig i regionalt regi, når sundhedspersonalet oplever afvigelser eller ændring i helbredstilstanden hos borgerne. En aftale ville kunne skabe tydeligere rammer herfor.
  • Det er fortsat en udfordring, at kommunerne ikke må opbevare IV-medicin m.v.. Behov for ændringer i fht. Lægemiddelstyrelsen.
  • Lykkes vi med at give tilbud om IV-behandling i sygeplejeklinikkerne?
Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-27-23

4. Samarbejdsaftale om voksne med erhvervet hjerneskade

Det indstilles,

at klyngestyregruppen drøfter opmærksomhedsområder for klyngen i forhold til implementering af samarbejdsaftalen om voksne med erhvervet hjerneskade


Sagsfremstilling

Ulrik Johansen indleder punktet.


Samarbejdsaftalen om voksne med erhvervet hjerneskade er på nuværende tidspunkt godkendt af Regionsrådet og 18 kommuner. Godkendelsesproces i Randers Kommune er i gang.
Med forbehold for endelig godkendelse i Randers Kommune, træder samarbejdsaftalen i kraft i region og kommuner pr. 1. januar 2023.


Samarbejdsaftalen erstatter den sundhedsaftale om voksne med erhvervet hjerneskade, der blev indgået i 2011.


Samarbejdsaftalen implementeres via ledelsesorganisationerne og de lokale klyngestyregrupper. For at hjælpe implementeringen på vej, er der udarbejdet vedlagte powerpoint, hvori hovedpunkterne for samarbejdsaftalen er beskrevet. Powerpointen kan anvendes, når medarbejderne præsenteres for samarbejdsaftalen.


Hjerneskadesamrådet afholdte en temadag 21. september 2022, hvor samarbejdsaftalen blev præsenteret. På temadagen drøftede deltagerne samarbejdet. Opsamlingen fra gruppedrøftelserne er vedlagt.


Samarbejdsaftalen beskriver, hvordan hospitaler, kommuner og almen praksis samarbejder om voksne borgere, som rammes af en hjerneskade. Arbejdsgangene i forbindelse med udskrivninger, samt de opgaver hver sektor har, er allerede kendte. Det nye er, at det nu er samlet i et dokument.


Når patienter udskrives fra hovedfunktionsniveau følges det, der er aftalt i Samarbejdsaftalen om den gode indlæggelse og udskrivning.


Når patienter udskrives fra regionsfunktions- og højt specialiseret niveau følges det, der er aftalt i flowdiagram for samarbejde med Regionshospitalet Hammel Neurocenter og kommunerne.


Derudover rummer samarbejdsaftalen nogle nye områder, som klyngerne bør være opmærksomme på:




Hospitalerne skal være opmærksomme på, at samarbejdsaftalen gælder for alle afdelinger, som udskriver patienter med erhvervet hjerneskade. Dvs. eksempelvis:


  • Neurologi
  • Neurorehabiliteringsenheder
  • Hjerne- og Rygkirurgi
  • Infektionssygdomme
  • Hjertesygdomme
  • Kræftafdelinger
  • Vestdansk Center for Rygmarvsskade


Samarbejdsaftalen er vedlagt.



Beslutning

Præsentation af den reviderede samarbejdsaftale om voksne med erhvervet hjerneskade er vedlagt. Aftalen blandt andet beskriver arbejdsdeling og - gange for region, kommuner og almen praksis i forhold til voksne med erhvervet hjerneskade.


Der har været afholdt en fælles temadag om samarbejdsaftalen med bred deltagelse fra hospitaler og kommuner. Samarbejdet med Hammel Neurocenter på området vurderes positivt.


Videnscenter for hjerneskade vil gerne i dialog med en klynger og kommuner om formidling af viden m.v. fra videnscentret. Kommunerne i Randersklyngen er umiddelbart positive overfor at indgå i et samarbejde med videnscentret. Borgere fra Favrskov, Norddjurs, Syddjurs og Randers Kommuner i målgruppen behandles via Aarhus Universitetshospital (hovedfunktionsniveau). Regionshospitalet Randers vil derfor ikke være relevante i forhold til dialog med videncentret.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-249-22

5. Revideret aftale om anvendelse af korrespondancebrevet mellem hospitaler, det regionale socialområde, kommune og almen praksis i Region Midtjylland

Det indstilles,

at klyngestyregruppen nedsætter en implementeringsgruppe, der skal tilrettelægge implementeringen af samarbejdsaftalen om brug af korrespondancemeddelelser


Sagsfremstilling

Sundhedsstyregruppen har 10. november 2022 godkendt revideret aftale om anvendelse af korrespondancebreve. 2023 er afsat som implementeringsperiode.

Overordnet er det nye i aftalen, at psykiatrien, det kommunale socialområde og det regionale socialområde i Midtjylland på såvel voksen- som børne- og ungeområdet også forpligter sig på at anvende korrespondancemeddelelser til digital kommunikation. Der vil blive fulgt op på aftalen og status for implementering i starten af 2024.


Det foreslås, at der etableres en midlertidig implementeringsgruppe, der skal tilrettelægge implementeringen af samarbejdsaftalen i Randersklyngen. Implementeringsgruppen sammensættes af deltagere fra Regionshospitalet Randers, Psykiatrien og socialområdet i Region Midtjylland, det kommunale socialområde samt det kommunale børne- og ungeområde.

Beslutning

Elektronisk korrespondance kan understøtte sammenhæng og sikkerhed ved overgange i borgerens forløb. Samtidig er det vigtigt, at korrespondancebrevet bruges rigtigt og i det rette omfang. Korrespondancebrevet bruges blandt andet allerede i stort omfang i kommunikationen med almen praksis.


Der nedsættes en midlertidig implementeringsgruppe. Janus Hedemann er formand for gruppen. Sekretariatet indhenter navne på deltagere til gruppen fra Psykiatrien, Regionshospitalet Randers, det regionale socialeområde samt det kommunale socialeområde (både børn og voksne) i kommunerne i klyngen.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-256-22

6. Revideret samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering

Det indstilles,

at klyngestyregruppen tager orientering om revideret samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering til efterretning


at den årlige opfølgning på samarbejdsaftalen herefter sker i regi af den fælles arbejdsgruppe om sammenhængende patientforløb i Randersklyngen


Sagsfremstilling

Sundhedsstyregruppen godkendte 10. november 2022 administrativt et udkast til en revideret samarbejdsaftale om telemedicinsk

sårvurdering. 'Samarbejdsaftalen kan findes på sundhedsaftale-hjemmesiden: https://www.sundhedsaftalen.rm.dk/sundhedsaftalen-2019-2022/samarbejdsaftaler/telemedicinsk-sarvurdering/


Samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering er en revision af 'Fælles samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering' fra 2015 og

erstatter denne.


Målet med at revidere samarbejdsaftalen har været at sikre, at aftalen lever op til de nyeste nationale retningslinjer og erfaringer på området. Derudover at aftalen afspejler nuværende arbejdsgange i det tværsektorielle samarbejde og dermed sikrer kvaliteten af den telemedicinske indsats overfor borgere med komplekse sår samt øvrige relevante sårforløb.


Blandt de overordnede opdateringer i den nye samarbejdsaftale kan nævnes:


  • Større fokus på at beskrive borgerperspektivet i samarbejdsaftalen
  • Større bredde i opgaven. Tidligere omfattede samarbejdsaftalen arbejdet omkring diabetiske fodsår og venøse besår. Nu beskriver aftalen rammerne for det tværsektorielle samarbejde med telemedicinsk sårvurdering af borgere med komplekse sår samt alle relevante sårforløb, der behandles tværsektorielt.
  • Der er i kap. 5 beskrevet hvilke minimumskompetencer, der skal være til stede (nyt)
  • Der er indarbejdet en beskrivelse af de opgaver, som social- og sundhedsassistenter i kommunerne kan varetage (nyt)
  • I Kap. 7 fremgår, at Klyngestyregrupperne er ansvarlige for at følge op på samarbejdsaftalen en gang årligt medmindre andet aftales lokalt (nyt)


En tværsektoriel arbejdsgruppe, bestående af bl.a. klinikere fra henholdsvis region og kommuner har revideret samarbejdsaftalen. Den reviderede samarbejdsaftale afspejler den udvikling, der er sket siden 2015 i både behandlingsformer og opgaver mellem hospitaler og kommuner. Derudover er det nærmere beskrevet hvilke minimumskompetencer, der skal være tilstede hos de involverede sundhedspersoner. Endelig er der indarbejdet et fokus på løbende opfølgning på samarbejdsaftalen via klyngesamarbejdet. Dette skal sikre en stærk tværsektoriel forankring af indsatsen. Overordnet set er aftalen gennemgået, præciseret og opdateret. Aftalen har ikke ændret på ansvars- eller opgavefordelingen mellem region og kommuner.


Beslutning

Indstillingen blev godkendt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-100-24-22

7. Implementering af videomøder

Det indstilles,

at klyngestyregruppen drøfter implementering af anbefalingerne om brug af videomøder

Sagsfremstilling

Sundhedsstyregruppen godkendte på deres møde 10. november 2022 en række anbefalinger om implementering af tværsektorielle videokonferencer, herunder at vedlagte rapport sendes til klyngestyregrupperne med henblik på implementering af videokonferencer på de anbefalede områder.


De områder, hvor Sundhedsstyregruppen beder klyngestyregrupperne implementere tværsektorielle videokonferencer, er:


  1. Gravidteam møder, hvor praktiserende læge deltager via videokonferencer
  2. Rundbordssamtaler (socialmedicinske rundbordssamtaler. Organiseres af kommunal sagsbehandler)
  3. Afsluttende samtaler eller udskrivningssamtaler efter længere psykiatriske ambulant forløb
  4. Videokonference mellem hjemmepleje og almen praksis med deltagelse af patienten


Områderne er uddybet i nedenstående oversigt samt i vedlagte rapport.



Beslutning

Videomøder anvendes allerede i forskelligt omfang på en række områder i Randersklyngen. Randersklyngen dækker en stor geografi, og der er et potentiale i at styrke og udvide brugen af videomøder, hvor relevant. Der er behov for et kontinuerligt fokus på at fastholde og udvide brugen af videomøder. Blandt andet skal der tages højde for løbende udskiftninger blandt medarbejdere.


Det blev aftalt, at der laves et overblik over, hvordan videomøder anvendes i Randersklyngen og hvilke erfaringer, der er. Formålet er videndeling og mulighed for sprede brugen af videomøder yderligere i Randersklyngen. Sekretariatet samler info om anvendelse og erfaringer med videmøder i Randersklyngen.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-196-22

8. Udbredelse af initiativer fra projekt Livets afslutning

Det indstilles,

at klyngestyregruppen tager orienteringen til efterretning


Sagsfremstilling

Sundhedstyregruppen drøftede på møde 10. november 2022 perspektiver i spredning af projektet Livets Afslutning.


Sundhedstyregruppen har et ønske om spredning af projektet, herunder konkrete elementer fx ensartet dokumentation af aftalt behandlingsniveau på tværs af regionen. Sundhedsstyregruppen besluttede derfor, at materialet udarbejdet i forbindelse med projekt Livets Afslutning sendes til klyngerne, hvor der ønskes en drøftelse på det fagligt strategiske niveau i klyngen af, hvordan klyngen vil arbejde med området, herunder hvilke elementer fra projektet der kan indgå i en fælles regionsdækkende basismodel for udbredelse af Livets Afslutning.


Proces

Elementerne fra projektet Livets Afslutning vil på denne baggrund blive drøftet i regi af den tværsektorielle styregruppe om palliation i Randersklyngen med henblik på, at styregruppen kommer med anbefalinger til klyngestyregruppen i forhold til hvilke elementer, der med fordel kan indgå i en fælles regionsdækkende basismodel. Dette skal ses i forhold til, de indsatser der allerede arbejdes med på det palliative område i Randersklyngen. Anbefalingerne behandles i klyngestyregruppen på møde 29. marts 2023.


I styregruppen om palliation deltager repræsentanter fra Regionshospitalet Randers, kommuner og almen praksis i Randersklyngen. Kommissorium for gruppen er vedlagt.


Randersklyngen skal give en tilbagemelding til Sundhedsaftalesekretariatet senest 21. april 2023.


Om projektet

Midtklyngen har i 2018-2022 arbejdet med projektet 'Livets Afslutning'. Projektet har med afsæt i et borgerperspektiv haft til formål at styrke mulighederne for, at borgerens ønsker for livets afslutning kan efterleves, og at det sker i et tæt samarbejde mellem borgeren, pårørende samt det sundheds- og omsorgspersonale, som er involveret.


På baggrund af 18 prøvehandlinger, blev der fundet frem til 4 indsatsområder, der er arbejdet med for at skabe rammerne for, at flere borgere får ro og lov til at dø. Indsatsområderne er:


  1. Forventningssamtaler og behandlingsniveau
  2. Inddrage og støtte pårørende
  3. Klare retningslinjer og tydelig dokumentation – også på tværs af sektorer
  4. Udbrede kendskabet til vågetjenester


Indsatsområderne i Livets Afslutning understøtter implementering af den fælles samarbejdsaftale om palliative indsatser.


Materiale, herunder slutrapporter, kan findes på følgende links: Livets afslutning - Viborg Kommune og Projekt Livets Afslutning - Fagperson Hospitalsenhed Midt.


Beslutning

Sundhedsstyregruppen har drøftet erfaringerne fra projekt Livets Afslutning i Midtklyngen. Der er et ønske om at sprede de elementer i projektet, der vurderes at være virkningsfulde.


Styregruppen for Palliation får til opgave at give et overblik til klyngestyregruppen over de indsatser, der allerede er i Randersklyngen på palliationsområdet samt anbefalinger til, hvor elementer fra projekt Livets Afslutning evt. kan supplere indsatserne på området. Der kan også være indsatser fra Randersklyngen, der med fordel kan indgå i en evt. fælles regional minimumsmodel på området.


Tilbagemelding til Sundhedsstyregruppen fra Randersklyngen vedr. palliationsområdet tages op på næste møde i klyngestyregruppen.



Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-3-23

9. Punkter til politisk klyngemøde 14. marts 2023

Det indstilles,

at klyngestyregruppen giver input til punkter til næste møde i den politiske klyngegruppe 14. marts 2023

Sagsfremstilling

På baggrund af klyngestyregruppens opfølgning på det første møde i den politiske klyngegruppe (se også punkt 2) drøftes forslag til relevante punkter til det næste møde i den politiske klyngegruppe.


Næste møde i den politiske klyngegruppe er 14. marts 2023.


Forslag til punkter:

  • Orientering om næste skridt i forhold til klyngens prioriterede indsatsområder
  • Orientering om klyngens arbejds- og styregrupper
  • Orientering om og indsigt i de respektive områders udfordringsstatus
  • Evaluering af aftale om IV-behandling
  • Orientering om psykiatriens 10-årsplan og usikkerheden om den nationale tidsplan for udmøntning af aftalen
  • Pointer fra konferencen i Region Midtjylland 23. februar om det nære sundhedsvæsen og den nære psykiatri med et fokus på fælles prioriteringer frem mod 2027


Beslutning

Punkter til møde i det kommende møde i den politiske klyngegruppe blev drøftet.

Der er opmærksomhed på beslutningspunkter til møderne. Ulighed i sundhed kan indgå som et tema til et møde i den politiske klyngegruppe.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-3-23

10. Anvendelse af klyngemidler

Det indstilles,

at klyngestyregruppen tager orientering om klyngemidler til efterretning

Sagsfremstilling

Sundhedsklyngen skal samarbejde om fælles koordinerede sundhedsindsatser. Der er centralt afsat 80 mio. kr. i 2022 til sundhedsklyngerne, og der er med økonomiaftalerne for 2023 også afsat 80 mio. kr. i 2023. Det er aftalt, at kommuner hhv. regioner under ét fordeler hver 40 mio. kr. til sundhedsklyngerne efter indbyggertal.


Randersklyngen er i 2022 tildelt i alt 3.026.820 kr. heraf 1.555.405 kr. fra kommunerne og 1.471.416 kr. fra regionen. Stort set tilsvarende beløb er afsat i 2023, nemlig i alt 3.032.066 kr., heraf 1.555.405 kr. fra kommunerne og 1.476.661 kr. fra regionen.

Endvidere vil der i 2023 tilgå midler fra kommunerne til samarbejdet via den aftale, der er indgået omkring stomi-hjælpemidler, som dog først træder i kraft senere i 2023.


Midlerne skal understøtte klyngerne som en drivende kraft for styrket forebyggelse, kvalitet og omstilling til det nære sundhedsvæsen gennem bl.a. udvikling af konkrete indsatser. Sundhedsministeriet, KL og Danske Regioner er enige om, at midlerne skal anvendes til udviklingsinitiativer, og ikke i udgangspunktet sekretariatsbetjening eller drift.


På det politiske møde i Randersklyngen 12. december 2022 blev det besluttet, at udmøntningen af de afsatte midler i foreløbig 2022 og 2023 for at sikre en smidig beslutningsproces udmøntes administrativt på baggrund af de drøftelser og prioriteringer, der var på det politiske møde, og at der efterfølgende sker en orientering om den endelige anvendelse.


På mødet blev følgende to fokusområder udpeget for det videre arbejde i Randers-klyngen:


  • Ældre borgere og borgere med flere kroniske lidelser
  • Unges mentale sundhed


Der er udarbejdet vejledninger om anvendelsen i hhv. 2022 og 2023 i form af notater fra Sundhedsministeriet, der har været drøftet med Danske Regioner og KL, og som er vedlagt.

Endvidere er fælles notat fra Danske Regioner og KL vedr. Guide til opfølgning af klyngeinitiativer vedlagt.


Det fremgår af notaterne, at midlerne fra 2022 kan overføres til 2023, og at midlerne vedr. 2023 kan overføres til 2024, og det foreslås på denne baggrund, at anvendelsen/indsatserne kan ses over en længere periode, da midlerne for 2022 endnu ikke er anvendt.

I den forbindelse skal det sikres, at region og kommuner sikrer sig at midlerne er afsat, og at midlerne for 2022 overføres til 2023, og at ikke forbrugte midler i 2023 overføres til 2024.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.


Der skal være opmærksomhed på, at der ikke er hjemmel for at samle klyngemidlerne fra statsligt hold i en fælles pulje. Fælles initiativer vil skulle finansieres af parterne i klyngen fra gang til gang.

I den midtjyske region er der desuden indgået aftale om yderligere midler til klyngerne (midler via fælles aftale på stomi-området). Disse midler forventes at kunne anvendes mere fleksibelt i klyngen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-3-23

11. Regnskab for fælles midler i 2022 og midler for 2023

Det indstilles,

At regnskab for 2022 godkendes


at de overskydende midler overføres til en fælles pulje til afholdelse af udviklingsdag, seminar m.v. i 2023


Sagsfremstilling

Randersklyngen har de foregående år afsat midler til fælles finansiering af det tværsektorielle udviklingsarbejde. Regionshospitalet Randers, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs og Randers Kommuner har indbetalt til en fælles pulje, der har dækket udgifter til seminarer for styregruppen, honorar til praktiserende læger i forbindelse med laboratorier, udviklingsdage, lønudgift til projektkoordinator for sundhedsstrategisk ledelse, kurser for scrum-masters og hjemmeside. Vedlagt er regnskab for 2022, hvor der har været et mindreforbrug på 98.507 kr.


I forbindelse med etableringen af sundhedsklyngerne har kommuner og region fået klyngemidler til udviklingsinitiativer i klyngen (jf. punkt 10). Da klyngemidlerne i udgangspunktet ikke skal anvendes til sekretariatsbetjening eller drift vurderes det, at klyngemidlerne vil kunne anvendes til at gennemføre laboratorier. Men midlerne vil ikke kunne anvendes til fx seminarer for klyngestyregruppen.


På den baggrund foreslås det at overføre uforbrugte midler fra den fælles pulje fra 2022 til 2023. Derved vil der være et samlet budget på 98.507 kr. til fælles finansiering af udviklingsdag, seminar for klyngestyregruppen og evt. fortsatte udgifter til hjemmeside i 2023. Eventuelle udgifter til fælles hjemmeside i 2023 afhænger af hvilken løsning, der vælges som erstatning for www.sundhedsledere.dk. Den fælles pulje administreres af Randers Kommune.

Beslutning

Punktet blev godkendt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-28-22

12. Mødeplan 2023

Det indstilles,

at klyngestyregruppen tager mødeplan for 2023 til efterretning

Sagsfremstilling

I 2023 er der planlagt fire ordinære møder i klyngestyregruppe:


  • 27. januar, kl. 12.00-14.00
  • 29. marts, kl. 11.00-13.30
  • 28. september, kl. 14.00-16.00
  • 24. november, kl. 11.30-14.00


Herudover planlægges der med en udviklingsdag samt efterfølgende seminar for klyngestyregruppen i maj-juni.

Beslutning

Mødeplanen blev taget til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-28-22

13. Skriftlige orienteringer

Det indstilles,

at orienteringerne tages til efterretning

Sagsfremstilling

1. Organisering Randersklyngen - oversigt over tværsektorielle udvalg og grupper
Der er udarbejdet en oversigt over igangværende tværsektorielle grupper i Randersklyngen. Oversigten er vedlagt.

2. Leveregler tværsektorielt samarbejde
Sundhedsstyregruppen har 10. november 2022 godkendt et sæt leveregler for det tværsektorielle samarbejde. Sundhedsstyregruppen ønsker, at levereglerne skal danne rammen for samarbejdet i Sundhedsstyregruppen, men også gennemsyre samarbejdet i tværsektorielle arbejdsgrupper nedsat af Sundhedstyregruppen samt i det administrative klyngesamarbejde.

Levereglerne lyder:


  • Vi arbejder for at skabe værdi, sammenhæng og sundhed for borgeren – og vi tør gøre ting på nye måder
  • Vi arbejder for at gøre borgeren så uafhængig af os som muligt
  • Vi forpligter os selv og hinanden - også når vi ikke er enige
  • Vi har tillid til hinanden og åbenhed i vores kommunikation
  • Vi sætter retning og giver mandat til hinanden for at sikre fremdrift
  • Vi forpligter os på at styrke vores gensidige kendskab og relationer


3. Deltagelse i det nationale ledelsesprogram på sundhedsområdet

Klyngestyregruppen drøftede på møde 24. november 2022 deltagelse i det nationale ledelsesprogram på sundhedsområdet. Deltagelse i programmet indebærer, at klyngen udpeger et fælles forbedringstema, som et tværsektorielt lederteam arbejder med som en del af ledelsesprogrammet. Næste hold begynder i september 2023 med frist for tilmelding 31. marts 2023. Efterfølgende har ældrecheferne i kommunerne sammen med chefsygeplejerskerne fra Akutafdelingen og Medicinsk Afdeling på Regionshospitalet Randers drøftet mulige emner. Fokus er på den ældre medicinske patient. Der er ikke fastlagt et fælles emne endnu. Klyngestyregruppen inddrages, når der er et forslag til fælles emne for klyngens deltagelse i ledelsesprogrammet.


4. Interviews med patienter og pårørende om indlæggelse og udskrivelse
I forbindelse med opfølgning på den fælles samarbejdsaftale om den gode indlæggelse og udskrivelse er der gennemført en kvalitativ undersøgelse i tre klynger af patienter og pårørendes oplevelser i forbindelse med indlæggelse og udskrivelse. Undersøgelsen blev præsenteret og drøftet på et fælles læringsseminar for kommuner og hospitaler i regionen 5. december 2022. En del af undersøgelsen omfatter interviews med pårørende og patienter i Randersklyngen. Der gennemført 9 interviews med i alt 26 patienter og pårørende fra Randersklyngen. Undersøgelsen er vedlagt og vil også indgå i arbejdet i arbejdsgruppen om sammenhængende patientforløb i Randersklyngen.


Beslutning

Orienteringerne blev taget til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-3-23

14. Evt.

Beslutning

Regionshospitalet Randers var 24. januar 2023 vært for en temadag om ulighed i sundhed. Regionshospitalet kvitterede for den brede deltagelse og mange gode input på temamødet. Hospitalet går nu i gang med at samle de forskellige input fra dagen. Ulighed i sundhed og en fælles strategi på området kan tages op på et kommende møde i klyngestyregruppen og i den poltiske klynge.

Tilbage til toppen